Klumme: Befrielsen af Danmark

Endnu engang har vi fejret Danmarks befrielse fra det tyske overherredømme og en modbydelig politisk ideologi. For nogle af os er det en tradition at sætte levende lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, for denne aften fortjener at blive markeret, og at vi siger tak for, at vi har haft et frit Danmark i nu 76 år.

Jeg bor i en mindre storby og er omgivet af høje etageejendomme, hvor der er en livlig flytten ind og ud af fortrinsvis unge og yngre mennesker. I de fem år, jeg har boet her, har der været levende lys i enkelte vinduer denne aften. I år kunne jeg kun få øje på mine egne tændte lys. Ved de yngre generationer ikke, hvilken gave frihed er, hvor meget den betyder, og hvor nemt den kan mistes? 

Er vi blevet ligeglade med vores fortid? Det er dog vores fortid, der har været med til at præge os og gøre os til det folk, vi er i dag. Nu handler alt om globalisme, og blikket skal helst være rettet ud mod den store verden. Men kender man ikke sine rødder, ved man heller ikke, hvor man hører til. Det virker egentlig, som om mange også er ligeglade med Danmark, den lille dejlige plet på jorden, som er vores.

For 76 år siden fik Danmark fjernet et tungt åg, som vi havde båret på i 5 lange år. Er vi nu frivilligt ved igen at anbringe et åg på Danmarks skuldre? Meget kunne tyde på det med den førte udlændingepolitik. Og skønt advarselslamperne i flere år har blinket hidsigt, har kun få politikere evnet – eller ønsket? – at reagere på de blinkende røde lys. 

Man siger, at man lærer af sine fejl. Men man kan også lære af andres, hvis man ellers gider og er intelligent nok. Det burde være muligt at blive klogere, også af de fejl, andre har begået. Men det gælder tilsyneladende ikke politikere, de vil absolut lave deres egne fejl og med stor entusiasme lave samme fejl om og om igen.

Med Facebooks indtog i Danmark blev også censuren genindført. Heller ikke de 5 år med censur, som vi også sagde farvel til den 4. maj for 76 år siden, har politikerne lært af. Facebook har grønt lys til at udøve skrap censur i det demokratiske Danmark – og det gør det politiske Facebook med største fornøjelse og stor ildhu – og vel at mærke uden at politikerne så meget som løfter et øjenbryn.

Facebook boltrer sig lystigt med at censurere alt og alle med ”de forkerte holdninger”, og statsminister Mette Frederiksen må have slikket sig om munden, da veninden Helle Thorning Schmidt blev placeret på chefgangen i Facebooks hovedkvarter her i landet. Alt, der blot har den svageste lugt af islamkritik, bliver nu bortcensureret, og man risikerer selv at ryge med i samme ombæring.

Det borgerlige Danmark er oppe imod stærke kræfter. Mens Facebook tager sig af, hvem der ikke kan få lov til at ytre sig på nettet, tager Journalistisk Venstreparti sig af indoktrineringen. Og på Borgen kævles og strides de borgerlige partier med hinanden og kan ikke finde ud af at danne fælles front mod den stigende fascisme.

Det er blevet meget svært at trænge igennem med kritik af Islam og den fare fra samme, der vokser dag for dag, skønt invasionstropperne i lang tid har været i gang med at bevæbne sig og afprøve deres våben ude blandt os danskere. Og selv om deres macheter endda ligger og flyder på åben gade, hvad der bliver kaldt et ”affaldsproblem”, har politikerne rullet gardinerne ned og lukket skodderne til.

På trods af at islamiseringen af Danmark får mere og mere vind i sejlene, evner politikerne kun at udtænke nye lappeløsninger og få vedtaget lidt mere symbolpolitik. Det er vigtigere at stå sig godt med EU, så må Danmark passe sig selv. Nærmer vi os endnu en 9. april – men denne gang uden en efterfølgende 4. maj?

Det danske folketing består efterhånden mest af taburetklæbere, der har gjort politik til deres levebrød, og de opfører sig som en flok børn, der er blevet bedt om at få ryddet op i deres rod, men som hellere vil fortsætte med at slå hinanden oven i hovedet med byggeklodserne og tage bilerne fra hinanden. Og imens ser naboens børn deres snit til at stikke af med det mest værdifulde af legetøjet.

Når det bryder løs denne gang, og det er kun et spørgsmål om tid, vil der sidde en flok naive politikere, der ”ikke troede …. ”. Er blåøjet indoktrinering så effektiv, at kun få kan se hvor farlig den politiske ideologi, Islam, er for frihed og demokrati?

Klokken er nu så tæt på at falde i slag, at det er ved at være sidste udkald, hvis Danmark skal fortsætte med at kunne fejre vores frihed ved at sætte lys i vinduerne den 4. maj om aftenen.