Klumme: Hævnens time


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

I et opslag på Facebook (som nogen måske kan finde) kræver Niels Ivar Larsen, at debattører, der har udtrykt sympati for Donald Trumps politik, skal gøre afbigt og offentligt beklage deres fejl, før nogen kan tage dem alvorligt. Det er altså ikke nok, at demokraterne har vundet præsidentvalget – med eller uden valgsvindel – nu skal republikanernes støtter straffes. I USA er Biden-tilhængere begyndt at lave lister over syndere, som skal udelukkes fra offentlig og privat ansættelse. Så hvorfor ikke i Danmark, hvor 90 pct. af indbyggerne er sikre på, at Trump er en bandit? De har nemlig aldrig hørt andet i de statsstøttede medier.

Det er uklart, hvilke forbrydelser, Trump skal have begået, og Niels Ivar Larsen ved det heller ikke. Han ved til gengæld, at den afgående præsident er en skurk, og at det samme må gælde enhver, der ikke elsker Joe Biden.

De seneste fire år har jeg ikke set et dansk medie forklare, på hvilken måde Trump har forbrudt sig. Medierne tager skarpt afstand fra Trumps politik, men en politik kan vel ikke være en forbrydelse. Mange danskere væmmes f.eks. over De radikale, men få vil have dem straffet andre steder end i stemmeboksene.

Nu hører man så, at Trump underminerer demokratiet ved at anfægte præsidentvalgets lovlighed, hvilket er komisk i lyset af, at demokraterne aldrig har anerkendt udfaldet af valget i 2016. De har tvært imod brugt fire år på at få præsidenten fjernet med henvisning til lumske sammensværgelser, som de selv har opdigtet. Kan nogen huske Ruslands-historien, som gassen gik af – hvorefter de danske medier skyndte sig videre til andre anklager?

LÆS OGSÅ:  Klumme: Bliver det Borgmesterens adfærd eller 2000 ansattes trivsel som skal drøftes?

Så hvis Niels Ivar Larsen forventer anger fra mig, kan han glemme alt om det.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)