Opfattelsen i den politiske debat er, at dansk økonomi er kernesund. De økonomiske nøgletal i Danmark ser flotte ud. På overfladen er situationen god. Problemet er, at vores velstand falder langsomt, men støt.
Vi har lav ledighed, lav inflation, styr på de offentlige finanser og på pensionsbyrden. Men det har man også i det meste af Nordeuropa. Det ved økonomiske kommentatorer, men de er ikke så meget for at ødelægge den gode stemning og indrømme, at den økonomiske vækst i Danmark halter efter væksten i de lande, vi normalt sammenligner os med.
Virkeligheden er, at Danmark er et land, der er på vej ned. Danmark er ganske vist fortsat et rigt land, men landet er stagneret på alle parametre og skrider langsomt men konstant ned ad ranglisterne.
”Den lave vækst kommer ubemærket snigende, men hvis det fortsætter år efter år, summer det op til et stort problem. Det gør os på sigt relativt fattigere end befolkningerne i andre lande, og relativ fattigdom er næsten lige så stort et problem som absolut fattigdom”, skriver prof. emeritus Ole P. Kristensen i Berlingske.
Danmarks hemmelige vækstkrise, som ifølge prof. Christian Bjørnskov ingen politikere synes at ville tale om, har varet mere end to årtier. Den danske vækst er trods jobfesten en af de svageste blandt EU-landene.
Tal fra Den Internationale Valutafond, IMF, viser, at mens BNP pr. indbygger målt i faste priser fra 2000 til 2019 er vokset med 27 pct. i EU-landene under ét, er den kun vokset med 14 pct. i Danmark. Vi halter efter lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien. Antallet af arbejdstimer pr. indbygger ligger i den meget lave ende i forhold til de øvrige OECD-lande.
De seneste 10 år har dansk økonomi kun leveret 50% af den velstandsfremgang, danskerne har været vant til gennem de forudgående årtier. Det viser analyser fra Cepos. Danmarks velstand målt i bnp pr. indbygger ligger 28 pct. under niveauet i Schweiz og 41 pct. under niveauet i Massachusetts. Københavnernes velstand ligger 28 pct. under velstandsniveauet i Singapore. Mens Danmark står stille, bliver andre lande hele tiden rigere. I 2007 var Danmark nr. 11 på listen over verdens rigeste nationer. I 2018 var Danmark ca. nr. 23 ifølge CIA World Factbook.
Det høje skattetryk indebærer, at danskerne har et lavt privatforbrug i international sammenligning. Vi har en rig stat, men en fattig befolkning. Den meget store offentlige sektor begrænser den indkomst, almindelige danskere kan disponere over. Vores forbrug vokser mindre i dag trods flere års fremgang på både arbejds- og boligmarkedet. Kun ganske få steder i hovedstaden er friværdierne tilbage over niveauet fra før krisen. I resten af landet venter boligejerne stadig på, at deres formuer bliver genopbygget.
Frem til finanskrisen var vi gode til at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark, men siden er det gået skævt. Investeringsgabet mellem danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark er i dag blandt verdens største.
I august 2018 kunne Børsen berette, at eksporten, der igennem flere år har været den eneste reelle økonomiske trækhest, står i stampe. Danmark er ene om at have faldende eksport, når man sammenligner vores udvikling med lande, der enten er en del af euroen eller som har en fastkurspolitik til samme. Når det gælder vareeksporten, er det især i Tyskland, at Danmark taber markedsandele til konkurrenterne i de andre EU-lande.
Beskæftigelsen slår ganske vist rekord, men den skyldes primært udenlandsk arbejdskraft. Beskæftigelsesgraden, der toppede før finanskrisen med 72 pct. af danskerne i den arbejdsduelige alder i arbejde, var kun 70,1 pct. i maj 2018. Hele 44 pct. af stigningen i beskæftigelsen siden 2013 kommer fra udenlandsk arbejdskraft. I mange EU-lande har beskæftigelsen for længst nået niveauer, der er højere end før krisen, mens vi i Danmark mangler ca. 70.000 job for at ramme niveauet fra før krisen.
Beskæftigelsen kan godt stige, uden at det afspejler en egentlig fremgang i økonomien. Det er tilfældet, hvis produktiviteten står stille. Vores produktivitet udvikler sig ifølge de seneste tal direkte negativt. Siden 2015 er danskerne blevet mindre værdiskabende pr. arbejdstime. Ifølge overvismændene kommer produktiviteten ikke til at vokse, som den har gjort tidligere i historien.
Fra 2007 til 2018 er Danmark raslet fra en 3. plads ned til en 10. plads på World Economic Forums (WEF’s) rangliste over landenes konkurrenceevne. Danmarks nedtur er den største blandt de lande, der er på ranglisten.
I 2016 var Danmark nr. 15 på WEF’s rangliste over landenes udnyttelse af moderne teknologier. Finland var nr. 2, Sverige nr. 3 og Norge nr. 5. På ranglisten over 28 EU-medlemslandes konkurrencesituation på bredbånd indtager Danmark en sørgelig 25. plads.
En rapport fra Boston Consulting Group (BCG) viser, at store virksomheder fra Tyskland og USA løber fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet. Blandt danske SMV’er er kun 30 pct. digitale.
Danmark er også en global taber i cybersikkerhed. Rapporten ”Global Cybersecurity Index 2017” placerer Danmark som nr. 34 på den globale rangliste over cybersikkerhed.
Analyser fra EU viser, at Danmark er et af de lande, der skaber mindst ny forretning gennem produktinnovation. En af årsagerne er erhvervslivets ringe udnyttelse af højtuddannede medarbejdere.
I 2017 var der 400 færre samarbejder mellem offentlige forskere og private virksomheder end året før, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af opfindelser og patentansøgninger er over de seneste 5 år faldet med 25 pct. på trods af det store fokus på ny teknologi, digitalisering og disruption.
Danmark er nr. 72 i verden, når det gælder adgangen til venturekapital. Det rammer en pæl gennem myten om Danmark som iværksætternation.
De statslige investeringer i forskning er over de sidste 10 år faldet støt fra at udgøre 84 pct. til 74 pct. af det offentlige forskningsbudget.
Opgørelsen “Climate Change Performance Index 2017” viser, at Danmark, der gennem fem år har haft en fornem topplacering i det globale indeks over den nationale klimaindsats, rasler i 2018 dramatisk ned på en 13. plads.
Danmark sakker også bagud, når det gælder evnen til at konkurrere med andre lande på turisme. Vi ligger nu på en 31. plads – fire pladser dårligere end i 2015 – og det koster milliarder i tabte indtægter.
Ifølge en ny undersøgelse fra Mercer er Danmark blevet overhalet af Holland i at have verdens bedste pensionssystem. I stedet for at placere formuerne i realkreditobligationer, er halvdelen af de danske pensionsformuer i dag placeret i udenlandske værdipapirer, og dermed blevet eksponeret over for valutarisiko såvel som fuldstændig ukontrollerbare politiske og finansielle risici.
Megatrenden er, at Danmark er et land på vej ned, langsomt, men støt. Derouten på ranglisterne viser, at den danske samfundsmodel fører til lavvækst og stagnation. Frem til 2030 forventes en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst i OECD-landene på 2,2 pct. af bnp. USA’s væksttal er 2,4 pct. og Sveriges 2,6. Danmark har en bundplacering med en årlig vækst på 1,6 pct.
Den lavere vækst pr. indbygger betyder, at vores materielle levestandard ikke kommer til at vokse så meget, som den tidligere har gjort. Vi skal vænne os til en ny normal. Der er ikke nogen krise, men der heller ikke nogen vækst, man kan være glad for. En ting synes at være sikker: For unge familier vil det blive langt sværere at bygge deres tilværelse op med hus, to biler, god mad og spændende ferierejser end det var for deres forældre.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)