Klumme: Flugten fra folkeskolen

En national katastrofe er i fuld gang: De ambitiøse lærere, forældre og elever flygter fra folkeskolen – Danmarks Lærerforening har svigtet sine medlemmer

Det er en offentlig hemmelighed at en del af børnene og de unge i Danmark har svært ved at læse, skrive og regne. De er funktionelle analfabeter. Samtidig går det støt ned ad bakke med viden og færdigheder i de kulturbærende fag: Dansk, musik, sang, kristendom, historie og geografi. Vi er ved at udvikle stadig flere generationer af kulturelle analfabeter. Det er intet mindre end en katastrofe. En overset katastrofe, fordi nedturen sker i et glidende tempo og ikke med et brag.

På universiteter og andre videregående læreanstalter er fortvivlelsen stor over manglende basale færdigheder hos de nyudsprungne studenter. Hvordan skal man eksempelvis undervise i økonomi, når mange af de studerende ikke er fortrolige med procenttal? For at give dem en chance sænkes niveauet. Det samme sker i gymnasierne, hvor de gamle lektorer river sig i håret og bare glæder sig til at gå på pension. Komme væk fra dovne, larmende og ligeglade elever, der gør gymnasietiden til en dårlig oplevelse for det mindretal af deres klassekammerater, som gerne vil lære noget. Men gymnasiernes ledelse holder fast i eleverne, fordi det giver flere taxameter-penge, jo flere elever, der består eksamen. 

Når det er gået så galt, er det fordi folkeskolen har svigtet. Skolelærere er ikke mere, hvad de var engang, nemlig fagligt og pædagogisk dygtige mennesker med høje ambitioner på deres elevers vegne. I dag er der ofte en slaphed og ligegladhed på lærerværelserne. Det smitter selvfølgelig af på eleverne, som mister respekten for mange af deres lærere. Og når folkeskolerne typisk ikke magter at give eleverne basal viden og færdigheder, så går det naturligvis ud over de efterfølgende led: Gymnasier og universiteter. Men aben skal ikke udelukkende placeres på folkeskolen og dens lærere. Ansvaret for katastrofen skal også placeres på børnenes forældre – og på Danmarks Lærerforening. I sidste ende ligger ansvaret naturligvis også hos politikerne på Christiansborg.

I de gode, gamle dage blev børn opdraget af deres forældre til at udvise respekt for de voksne – ikke mindst skolens lærere. Forældrenes opdragelse var en vigtig del af årsagen til, at der var ro i timerne. Og ro i timerne er en forudsætning for at eleverne kan lære noget. Det var også i gamle dage en selvfølge, at eleverne afleverede deres skriftlige opgaver til tiden.

Sådan er det ikke mere, fordi mange forældre har overladt børnenes opdragelse til vuggestuer og børnehaver. Og hér erfarer børnene, at den, som råber højst, får de voksnes opmærksomhed. Resultatet er et støjniveau, som ofte overstiger, hvad Arbejdstilsynet vil tillade på en fabrik. Det er et helvede for børnene – og for pædagogerne.

Hvorfor i alverden har Danmarks Lærerforening accepteret, at lærerne har skullet overtage en stigende del af børnenes opdragelse? Lærerforeningen har i dén grad svigtet sine medlemmer. Arbejdsforholdene for skolelærere er blevet forringet i uhyggelig grad som følge af udviklingen – eller rettere afviklingen af ordentlig børneopdragelse. Lærerforeningen burde for længe siden som overenskomstkrav nr. 1 forlange, at børn, der ikke opfører sig ordentligt i skolen, skal afhentes øjeblikkeligt af deres forældre. Skolelærere skal nemlig undervise, inspirere og motivere – ikke opdrage andre folks børn. I hvert fald ikke ud over et naturligt omfang. Resultatet er, at mange skolelærere søger væk fra folkeskolen. Danmarks Lærerforening skulle skamme sig. Du godeste, hvor de har svigtet deres medlemmer.

Og så er der politikerne i Folketinget, som lukker øjnene for den katastrofale udvikling og bare snakker udenom. De politiske forlig om folkeskolen i 2012 og 2014 er en katastrofe: Lange skoledage og inklusion af børn i normalklasserne, som har psykiatriske diagnoser som adhd, angst og autisme. Det er børn, der før fik særbehandling, der matchede deres særlige behov for ro og struktur i hverdagen. Nu er mange af disse børn ude i normale skoleklasser, og resultatet er forfærdeligt. Ikke bare mere larm og uro, men også trusler og vold mod lærerne. Det er en ulykke for alle parter, ikke mindst mindretallet af børn med psykiatriske diagnoser.

Og hvad sker der så? Selvfølgelig at stadig flere ansvarlige forældre flytter deres børn over i private friskoler. For ti år siden blev 12-13 pct. af 1.-klasseeleverne indskrevet i private skoler. Altså hver ottende elev. I dag er det 18 pct. af eleverne, der begynder i en privat skole. Altså næsten hver femte elev. Og det er ikke bare eleverne, som flygter fra Folkeskolen. Det gør lærerne også (læs: De dygtige, ambitiøse lærere). Der er altså sat en udvikling i gang, som deler børn og unge op i et A- og et B-hold. Uligheden vil vokse i fremtidens Danmark.

De private skoler er først og fremmest bedre end folkeskolen, fordi de har mulighed for at fravælge de børn, som ødelægger undervisningsmulighederne for deres klassekammerater. Og så ansætter de typisk lærere, som er fagligt og pædagogisk dygtige og har ambitioner om at gøre deres elever engagerede i deres fag.

Vores egen socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, har også valgt en privatskole til sine egne børn. Hykleri? Nej, enhver ordentlig mor og far vil da det bedste for deres børn. Og det bedste for normale børn i dagens Danmark er en privatskole – hvis man ellers har råd til det. Men skulle vores statsminister ikke bruge flere kræfter på at modvirke folkeskolens forfald? Modvirke den voksende ulighed i Danmark. Hun er trods alt Socialdemokrat, ikke?