Klumme: Nytårstalen 1. jan. 2021 som Mette Frederiksen ikke tør holde


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Kære danskere

Året i år har i væsentlig grad været præget af den coronavirus, vi alle sammen har været vidne til. Nogen i form af, at de var blandt de smittede, andre blandt de karantæneramte, og jer andre, der har mistet en nær pårørende eller en ven eller veninde. Og så er der os fra den helt overvejende majoritet, der har været ramt enten arbejdsmæssigt eller økonomisk af konsekvenserne af den samfundsnedlukning, vi har oplevet.

Fra medio marts frem til medio august, hvor det danske samfund var berørt af virkningerne af coronavirussen, der blev i alt godt 4.000 danskere smittet. 260 mennesker blev indlagt og 42 afgik ved døden.

Til sammenligning døde der cirka 1.600 fortrinsvis ældre borgere i vinteren 2016/17 af almindelig influenza, så uanset det kan lyde kynisk, så er Danmark sluppet nådigt sammenlignet med andre lande, vi plejer at sammenligne os med.

Samfundsøkonomisk har corona-foranstaltningerne været voldsomme. Finansministeriet forudser et fald i vores bruttonationalprodukt på cirka 10 pct. i år. Til sammenligning var faldet godt 4 pct. under finanskrisen.

Vi har set en voldsom stigning i antallet af konkurser og personlige tragedier som følge af de voldsomme forretningsmæssige begrænsninger som, samfundsnedlukningen havde. Specielt for udvalgte brancher som hotel- og turistindustrien, som fortsat ikke er kommet sig. Det vil kunne tage år at få de arbejdsløse i gang igen, og mange vil sikkert heller ikke nå at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

EU har i sine institutioner og blandt de europæiske ledere ikke været i stand til at løfte opgaven med at etablere det samarbejde hen over landegrænserne, som coronavirussen havde krævet. Og økonomisk er EU nu ramt af en omsiggribende recession på grund af eftervirkningerne.

Til gengæld har Tyrkiets præsident Erdogan forstået at udnytte situationen ved at understøtte de ekstreme islamiske kræfter i at kunne trænge ind via den migrantstrøm, vi i mellemtiden har oplevet. Nye korridorer og migrantveje blev åbnet fra foråret i år, og EU’s organisation Frontex estimerer, at mere end 2 millioner migranter fra mena-området er trængt ind i EU bare i år. Med familiesammenføringer forventes det, at det samlede tal vil kunne opgøres til godt 10 millioner inden næste års udløb. Det vil betyde en yderligere økonomisk og kulturel udfordring for de europæiske lande.

De efterretninger og anbefalinger, jeg som statsminister forlod mig på i forhold til de indgreb, som blev gennemført, har i vidt omfang været funderet på alt for løse kalkulationer uden hold i virkeligheden. Det kan vi se på nuværende tidspunkt.

Jeg må som statsminister konkludere, at regeringens og Folketingets tiltag var præget af frygt mere end af facts. Af samme årsag er en række af de rådgivere, regeringen har forladt sig på, i vidt omfang blevet bedt om selv at søge anden ansættelse eller i andre tilfælde er de blevet fyret.

At kineserne har været skyld i spredning af virussen, er oplagt. Kina er på mange måder fortsat et u-land uanset landets økonomiske magt og formåen. Men landets og dets indbyggeres manglende evne til at håndtere noget så basalt som hygiejne viser, hvor langt Kina er fra at kunne kalde sig mere end en kolos på lerfødder. Jeg vil opfordre danske virksomheder til at være varsomme med at blive for afhængige af kinesiske leverandører og samarbejdspartnere. Landet søger en dominans og en ensidig udnyttelse af såvel u-lande som i-lande.

Bundlinjen er, at året 2020 i væsentlig grad har vist, hvor ringe staten og dets ledere og institutioner har været til at tackle en epidemi og især vurdere den proportionalt i forhold til de foranstaltninger, hvormed den har skulle bekæmpes. Medierne herhjemme har et kæmpe ansvar og bør selvransage sig selv for nærmest at have tæppebombet befolkningen med daglige katastrofeoplysninger, og dermed at have bidraget til at fastholde et urealistisk negativt billede.

Hele verden har været grebet af en panik, hvor indsats og mål slet ikke har stået i relation til hinanden. Begreber som mørketal var udslagsgivende for de dæmoner, vi reelt var ude at kæmpe imod. Det var useriøst, og det beklager jeg.

Jeg beklager også alle de dominovirkninger, der har været, som følge af de foranstaltninger, der blev sat i værk, mens jeg stod på broen. Det vil jeg også godt personligt undskylde for. Det har gjort ondt på en masse af jer derude. Også en undskyldning til alle jer, der ikke rettidigt fik den behandling, I havde fortjent og regnet med, fordi coronavirussen fyldte for meget.

Jeg påtager mig ansvaret personligt og kan her for åbent kamera oplyse, at jeg i morgen vil tage til dronningen på Amalienborg og meddele hendes majestæt både min og regeringens afsked som følge af den voldsomme fejlvurdering af situationen, som både jeg selv og mine ministre har foretaget. Det kan Danmark ikke være tjent med.

Jeg vil trods alt benytte lejligheden til at ønske alle et langt bedre 2021 end det år, der er gået.

Godt nytår

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)