Klumme: EU’s tankepoliti

EU gør klar til at bekæmpe ”fake news” og ”desinformation” på sociale medier. Alt imens de sociale medieplatforme presses til at udøve selvcensur, vokser faren for, at de vil gå alt for vidt i deres iver for at agere tankepoliti og undgå EU’s bøder.

EU går til angreb på ”fake news”. En ekspertgruppe skal komme med forslag til, hvordan falske nyheder kan bekæmpes i Europa. Ifølge Mariya Gabriel, der er EU-kommissær for det digitale samfund, truer falske nyheder ”EU’s demokratiske værdier”.

I Sovjetunionens straffelov var der en gummiparagraf, som handlede om ”forbrydelser mod statens sikkerhed”. Denne gummiparagraf sendte millioner af uskyldige mennesker i døden eller kz-lejr. Ville det sovjetiske politi dømme en helt uskyldig borger, kunne det altid finde på en eller anden fiktiv ”forbrydelse mod statens sikkerhed”.

EU-Kommissionen er nu i gang med at indføre sin egen straffelov med en lignende gummiparagraf, som udløser bøder, boykotter og udelukkelse, hvis et medlemsland forbryder sig mod ”EU’s demokratiske værdier”. EU har allerede brugt gummiparagraffen til at iværksætte disciplinærsager mod flere østeuropæiske lande, som ikke vil makke ret og lade sig oversvømme af muslimske flygtninge og migranter.

Fake news bruges til at censurere samfundsdebatten

I kampen om at lukke munden på kritikere og bestemme, hvad der er sandt og falsk, bruger EU begrebet ”fake news”. Ordret oversat betyder ”fake news” nyheder, som bevidst misinformerer. Begrebet bruges imidlertid også om EU- og indvandringsskeptiske holdninger og synspunkter. Det siger sig selv, at der blandt EU-politikere er en stor fristelse til at lave en kobling mellem ”fake news” og vælgernes helt legitime EU- og indvandrerskeptiske holdninger, som beskyttes af ytringsfriheden.

Ifølge EU er det Europas nationalkonservative partier, der er kilden til ”fake news”. EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, har derfor udtalt, at ”højrefløjspartierne skal udelukkes fra debat og dialog”. Hans tilgang bygger på en aldeles udemokratisk opfattelse af, at borgerne ikke har godt af for megen oplysning og debat, og at medierne bør udvise ”ansvar” ved at indføre selvcensur.

Private virksomheder skal agere EU’s tankepoliti

I forbindelse med næste års valg til EU-Parlamentet frygter EU-Kommissionen, at udefrakommende kræfter med onde hensigter vil forsøge at påvirke, hvor europæerne sætter deres kryds. EU’s kommissær for cybersikkerhed, Julian King, har udtalt, at parlamentsvalget kan især blive udsat for ”euroskeptisk misinformation”. Det er kodeordet for vælgernes helt legitime EU- og indvandrerskeptiske synspunkter, som udfordrer EU’s verdensbillede.

EU er i gang med at overlade retten til at censurere den offentlige debat til private virksomheder. Deres ansatte forvandles til EU’s tankepoliti, som får lov til at styre samfundsdebatten i en EU-venlig retning ved at bestemme, hvem der skal have lov til at tale, og hvem man skal lukke munden på. Under trussel om klækkelige bøder er Google, Facebook, Twitter mv. i fuld gang med at omredigere virkeligheden ved at fjerne det, som de politisk korrekte EU-politikere har defineret som højreekstremistisk indhold. Fremover skal de sociale medier kun bringe ”sandfærdige” nyheder med EU-venlig vinkling og spin.

I Sovjetunionen var det partiets propagandaafdelinger, der dikterede, hvad medierne skulle mene om væsentlige samfundsspørgsmål og hvordan alle inden- og udenrigspolitiske begivenheder skulle præsenteres og fortolkes. I EU er det private medieplatforme såsom Facebook, Twitter, YouTube o. lign., som i kommunistisk stil skal agere unionens tankepoliti.

EU gør ytringsfriheden til genstand for vilkårlige afgørelser på private virksomheder, som efter al sandsynlighed vil bortcensurere mere end højst nødvendigt for ikke at risikere EU’s straf. De europæiske demokratier har imidlertid ikke brug for, at private virksomheder tvinges til at udøve kontrol med og politisk håndstyring af samfundsdebatten. Det vi har brug for, er et pluralistisk og mangfoldigt udbud af uafhængige medier, der tager deres funktion som den fjerde statsmagt seriøst.