Klumme: DF til kamp for psykiatrien

En af mine mærkesager, er en forstærket indsats for de psykisk syge. Mange af dem, er rent faktisk hårdt ramt af Corona. De har i en meget lang periode, slet ikke set familie og venner. Og de har været helt afskåret fra næsten al opsøgende kontakt. Efter min mening, har der været for lidt fokus på dette problem. Derfor tager DF nu sagen op. Det gør vi i såvel Borgerrepræsentationen som i Region Hovedstaden, fordi det er uhyre vigtigt, at de to instanser arbejder seriøst sammen. Hidtil har der været for meget fodbold. Bolden og ansvaret placerer man “bare” hos hinanden, men det får ulykkelige psykisk syge det jo ikke bedre af.

I København vil DF derfor afsætte flere midler til styrket opsøgende arbejde. Der tænkes specielt på flere særlige rådgivere på hovedstadens socialcenter. Vi skal desuden have et rådgivende udvalg som sammen med patientforeningen får en styrket høringsret overfor socialudvalget. Alt dette skal klares via det budgetforslag, som DF om en måneds tid stiller på Københavns Rådhus. Der skal nemlig afsættes 10-20 millioner kroner til formålet.

I den “pakke” er det vigtigt, at vi også inkluderer en særlig indsats for psykisk syges børn. Det kan være opsøgende arbejde, men det kan også være samtalegrupper og terapi.

Jeg tror på, at de øvrige partier, vil bakke DF’s forslag op. Også fordi det er valgår.

For at sikre, at der virkelig sker noget, så er det bydende nødvendigt, at vi får årlige evalueringer, men også en årlig høring med syge, pårørende og andre. Der skal være en meget stærk og vedholdende fokus på området, men det går ikke længere med systemer, hvor socialforvaltning i København og Region Hovedstaden kontrollerer sig selv. Det er derfor vi fra DF’s side samtidig foreslår, at tovholder på hele indsatsen på psykisk syge og også deres børn, skal være den uafhængige Borgerrådgiver i hovedstaden. Kun derved, sikrer vi os, at vi ikke bare får en sludder for en sladder fra forvaltninger, som dækker over en halvhjertet indsats. Der er brug for en helhjertet indsats. Det er på høje tid.

Samtidig kunne man måske også overveje, at bede Borgerrådgiveren om at se på, de meget lange ventetider for at komme til psykiatrisk behandling. Det er ikke rettidig omhu, at mange unge dropper ud af en erhvervsuddannelse, alene fordi politikerne ikke har sat nok penge af til hurtigere lægekonsultation i psykiatrien og hurtigere behandling. Og uanset, om man er ung eller gammel, så skal det altså forbedres. Jeg ser gerne flere konkrete forslag til afhjælpning og lidt mindre af tomme skål valgtaler. Det sidste kan man blive så træt af. Det skaber politikerlede og måske kan en kandidat blive valgt på sine mange løfter. Men, ærlig talt, det hjælper jo slet ikke den psykisk syge. Jeg synes, at det vil være fint, hvis man som politiker, betragter sig selv som borgernes tillidsmand (M/K). Gør man det, så er gode løsninger for udsatte borgere kommet et skridt nærmere.