Klumme: Nej til lovgivning mod kritik af Islam

”24 moskeer og foreninger siger nu i fællesskab et stort nej til hadske tilsvininger og krænkelser mod religiøse tekster.”

Sådan lyder teksten, der hører til en video lagt op på Facebook for en uges tid siden af en herboende muslim ved navn Saif Shah Muhammad.

I videoen ser man en flok muslimer med løftede koraner, anført af en mand med en megafon, der ”forlanger, at man ved lov forhindrer og forbyder, at man håner andre eller nedgør andre mennesker eller religion.”

Det lyder jo ganske legitimt. Hvis man altså har sovet Tornerosesøvn de sidste 40 år og absolut intet kender til den totalitære ideologi Islam.

De 24 moskeer og foreninger, som protesterer over ytringsfriheden i Danmark, pakker da også deres protester flot ind og påstår, at de ønsker en lov indført, der forhindrer, at man må håne andre. Sandheden er slet og ret, at det alene er islam, der ikke skal kunne hverken kritiseres eller begrænses.

For islam tåler ikke modstand. Islam møder enhver modstand med vold, forhånelse, vrede, dominans og ydmygelse.

For mig lyder det ironisk, når herboende muslimer ’forlanger’ at man ikke må håne andre mennesker. For i Danmark oplever jeg netop, at vi har store udfordringer, med muslimer, der håner jøder, kvinder, vantro og homoseksuelle. I visse byer og bydele i Danmark, som anses for at være overvejende muslimske områder, er det stort set umuligt for jøder at være i fred, ligesom vi ved, at der er store problemer med social kontrol –både af muslimske kvinder men også af ikke-muslimer.

Man har også flere gange konstateret, at mangfoldigheden ikke ligefrem stortrives på Nørrebro. Blandt andet da en parade af homoseksuelle i 2001 blev mødt af sten- og flaskekast af indvandrere på Nørrebro. Sidenhen har man været nødsaget til at omlægge paradens rute af hensyn til de homoseksuelles sikkerhed, så paraden ikke længere går gennem Nørrebro.

Talsmanden i videoen råber desuden i megafonen, at danske muslimers børn er født i Danmark og at de ikke skal vokse op i hadefuld retorik.

Her må jeg bare endnu engang henvise til Islams egen hadefulde retorik, undertrykkelse og forhånelse af kvinder, jøder og homoseksuelle. Uanset hvilken kritik der rettes mod islam, står den, efter min opfattelse, ikke mål med det had, Islam i sig selv er bygget på.

Har I nogensinde tænkt over, at mens den kristne gud beskrives som en kærlig og tilgivende gud, der elsker alle mennesker uanset deres synder, så beskrives den islamiske gud, som en gud man bør frygte? At imens kristendommen byder at elske sin næste, som man elsker sig selv, lærer islam sine følgere, at frygter de blot Allah, behøver de ikke frygte nogen andre? Islam er, efter min overbevisning, en ideologi baseret på frygt og angst.

Det virker da også. Islam skræmmer, dominerer og tvinger sig frem alle steder den kommer. Også her i Danmark, hvor størstedelen af de danske politikere står lammede, berøringsangste og virkelighedsfornægtende tilbage og ignorerer elefanten i lokalet, alt imens de retfærdiggør deres enorme svigt af danske værdier ved at brande sig selv som mangfoldige, multikulturelle humanister.

Vi skal ikke gå på kompromis med vores frihed til at ytre os eller vores frihed til at kritisere totalitære ideologier. Vi skal ikke indføre en eneste lov, der begrænser vores frihed til at modsætte os had, intolerance og undertrykkelse.

Vi skal passe på Danmark og på friheden, frisindet og tilliden – nogle af de værdier der samler os som ét folk.

…

Du er velkommen til at kommentere Denise Rostgaards klumme nedenfor, og du du må også meget gerne dele den på facebook!