Klumme: Emmanuel Macrons Rambo


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Glansen er ved at gå af den europæiske presses og alle EU-tilhængeres kæledægge, den franske præsident Emmanuel Macron.

Dette er der flere grunde til: Macrons evige snak om et fornyet og dynamisk europæisk samarbejde, der dog stadigvæk lader vente på sig; en udbygning af aksen Frankrig-Tyskland som Europas powerpoint, der dog synes at fortone sig i tåger efter den alvorlige svækkelse af Angela Merkels position pga. indvandringskrisen; hans gyldne løfter om en reformering af det franske arbejdsmarked, domineret af tunge stenalderfagforeninger og hans ligeså gyldne løfter om at nedbringe Frankrigs enorme statsgæld, der overskrider alle de grænser, som hans eget elskede EU har sat.

Men den aktuelle anledning til Macrons problemer er den ”Rambogate”, der nu ligger truende i horisonten. Hele balladen drejer sig om præsidentens 26-årige bodyguard, Alexandre Benalla, der kan ses på et utal af pressefotos, da han ganske enkelt uafladeligt befinder sig i hælene på præsidenten, ikke blot når denne optræder officielt, men også på skipisterne i La Mongier og i Le Touquet-Paris-Plage i det nordøstlige Frankrig ved den Engelske Kanal, hvor Macron residerer om sommeren.

Benalla, der har marokkanske rødder og har ændret sit fornavn, er født i 1991 in Évreux i Normandiet. Efter sin studentereksamen skal han bl.a. have studeret jura i Rouen og i 2010 gennemført en en uddannelse hos „Gendarmerie nationale”, hvorefter han en kort tid arbejdede for det socialistiske partis sikkerhedstjeneste.

I 2011 blev Benalla således ansat som livvagt for den socialistiske præsidentkandidat Martine Aubry, senere for præsident François Hollande, og han var også en uges tid chauffør for den daværende handelsminister Arnaud de Montebourg. Ansættelsen var kort, da Benalla – ifølge det ansete dagblad Le Monde – efter en af ham selv forårsaget færdselsulykke, hvor ministeren sad i bilen, forsøgte at flygte fra ulykkesstedet.

Ulykken kunne imidlertid ikke bremse Benallas videre karriere. I slutningen af 2016 arbejdede han for første gang i forbindelse med præsidentvalget for Macrons En Marche-kampagne og gjorde sig uheldigt bemærket ved sin voldelige optræden over for journalister. Dette har åbenbart ikke forstyrret Macron, der gjorde Benalla til sin personlige livvagt med en lang række urimelige frynsegoder.

Ud over en månedsløn, der skal være ca. 75.000 kr., bebor Benalla en luksustjenestebolig i Palais de l’Alma i det fornemme 7. Arrondissement, og derudover skal han ifølge de franske medier have en tjenestebil med politiudrustning og privatchauffør til sin rådighed. Og tilladelse til at bære våben har han også haft.

Men det er først inden for de sidste par uger, at Benalla for alvor er kommet i offentlighedens søgelys. Den 1. maj offentliggjorde nemlig Le Monde en video fra 1. maj i år, der viser, hvorledes Benalla under en demonstration iført en politihjelm(!) og med et politiarmbånd prygler løs på to demonstranter liggende på gaden. Begivenheden har været kendt i et par månederne uden at der fra officiel side blev reageret. Men nu brænder tampen. Benalla er langt om længe blevet fyret og anklagemyndighederne har indledt en undersøgelse, der også omfatter tre ledende politifolk, med en anklage for vold.

Med rette spørger den franske offentlighed: Hvorfor er sagen blevet tysset ned, hvorfor har regeringen og dermed indenrigsministeren, Gérard Collomb, ikke forlængst taget affære, og hvorfor har Élysée-Palæet – og dermed Macron – hyldet sig i majestætisk tavshed? Ved en parlamentarisk høring forleden, der blev vist i TV, har Collomb, der indtager den næstvigtigste post i regeringen, fralagt sig ethvert ansvar, da politirelaterede sager ikke er hans bord, ja, han har knapt nok vidst, hvem Benalla er. Collomb har ovenikøbet væltet skylden for den mediale tavshed over på præsidentkancelliet i Élysee-Palæet, og hermed er vi tæt på selve præsidenten.

Emmanuel Macron har nu – langt om længe – påtaget sig det fulde ansvar, men skylder stadigvæk offentligheden en fyldestgørende forklaring. Hvad stikker der bag denne hemmelighedsfuldhed? Der ventes utålmodigt og med rette på et svar!

Kommentarer