Klumme: Dansk antisemitisme


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

R: Nu skal Israel have tæsk.
Det Radikale Venstres hovedbestyrelse udsendte i går en resolution om Israels ondskab. Den er præget af de samme fraser og den samme uvidenhed, som R gennem mange år har slået sig op på – den seneste tid dog mest ned på.
Ifølge Det Reducerede Venstre bærer Israel ansvaret for, at Hamas med jævne mellemrum sender byger af raketter mod den israelske civilbefolkning (et faktum som resolutionen dog ikke nævner). Den jødiske stat fører apartheidpolitik og begår krigsforbrydelser i Gaza og mere lirumlarum.
Den radikale løsning er at give palæstinenserne en selvstændig stat, som de ikke vil have, for det tilbød FN dem allerede i 1947, og Israel har gjort det flere gange siden. Det nyligt opfundne “palæstinensiske folk” slås ikke for at få en stat, men for at udslette Israel og fordrive jøderne.
Zenia Stampe er ellevild over hovedbestyrelsens besked. “Vi siger klart”, meddeler hun på Facebook, “at Israel bærer hovedansvaret for konflikten.” Og kører videre med “ulovlige bosættelser” og “Israels mishandling af det palæstinensiske folk” mv.
Det er god politik i ghettoerne, for De Radikale har hårdt brug for stemmerne. Derimod har partiet ikke brug for danske stemmer, og det bliver også svært at tiltrække nogen, efterhånden som det går op for flere, at vi snart står i samme situation som israelerne, og at vi skal gøres ansvarlige for “konflikten” mellem profetens mænd og tilhængere af Danmark.
Som jo har været De Radikales opfattelse gennem mange årtier.