Klumme: Danmark har tabt kapløbet om talent


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Danskerne har tabt i det globale kapløb om talent og kompetencer, fordi de ikke kan adskille debatten om velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra debatten om indvandring af uintegrerbare analfabeter fra muslimske lande.

Danskerne er ikke åbne over for folk udefra

En af de mange myter, som dansk selvforståelse bygger på, er, at danskerne er internationalt orienterede. SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), som har forsket i arbejdsmarkedets rummelighed, mener imidlertid, at når det kommer til stykket, er danskerne ikke særligt åbne over for folk udefra. De danske arbejdspladser vil hellere vente lidt længere på en tysk ingeniør frem for en ingeniør fra Indien, der kan ansættes med det samme. Arbejdsgiverne frygter, at udenlandsk arbejdskraft ikke er dygtig nok, og danske medarbejdere har ikke særlig stor lyst til at arbejde med folk, som ikke taler godt dansk. De fleste reagerer negativt på mellemøstlige accenter, som man forbinder med lav uddannelse og lave kompetencer.

Folkelig modvilje mod udlændinge

Lige siden Mogens Glistrup indledte sit korstog mod muhamedanerne i 1970’erne, er der her i landet opbygget en stærk folkelig modvilje mod udlændinge. Ikke kun mod muslimske indvandrere, men også mod højtuddannede udlændinge med både ikke-vestlig og vestlig baggrund, som er lovlydige og arbejdsomme bidragsydere til samfundet. Danskerne har aldrig lært at skelne mellem uintegrerbare muslimske flygtninge og veluddannet international arbejdskraft. For danskerne er det hele bare udenlandsk i én stor pærevælling. Det medfører bl.a., at selv med en lang videregående uddannelse fra et dansk universitet på lommen har ikke-vestlige og vestlige indvandrere svært ved at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked. Deres arbejdsløshed er 15 pct. højere end hos etniske danskere med samme uddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik. Udlændinge er også de første, der bliver fyret i nedgangstider.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Tysklands mest hadede socialdemokrat – Thilo Sarrazin på banen igen

Man skærer alle udlændinge over én kam

Danske love, regler og regulativer skærer både ikke-vestlige flygtninge og ikke-vestlige, højtuddannede teknologiske specialister over én kam. Selv om erhvervslivet skriger efter arbejdskraft, siger danskerne nej til dygtige indiske programmører, som kunne være en gevinst for dansk økonomi. Mediernes og politikernes omtale af østarbejdere som jordbærplukkere, velfærdsturister, græshopper og kriminelle har skygget for det positive budskab om, at veluddannede og arbejdsomme udlændinge er en gevinst for Danmark. Løkke ønsker ”et Danmark for dem, der kan og vil”, men i det virkelige liv lukker Danmark døren for udenlandske talenter og i stedet tiltrækker underskudsindvandrere, som hverken har vilje eller evne til at bidrage til samfundet.

Her er der ingen åbne arme

Udlændinge er ikke anderledes end danskere. De vil alle sammen gerne være et sted, hvor de føler sig velkomne og oplever gæstfrihed. Undersøgelser viser, at åbenhed over for udlændinge er meget væsentlig i forhold til at tiltrække og fastholde udenlandske specialister. Danskerne tager imidlertid ikke med åbne arme imod de efterspurgte eksperter og specialister fra udlandet, når de kommer hertil med deres familier for at arbejde. Socialt omgås de herboende udlændinge næsten udelukkende andre udlændinge. Danskerne inviterer aldrig nye kollegaer fra udlandet med hjem til middag eller mødes med dem efter arbejde. Det skyldes, at når danskerne har fri, passer de deres familie, deres danske venner og deres fritidsaktiviteter.

Værst til at inkludere udenlandsk arbejdskraft

LÆS OGSÅ:  Klumme: Fest for skatteborgernes penge 

I 2017 lå Danmark som nr. 7 på Forbes’ ”Best Countries for Business”-rangliste. Silicon Republic, et irsk netavis med fokus på IT, skrev, at ”det ikke kan undre, at København ser sig selv som et sted, hvor Silicon Valley-talent vil have lyst til at migrere til i de kommende år”. Danske iværksættere og IT-folk fortæller imidlertid, at København er en by, som det nærmest er umuligt at få udenlandske IT-talenter til. Danmark er nemlig et af de lande, som tager mest køligt imod udlændinge. Det fremgår bl.a. af den nye undersøgelse ”Expat Insider 2017”. På listen ”Most Welcoming countries for Expats”, som rangordner 65 lande, havner Danmark på plads nummer 60 – lige efter Saudi-Arabien.

Danskerne vil helst være fri for udlændinge

Politikere, embedsmænd, brancheorganisationsfolk, eksperter, kommentariatet mv. taler om behovet for udenlandsk arbejdskraft, for de skal gøre det i embeds medfør. Men inderst inde vil alle helst være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden. Danskere, som har udlændinge i deres omgangskreds, kan derfor tælles på én hånd.

Det private erhvervsliv har ikke udpræget lyst til at ansætte og arbejde med ikke-vestlige indvandrere. Greens Analyseinstitut har spurgt 2334 topchefer, om de havde planer om at ansætte flygtninge i virksomheden. 60 pct. af de adspurgte ønskede ikke at ansætte flygtninge, primært på grund af dårligt dansk. Det er også velkendt, at mange arbejdsgivere fravælger elever på baggrund af etnicitet.

Heller ikke bestyrelsesniveau er erhvervslivet interesseret i at rekruttere udenlandske kompetencer. Undersøgelser viser, at Danmark er helt i bund, når det kommer til at hive udenlandske kompetencer ind i bestyrelse eller direktion. I 2015 var kun 12 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede danske selskaber besat af udlændinge. I Tyskland var tallet 30 pct., i Frankrig 27 pct. og i Storbritannien 52 pct.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Man tager sig til hovedet: Syrere rejser hjem på ferie

Kommunerne med en halv million ansatte er helt med på at oprette IGU-pladser, blot ikke på de kommunale arbejdspladser. I februar 2017 var der i 54 af landets 98 kommuner ikke én eneste flygtning i gang med et IGU-forløb. De kommunalt ansatte vil helst arbejde sammen med danske kolleger.

Det samme gælder statsadministrationen. Oprindelig vurderede ministerierne, at de tilsammen kunne ansætte mellem 266 og 312 flygtninge i de særlige IGU-forløb og satte helt konkrete mål. Disse mål er langt fra indfriet. I maj 2017 var kun 65 IGU-elever ansat i ministerierne. Udlændinge passer dårligt til det fine ministerielle miljø.

Også folketingspartierne undgår at ansætte nydanskere. I 2017 kunne nyhedsmediet Journalista således berette, at de Radikale, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Alternativet og Socialistisk Folkeparti i høj grad undgår at ansætte nydanskere. Ud af 264 medarbejdere i de politiske partiers sekretariater på centralt og lokalt niveau var kun 8 af ikke-dansk eller ikke-vesteuropæisk oprindelse.

Danmark har tabt i kampen om talent

Den unuancerede og direkte ubegavede danske tilgang til indvandring har medført, at Danmark har fået et proletariat af ca. 300.000 muslimske analfabeter og halvanalfabeter med en uoverstigelig kulturbarriere og uden faglige ressourcer og kompetencer, der kan bruges på det avancerede danske arbejdsmarked. Mens andre lande tiltrækker de bedste og dygtigste ingeniører, computereksperter, forskere og videnskabsfolk, vokser antallet af muslimske underskudsindvandrere i Danmark støt og roligt. Danmark har tabt i den globale kamp om talent.

 

 

 

 

 

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb