Klumme: George H.W. Bush in memoriam

Han var den længst levende amerikanske præsident (1924-2018). Fredag nat d. 30. november døde George H.W. Bush, præsident mellem 1989 og 1993 og inden dette vicepræsident for Ronald Reagan mellem 1981-89, 94 år gammel i sit hus i Houston, Texas.

De seneste år af sit liv sad han, ramt af Parkinsons sygdom , i en rullestol. I april i år døde hans hustru, Barbara Bush. De efterlod sig fem børn, heriblandt endnu en amerikansk præsident, George W. Bush jr. (præsident 2001-08), og 17 børnebørn. Med Bush døde en præsident, der var veteran fra 2. Verdenskrig. Som 19-årig var han den yngste pilot, der tjente i den amerikanske flåde. I 1944 blev hans fly skudt ned af japansk antiluftskyts i Stillehavet, men Bush overlevede, da han sprang ud med faldskærm. Han drev om på havet, indtil han blev reddet af en amerikansk ubåd. 

Den videre karriere

Efter krigen genoptog Bush sit nationaløkonomiske studium på Yale University, og efter at have færdiggjort sin uddannelse i 1948, flyttede han med familien til Texas, hvor han startede med at male boreplatforme. I 1950 grundlagde han sammen med en partner et selskab, der opkøbte jord i jagten på olie og naturgas og tjente derefter en formue inden for oliebranchen. I 1966 blev han valgt til Repræsentanternes Hus og blev dermed den første republikaner, der repræsenterede Houston i kongressen, og i 1971 blev han af præsident Richard Nixon udnævnt som USAs ambassadør ved FN. Tre år senere udnævntes Bush til det, der dengang var den højeste diplomatiske post i Kina: leder af USAs forbindelseskontor, og i 1976 fulgte udnævnelsen til chef for CIA, en post han besad indtil januar 1977. 

I 1980 var både Bush og Ronald Reagan præsidentkandidater, men efter primærvalgene stod det klart, at Reagan ville løbe af med Republikanernes nominering ved partikonventet. Reagan valgte Bush som sin vicepræsidentkandidat, og sammen vandt de valget med stort stemmetal. Med samme lethed vandt de igen ved valget i 1984. Efter fire år var det George Bushs tur til at blive præsident, og fra valgkampen huskes endnu hans løfte: „Read my lips: No new taxes“, et valgløfte, som han brød for at reducere budgetunderskuddet, hvilket førte til et nederlag mod Bill Clinton ved det næste præsidentvalg.

Det var udenrigspolitikken, der interesserede

Med sikker hånd styrede Bush USA gennem en række verdenspolitiske kriser og sikrede landet dets globale lederskab. I hans præsidenttid afsluttedes således den såkaldte Kolde Krig, de kommunistiske styrer faldt i Østeuropa, og Sovjetunionen opløstes. Som et ydre tegn faldt Berlinmuren d. 13. juni 1990 og banede vejen for den tyske genforening senere på året. De dramatiske begivenheder kunne have ført til en militær katastrofe, men Bush lod den daværende tyske forbundskansler Helmut Kohl og den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov om at gennemføre processen og afholdt sig beskedent fra en triumfrejse til Berlin med en udtalelse om at han ikke ville danse på muren og at denne begivenhed var et indre tysk anliggende.

Men at Bush også kunne udvise handlekraft demonstrerede han allerede i 1989, da han indledte en militæraktion mod Panamas diktator, general Manuel Noriega, der blev ført til USA og dømt for narkohandel. I 1990, da den forbryderiske irakiske diktator Saddam Hussein invaderede nabolandet Kuwait, lykkedes det Bush med diplomatisk snilde at etablere en global koalition under FNs ledelse, der førte til den såkaldte Golfkrig 1990-91. Denne endte som bekendt med, at de irakiske tropper blev slået og måtte trække sig ud af Kuwait. Endvidere iværksatte Bush 1991 luftangreb mod Irak for at tvinge landet til at overholde våbenhvile-aftalen, og i 1993 underskrev han START II-nedrustningsaftalen med Ruslands præsident Boris Jeltsin.

Indenrigspolitisk var Bush mindre aktiv og vil nok gå over i historien som en præsident, der ikke fik gennemført en række påtrængende økonomiske reformer. Men det er som en knalddygtig, konservativt orienteret udenrigspolitiker med faste moralske principper, at han vil gå over i historien. Dette viser også de mange mindeord, en række internationale statsledere og politikere har udtalt i anledning af hans død.

Mindeord

Den 87-årige Mikhail Gorbatjov udtalte i lørdags i Moskva, at han havde samarbejdet med Bush i en yderst „dramatisk tid“. Resultatet havde været afslutningen på den Kolde Krig og oprustningskapløbet. Bush havde været en ægte partner.” Den tidligere demokratiske præsident, Bill Clinton, kaldte venskabet med sin afdøde forgænger for et af de største gaver i sit liv, som han altid vil være taknemlig for. En anden demokratisk ekspræsident, Barack Obama, udtalte, at USA har mistet „en patriot, der på beskeden vis repræsenterede sit land. Mens vore hjerter i dag er nedtyngede, er de også fulde af taknemlighed.”

Smukkere kan det ikke siges. Æret være George H.W. Bushs minde!