Klumme: Danmark er et kristent land

I mandags kunne man i Jyske Vestkysten læse om, hvordan flygtninge i Kolding Kommune får kurser i dansk kultur.

Samtidig kunne man i andre aviser læse om, hvordan man i skolen i Græsted afskaffer juleafslutningen i kirken, angiveligt fordi ”det forvirrer de tosprogede børn med anden religiøs baggrund”, – som sognepræsten sørgmodigt skrev på Facebook, at han havde fået som begrundelse for traditionsbruddet.

Så i den ene ende af landet forsøger man at lære de fremmede dansk kultur, og i den anden fjerner man dansk kultur for at komme de fremmede i møde.

Det er klart, at den første handlemåde er den rigtige: den hvor man står fast på sine traditioner og lærer de fremmede at forstå og afkode den danske kultur. Og det er lige så klart, at den anden er et svigt overfor både de danske og de fremmede børn, fordi de ikke får kendskab til en vigtig del af den danske kultur: den kristne jul.

Men når man ser nærmere på kurserne i Kolding, har de ganske meget tilfælles med den rest af jul, der får lov at blive på skolen i Græsted.

I Græsted vil man nemlig stadig fastholde markering af julen i skolen, – det bliver bare uden forkyndelsen og kirken. Dvs. en kulturkristen jul med nisser, juletræ og gaver, men uden Jesus og julesalmer.

Kurserne i Kolding er lavpraktiske kurser, knyttet til arbejdspladsen. Sådan noget med, hvordan man taler til sin chef, hvornår det er en god ide at tage kage med, og om man skal grine af chefens vittigheder.

Kurserne i Kolding og den nye jul på Græsted Skole har det til fælles, at de er sekulære, – det vil sige ikke-religiøse. Og det er jo også i meget høj grad det sekulære, der præger den danske kultur.

Jeg kan huske muslimske elever i mine gymnasieklasser fortælle mig, at danskerne overhovedet ikke er kristne og ikke tager deres religion alvorligt, for de går i al slags tøj, spiser al mad og drikker, hvad de vil. Det var, når jeg underviste i religion, at den slags kom frem. Og det er da også en meget udbredt opfattelse – hos andre end unge muslimer – at danskerne ikke er religiøse, fordi man ikke kan se og mærke deres religion umiddelbart.

Det som muslimerne – og mange danskere med dem – ikke har forstået er, at den protestantiske kristendom er en usynlig religion. Den kan ikke ses udenfor kirkerne, fordi man inde i kirkerne prædiker, at mennesket er frelst af Jesus, der døde på korset. Derfor skal og kan mennesket ikke selv gøre noget for at frelse sig selv. Jo, tro på budskabet. Men hellige love, særlige spiseregler og påklædningsregler duer ikke til noget som helst.

I kirken fortæller de også, at Jesus i sin fortælling om skattens mønt – den med at man godt kan betale skat til Kejseren uden at miste muligheden for at blive frelst – siger: ”Giv Gud hvad Guds er og kejseren, hvad der er kejserens.” Det udlægges i vores kirke sådan, at man skal skelne mellem religion og politik, mellem det åndelige og verdslige. Vi bruger derfor ikke religiøse argumenter i politik.

Skellet mellem religion og politik og fraværet af hellige love og regler gør, at vores kristendom bliver usynlig. Og derfor er der også mange, der tror, at den ikke er der. At det danske samfund er blevet helt sekulært.

Men det er en misforståelse.

For religionens usynlighed kommer netop fra religionen! Det er jo netop, fordi vi i kirken får at vide, at vi ikke kan frelse os selv, at vi ikke har hellige forskrifter for dagliglivet.

Så for at forstå det tilsyneladende sekulære i Danmark, skal man netop forstå religionen. Der er dermed al mulig grund til at lade børnene komme i kirken til juleafslutning. Både for at fortsætte en smuk tradition, men også for at de kan begynde at forstå indholdet i det, der bærer det danske samfund og som er hovedårsagen til, at det danske samfund ser så sekulært ud.

Jeg mener ikke, at flygtningene i Kolding skal i kirke og have forklaret det kristne budskab for at opholde sig i Danmark. Jeg mener faktisk, at flygtninge skal gøres klar til at komme tilbage til deres eget land og derfor slet ikke behøver at have kurser i dansk kultur.

Men de danske og fremmede børn, som skal leve deres liv i Danmark, – de skal selvfølgelig have del i de danske traditioner og have mulighed for at forstå baggrunden og dybden i dem.

Derfor er der al mulig grund til at de går til juleafslutning i kirken.

Derfor er julenisser, juletræ og gaver ikke nok for at forstå, hvad julen er. Der er et dybere budskab, som de er nødt til at forstå for at få det hele med og sætte nisserne, træet og gaverne i perspektiv. Det er jo i virkeligheden ikke dem, der er i centrum, men budskabet om, at frelsen kommer udefra.

Det sørgelig ved historierne om de aflyste juleafslutninger i kirkerne er, at det oftest ikke er hverken de danske eller de muslimske børn eller forældre, der ønsker dem afskaffet.

Oftest er det lærerne.

Måske det netop var dem, der havde brug for en gudstjeneste eller et kort kursus i kristendom, hvor de kunne få tingene sat på plads? I stedet for at de fratager eleverne muligheden for at forstå, at Danmark er et kristent land, –  og at det er derfor, det ser så sekulært ud!