Klumme: Hvem er Brett Kavanaugh?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Midt i alt det hurlumhej, der altid – med rette eller urette – følger den amerikanske præsident Donald Trump, f.eks. hans møder med premierminister Theresa May i England og den russiske præsident Vladimir Putin i Helsinki, er det ligesom nærmest blevet overset i de internationale medier – men ikke i USA – at Trump d. 9. juli i år har nomineret en ny dommer til USAs højesteret, The Supreme Court of the United States, en institution, der udøver en altafgørende indflydelse på den amerikanske hverdag. Den har nemlig myndighed til at tolke og afgøre spørgsmål om føderale love, herunder – og ikke mindst denne mulighed er vigtig – også forfatningen.

Den nominerede dommers fulde navn er Brett Michael Kavanaugh, og med denne dygtige jurist har The Donald endnu engang udfordret sine liberale modstandere i Washington og faktisk trukket en trumf ud af ærmet, der har vakt opstandelse. Forklaring følger!

Den amerikanske højesteret består af ni dommere, for tiden tre kvinder og seks mænd, der alle udnævnes af den til enhver tid siddende præsident, og er simpelthen den øverste juridiske instans i USA. Dommerne, der har et ry for ubestikkelighed, kan ikke afskediges, men sidder i deres stilling på livstid. I sig selv er de upartiske, men traditionelt nomineres de efter hvilket af de to partier, de tilhører, altså efter om de er demokrater eller republikanere. Efter nomineringen skal den pågældende kandidat så godkendes efter en skrap senatshøring – i senatet har republikanersne et knapt flertal på to sæder, men det er i mands minde altid lykkedes for den siddende præsident at få sin kandidat – ofte efter voldsom ideologisk modstand – godkendt. Af de ni dommere henregnes fem til det republikanske og fire til det demokratiske parti, men som så ofte i amerikansk politik findes der konservative med et mere liberalt sindelag og demokrater med et mere konservativt sindelag,  så en doms udfald følger ikke altid partilinjerne.

I Barack Obamas præsidenttid udnævntes to dommere – henholdsvis i 2009 og 2010 – mens domstolens præsident, John Roberts, udnvntes af George W. Bush i 2005. Donald Trump kunne i 2017 udnævne Neil Gorsuch til ny dommer som efterfølger af den tidligere konservative Antonin Scalia, af mange betragtet som domstolens mest markante konservative stemme. Nu er en anden konservativ dommer, den af Ronald Reagan udnævnte 82årige Anthony Kennedy, gået på pension, og til alles overraskelse har Trump trukket den kun 53årige Brett Kavanaugh op af hatten. Og kan det undre, at de fleste amerikanske liberale medier nærmest refleksagtigt har hylet op om en reaktionær trumpokratisk og derved uacceptabel kandidat – og det har heller ikke hjulpet, at Kavanaugh er en overbevist katolik.

Men hvem er så denne Brett Michael Kavanaugh?

Hans juridiske karriere er strålende, og Trump anførte flg. begrundelse for at have valgt Kavanaugh ud af 25 højt kvalificerede kandidater: hans ”storartede eksamensbeviser, hans uovertrufne kvalifikationer og en allerede udvist pligtopfyldelse, når det gælder lige ret for alle under loven”.

Kavanaughs forældre er begge sagførere, og efter at have besøgt eliteskolen i Washington D.C., Georgetown Preparatory School, valgte han et syvårigt juridisk studium ved Yale University. Herefter arbejdede han både for et privat sagførerfirma, i Det Hvide Hus, mens George W. Bush var præsident, og i Justitsministeriet, inden han 2006 blev udnævnt til dommer ved The United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit. I løbet af karrieren giftede han sig med Ashley Estes, som han lærte at kende i Det hvide Hus, hvor hun var præsident Bushs personlige sekretær, og sammen har ægteparret Kavanaugh to døtre.

Videre bør det nævnes, at Kavanaugh også deltog i den særlige efterforskning ledet af Kenneth W. Starr, i forbindelse med rigsretssagen i 1990erne mod præsident Bill Clinton og dennes løgnagtige påstande om et seksuelt forhold til Monica Lewinsky. Kavanaugh udfærdigede ovenikøbet dele af anklageskriftet, et arbejde, der naturligvis ikke gør ham til demokraternes kæledægge.

Derfor kan det ikke undre, at den demokratiske senator Cory Booker har tweetet flg.: “Vores næste dommer burde være en forkæmper for beskyttende og progressive rettigheder og ikke afskaffe disse – men hos Kavanaugh er der en lang tradition for at være afvisende over for den almindelige amerikaners rettigheder.” Hvilke rettigheder er der mon tale om? Retten til at sætte kryds ved det republikanske parti ved næste valg?

Og den røde senator og forulykkede præsidentkandidat, den socialistiske oldsag Bernie Sanders måtte også hen til sin smartphone, med denne tweet: “Hvis Brett Kavanaugh accepteres som højesteretsdommer, vil dette have en overordentlig negativ virkning på arbejdernes rettigheder, kvindernes rettigheder og stemmeretten i de kommende årtier. Vi må gøre alt for at stoppe denne nominering” – en ordentlig mundfuld af hypoteser.

Hvad demokraterne især frygter er, at højesteretsdommen fra 1973, Roe versus Wade, der tillader fri abort helt frem til det tredje trimester, hvilket ofte er et blodigt anliggende, indskrænkes eller endog afskaffes med det nuværende og ikke mindst kommende dommerpanel. Og er der noget, der kan få gennemsnitsamerikaneren op af stolen, så er det debatten for og imod fri abort. Først for nylig besluttede et flertal i højesteretten, at religiøse centre fremover har lov til at forsøge på at overbevise gravide kvinder om at føde deres børn og i givet fald frigive dem til adoption til glæde for de mange barnløse ægtepar. Der er ingen tvivl om, hvordan katolikken Kavanaugh vil votere i denne sag!

Så den forestående udnævnelse, som der næppe kan herske nogen tvivl om, vil blive accepteret af senatet, har en overordentlig betydning for de næste mange år – for husk på, at der ingen aldersgrænse er for de siddende dommere. Hvis Trump bliver genvalgt for en ny periode, og dette skal man ikke udelukke, har han mulighed for at rydde ordentlig op, og han er selv klar over vigtigheden og har udtrykt det således lige før han lod Brett Michael Kavanaugh gå frem til talerstolen i Det hvide Hus: bortset fra krig og fred er nomineringen af en højesteretsdommer den vigtigste afgørelse, en amerikansk præsident kan træffe.

Det er så sandt, som det er sagt!

Kommentarer