Klumme: Penge er ikke nok


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Ambulanceskandalen, 112-opkald og Akutberedskabets alvorlige svigt og problemer, løses ikke ved “bare”, at bevilge 10 millioner kroner, som Region Hovedstadens formand, Lars Gaardhøj (S), foreslår i Frederiksborg Amts Avis 9/10.
Socialdemokraterne bør nu indse, at manglende trivsel hos personalet, megen sygdom og en ledelse, som ikke formår at motivere medarbejderne bør i fokus.
25 % af medarbejderne er i de seneste 12 måneder  “flygtet” væk til andre stillinger og samvittighedsfuld og relevant medarbejder kritik over faretruende og livsvigtige forhold, er blevet fejet af bordet, af en ledelse, som tilsyneladende har været mere interesseret i at feje problemerne “ind under gulvtæppet” end at at løse udfordringerne. Efter Dansk Folkeparti’s opfattelse, er der behov for en personalemæssig helt uvildig undersøgelse, men efter skandalerne og hemmeligholdelse af problemets omfang, er det meget vanskeligt at tro på, at den nuværende ledelse, kan genskabe arbejdsmiljø samt en betryggende sikkerhed for borgere, som skal bruge en ambulance omgående via telefon 112.
Visse politikere forsøger at lægge låg på sagen. De har ikke forstået, at deres opgave som folkevalgt politiker, er at sikre borgerne tryghed og seriøs assistance.  Det er flovt, at man beskytter en tvivlsom ledelse, som er hovedårsagen til utrygheden hos borgerne. Region Hovedstaden er desværre for ofte eksemplet på, hvordan det ikke bør være. Hvad er det mon der gør, at et flertal af politikere, ikke tør træde i karakter ?

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)