Klumme: Løgnen om det hæderlige Danmark

André Rossmann – klummeskribent
André Rossmann – klummeskribent

Cand. ling. merc. og selvstændig konsulent. Optaget af både udenrigspolitiske spørgsmål (EU, NATO, Østeuropa, forholdet til Rusland, Europas sikkerhed mv.) og indenrigspolitiske spørgsmål (indvandringen, medierne, beskæftigelsen, sundhed, uddannelse mv.). Har i flere år arbejdet med Polen, de baltiske lande og Rusland. Har været ansat i statsadministrationen (Arbejdsministeriet og Forsvarsministeriet) og IT-branchen samt selvstændig konsulentvirksomhed.


På Transparency Internationals årlige korruptionsindeks får Danmark altid topkarakterer som verdens mindst korrupte land. I Danmark har vi den selvopfattelse, at vi er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption. Denne selvopfattelse bygger imidlertid på løgne og Danmarks smarte gradbøjning af begrebet ”korruption”.

Korruption er ikke kun en decideret bestikkelse i form af et kontant pengebeløb. Korruption er også vennetjenester, nepotisme, kammerateri, lokumsaftaler og misbrug af offentlige midler. Det er en del af den danske selvforståelse, at danskerne er det mindst korrupte folk i verden. Danmarks fine placering i Transparency Internationals korruptionsindeks giver altid anledning til selvrosende kommentarer i medierne. Vi er enige med os selv og omverdenen i, at Danmark er et korruptionsfrit land. Danskerne er imidlertid uvidende om, at Transparency International ikke måler på egentlig korruption, men på eksperters og embedsmænds subjektive opfattelse af, hvor meget eller hvor lidt korruption, der er i det pågældende land. Selv om Danmarks placering på listen ikke viser, hvor korrupt Danmark reelt er, mener de fleste danskere, at Transparency Internationals vurdering afspejler virkeligheden.

Korrupte politikere

Listen over korrupte danske politikere er lang. Vi kan alle huske tidligere konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, hvis jagt- og golfrejser blev betalt af Danfoss og Danisco. Og Ritt Bjerregaards lejlighed på Christianshavn. Og Troels Lund Poulsen, der som skatteminister modtog et Rolex-ur fra en oliesheik. Og forskningsminister Esben Lunde Larsens forsøg på at bruge sit folketingsmandat til at fremme en vindmøllesag, han selv og hans familie havde økonomiske interesser i. Og klima- og energiminister Martin Lidegaard, som gik videre med en lov om solceller, selv om ministeriet vidste, at der var et hul i loven. Og socialminister Annette Vilhelmsen, som har bevilget 1 mio. kr. til Lisbeth Zornig og hendes projekt ”Stemmer på kanten”. Og danske EU-politikere, der hæver diæter for møder, de ikke har deltaget i. Og Danmarks statsminister, der som formand for klimaorganisationen GGGI har fløjet på 1. klasse ni gange, lod CGGI betale sin datters flybillet til 27.000 kr. og lod Venstre finansiere sine jakkesæt. Nævnte politikeres adfærd ville være blevet kaldt ”korruption”, hvis den havde fundet sted i et andet land end Danmark.

Dansk kammeratkapitalisme

Kammeratkapitalisme (på engelsk ”crony capitalism”) er en form for erhvervsliv, der sammenblander offentlige og private interesser for at skaffe medlemmer af samfundets elite – politikere, embedsmænd og erhvervsfolk – fordele på bekostning af det omgivende samfund. Kammeratkapitalisme er i realiteten en form for korruption, hvor politik, offentlig administration, presse og sociale medier skævvrides af kommercielle og private interesser.

”Offentlig høringer” er reelt er en gratis lobbyplatform, hvor staten, regioner, kommuner og særinteresserne dyrker kammeratkapitalisme. Det offentlige og særinteresserne opfatter hinanden som partnere, der hver især giver noget for at nå et kompromis. “Vi skal jo kunne se hinanden i øjnene, næste gang vi mødes”, plejer man at sige. Virkningen svarer til en kombination af vennetjenester, særbehandling og bestikkelse. Mange offentlige opgaver bliver dyrere og dårligere, fordi de interesserede parter bliver “hørt”. Både ”offentlige høringer” og ”offentligt-private” partnerskaber opererer i en gråzone, hvor der er stærk mistanke om kammerateri, vennetjenester og lokumsaftaler.

Borgmestre og folkevalgte i de kommunale byråd modtager samlet 1.058 vederlag ved siden af deres politiske arbejde. De gives typisk for at sidde i bestyrelser for selskaber, som kommunen ejer. Disse lukrative poster, der kaldes ”ben”, udgør for mange en væsentlig indtægt. Men når borgmesteren får 150.000 kr. ved siden af sin løn for at være bestyrelsesformand i et kommunalt forsyningsselskab, så har han en privatøkonomisk interesse i at bevare selskabet på kommunale hænder. Det er ikke sundt. Og når regionsrådsformand Bent Hansen står som både ejer af sygehusene og som den, der på vegne af skatteborgerne skal beslutte, hvor behandlingen skal foregå, så har han en enorm tilskyndelse til at vælge sine egne sygehuse frem for private klinikker. Det er heller ikke sundt.

Der findes talrige eksempler på fratrædelsesbeløb, som kommunale chefer i strid med reglerne får udbetalt på forhånd, selv om de fortsætter i jobbet. Fratrædelsesgodtgørelser bruges til at forhøje lønningerne til de åremålsansatte kommunale direktører, som er forblevet i jobbene i mange flere år, end de dyre kontrakter forudsatte.

Det er heller ikke acceptabelt, at lokalpolitikere modtager dyre gaver fra firmaer, der løser opgaver for kommunen. Det har dog ikke forhindret, at forhenværende beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) i 2014 fik stillet et festlokale til rådighed af Øens Murerfirma på Amager – et firma, der varetager opgaver for Københavns Kommune. Det tegner et billede af en kultur, hvor politikere og forvaltningen ser stort på de regler, som gælder, og som de forvalter.

Lukrative resultatkontrakter

Flere offentlige ledere og embedsmænd har fået resultatkontrakter med måltal for deres arbejdsopgaver. Hvis de kan indfri målene i kontrakten, modtager de en stor økonomisk bonus. Offentlige ledere og embedsmænd har således personlige, økonomiske interesser i varetagelsen af deres embede. Bonusordningerne kan bedst betegnes som korruption, der netop defineres som misbrug af offentligt embede for privat vinding. Men i Danmark er de lovlige.

EFI-skandalen i SKAT har kostet staten mellem 80 og 100 mia. kr. En overset faktor i denne skandale var ledelsens resultatkontrakter, hvor der var indskrevet en bonus, hvis de kunne implementere IT-systemet inden en given dato. Ledelsen ignorerede i det lys ikke overraskende alle advarsler fra eksperter og ansatte i SKAT om fejl og mangler i systemet, og implementerede det i stedet før tid, hvilket tilfældigvis også udløste deres bonus.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har de ansatte fået en bonus på 100.000 kr. for at nedbringe antallet af borgere på sygedagpenge. Mon ikke denne bonus havde indflydelse på embedsmændenes afgørelser om borgernes ret til sygedagpenge?

Korrupte embedsmænd

I 2016/2017 har vi oplevet den såkaldte Atea-sag. 55 personer er blevet sigtet i den omfattende bestikkelsessag, herunder enten nuværende eller tidligere ansatte i bl.a. Københavns Kommune, Postvæsenet, Forsvaret, DSB, 3A-it, Rigspolitiet, Region Sjælland, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, DONG, Forsvarets Efterretningstjeneste og Kriminalforsorgen. Fra deres job i ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder har de modtaget gaver i form af mobiltelefoner, tablets og andet elektronisk udstyr, besøg på gourmetrestauranter, luksusrejser til Dubai, hotelophold mv. Listen er lang.

Ved en stor konference om offentlige indkøb, som IKA Foreningen af offentlige indkøbere afholdt i 2017, har en stribe private firmaer lokket de ca. 500 indkøbere fra stat, regioner og kommuner med præmier såsom hotelovernatninger og gavekurve. Da offentligt ansatte ikke må modtage gaver fra private leverandører, har man camoufleret bestikkelsen som konkurrence og lodtrækning.

Medlemmerne af Region Hovedstadens såkaldte diabetesudvalg modtager honorarer og aktieposter fra forskellige medicinalfirmaer, primært Novo Nordisk. Det er indlysende, at når lægerne har tilhørsforhold til medicinalindustrien, kan deres anbefalinger hverken være saglige eller neutrale.

I omkring 50 daginstitutioner har nepotistiske ansættelser fundet sted. Overborgmesteren Frank Jensen og hans topembedsmænd har forsøgt at stække Intern Revision, der har gravet en række betændte sager i kommunen frem. Sagde nogen Don Corleone?

Rigspolitiet har indrømmet, at kun godt 38 pct. af 240 indgåede kontrakter med private leverandører overholder udbudsreglerne. I Rigspolitiets Koncernservice har afdelingschef Bettina Jensen uden forudgående budgetgodkendelse sikret to af sine veninder konsulentopgaver for mere end 20 mio. kr. på bare tre år. Korruption? Det har vi ikke i Danmark.

Legaliseret misbrug af offentlige midler

I slutningen af september 2014 drog 42 politikere, ledere og forvaltningskonsulenter fra skoleområdet i Horsens Kommune på en studietur til Canada. Senere fulgte 60 viceinspektører og vejledere. Prisen var ca. 24.000 kr. pr. deltager svarende til næsten 2,5 mio. kr. Altinget har lavet en rundspørge, der viser, at 29 kommuner har haft delegationer i Canada. I alt har 725 lokalpolitikere, embedsmænd og skolefolk været på tur til Canada til et samlet beløb af 11,5 mio. kr. I 1990’erne gik turen til New Zealand og Finland, i 00’erne til Asien og Singapore. Pædagogikprofessor Per Fibæk Laursen fra Aarhus Universitet fortæller, at ingen kan påvise konkrete pædagogiske resultater i skolerne af sådanne dyre studierejser til fjerne lande. Den virkelige forklaring på de dyre kommunale rejser kan kun være, at de er langt mere eksotiske og fornøjelige end en billig bustur til nabokommunen for at udveksle erfaringer.


1.923.618 mio. skattekroner brugte de fem danske regioner samt deres paraplyorganisation, Danske Regioner, i 2016 år på Folkemødet. Region Midtjylland og Nordjylland lejede et privatfly til transporten. Region Midtjylland sendte 29 politikere og embedsmænd af sted, mens Region Nordjylland sendte 19 af sted. Lejen for privatfly var sammenlagt 176.575 kr. og kostede altså 3679 per person.

I 2014 blev fremtrædende overlægers misbrug af forskningsmidler på Rigshospitalet og andre hospitaler i Region Hovedstaden afdækket. Uregelmæssighederne gik fra et ekstravagant forbrug på restauranter og hoteller over indkøb af kunst, møbler, vin og dyre designerbriller, årlige laksefisketure i de norske elve, betaling af privat gæld til honorarer til ægtefæller og børn. 76 forskere var omfattet af undersøgelsen, som blev foretaget af forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Sagerne har ført til en række politianmeldelser, sigtelser og afskedigelser.

Den retskafne landmand

Danskerne er så retskafne og pæne mennesker, at man godt kan reducere kontrollen med de støttemillioner, som EU-systemet sender op til Danmark. Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard, har i DR sagt, at “man ikke skal kontrollere de forkerte”. Sådan. Skurkene kender vi i forvejen – de bor nede i Sydeuropa et sted. Løkkegaards budskab køber man ikke i EU. Unionens anti-svindel-kontoret, Olaf, har nemlig over fem år registret danske svindelsager for over 200 mio. kr. med især danske landmænd som synderne.

Antallet af kartelsager er eksploderet

Danmark har en lang tradition for karteldannelse, og en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at antallet af kartelbøder er eksploderet. Mange af de største kartelsager, vi har haft i Danmark, er foregået i byggebranchen. I Danmarks suverænt største kartelsag har 33 byggevirksomheder været mistænkt for ulovlig koordinering af priser. 17 firmaer har valgt at acceptere bøder for over 25 mio. kr.

I kartelsagen i nedrivningsbranchen i 2016 har en række af de største danske nedbrydningsfirmaer været mistænkt for i årevis at have delt oplysninger om hinandens priser. Mellem 10-20 personer og virksomheder er blevet sigtet. Luftfartsselskabet SAS har været involveret i kartelsager to gange. Senest er SAS af EU-Kommissionen blevet idømt en bøde på 70,2 millioner euro i en større kartelsag om fragtpriser. Blot tre år efter Carlsberg fik en bøde på 465 mio. kr. i en tysk kartelsag, er Carlsberg og Royal Unibrew i 2017 blevet anklaget for at have koordineret priser og leverancer i Grønland.

Forskning viser, at karteller i gennemsnit fører til 20 pct. højere priser. Konkurrencestyrelsen har været fremme med, at karteller fører til prisstigninger på 10-50 pct. Det er skatteyderne, der betaler gildet.


Penge i bankerne lugter ikke

Danske Bank har igennem flere år været benyttet til hvidvask af næsten 18 mia. kr., som stammede fra russiske kriminelle. Ifølge Berlingske var der tale om 16.000 transaktioner af samlet 18 mia. kr. til og fra konti i Danske Banks estiske afdeling. I 2017 var Danske Bank centrum i en anden sag om hvidvask af milliarder det østeuropæiske land Moldova. Også Nordea undersøges for overtrædelse af loven om hvidvask. Selv om begge banker hævder, at der udelukkende var tale om sjusk i nogle afgrænsede områder af forretninger, tyder alt på, at bankerne ikke har interesse for effektiv intern kontrol, da det kan gå ud over indtjeningen.

Omfattende korruption flyver under radar

Fire ud af ti danskere køber sig til sort arbejde, viser analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den årlige værdi af sort arbejde svarer til ca. 50 mia. kr., mens socialt bedrageri anslås til at løbe op i 5-12 mia. kr. årligt. Alligevel hylder alle Danmark som verdens mindst korrumperede stat.

I virkeligheden kan denne påstand ikke bevises. Ifølge Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har forsket i korruption, er det reelt umuligt at måle korruptionsniveauet i et land på basis af empiriske data. Der har været forsøg på at gøre det ved at sammenligne antallet af bøder, retssager og domme for korruption. Tallene kan imidlertid ikke betragtes som pålidelige målestokke for korruptionsniveauet, men snarere som udtryk for, hvor effektivt et lands medier, anklagemyndighed og domstole afdækker, undersøger og retsforfølger korruption.

Når løgnen om den korruptionsfrie dansker lever i bedste velgående, skyldes det, at Transparency International ikke måler på den faktiske korruption i Danmark, men tager udgangspunkt i eksperternes subjektive opfattelse af korruptionsniveauet, der ofte har et holdningsmæssigt og propagandistisk filter. Den faktiske korruption er mere udbredt end vi tror, men da korruption er en aktivitet, der holdes hemmelig, bliver den sjældent opdaget og håndteres ofte internt og dermed under offentlighedens radar. Den korruption, som vi hører om i danske medier, er derfor kun toppen af isbjerget.

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb