Klumme: Sammen kan vi redde Danmark

Meget er sagt og skrevet om dansk udlændingepolitik. Det meste bygger på ideologiske, subjektive vurderinger af enten højre- eller venstrefløjs holdninger eller endnu værre midterfløjens, det tavse flertals laden stå til i forhold til vigtigste område for, hvordan vi overleverer det samfund, vi lever i, til vores efterkommere.

Skal det være et Danmark på danske præmisser, som det mest demokratisk giver sig udtryk gennem folketingsbeslutninger og lovgivning, eller skal det være forældede internationale konventioner tilblevet på helt andre baggrunde end dem, der gælder for vor tid? Konventioner, der så dagens lys for 75 år siden, sat i verden for at løse interne fordrivelser af etniske grupperinger i Europa og dermed konventioner, der ikke burde regulere økonomiske migration i det 21. århundrede.

Et forhold er, at Danmark er en del af det internationale samfund med de forpligtelser, der følger med, men med konventionerne følger også en ret til at fortolke dem indskrænkende, så længe et folketingsflertal ikke har besluttet at lade Danmark udtræde af regelsættene, herunder navnlig FNs Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention. De er begge fra 1951, dvs. nu over 70 år gamle.

Der står intet sted skrevet, at Danmark er forpligtet til at følge den praksis, der følger med konventionerne, hvis praksis strider mod dansk lovgivning eller grundlæggende hensyn til danske særinteresser. F.eks. hvis et folketingsflertal vælger at lukke ned for både spontanasyl og familiesammenføringer. To områder, der på sigt vil gøre ende på den etnisk danske majoritetsbefolknings ret til at være herrer i eget hus.

Den parfumerede, kunstige tilgang, hovedparten af Folketingets partier har i forhold til at lade danskerne selv bestemme, om næste generation skal leve i et dansk samfund eller et klansamfund præget af mellemøstlige normer og sædvaner, burde for længst have været hovedtema på enhver valgnat. I stedet bliver området mudret til af venstrefløjen og medierne i klichébegreber som humanitet, mangfoldighed og respekt for flerkulturelt samliv. Der er intet modsætningsforhold mellem på den ene side respekt for andre nationaliteter, blot danske normer og regler til enhver tid skal have forrang på vores hjemmebane. Vent og se, hvor meget plads til tosserier der bliver, når først Sharia er hverdagskost.

Sagen er, at for mange af de udefra kommende dels er ligeglade med vores standarder og dels med vold og intimidering implementerer deres egne normsæt. Det sker samtidig med, at befolkningsudskiftningen i Vesteuropa accelerer med stormløbet på EU og en væsentlig højere fødselsrate for migranter gør en ende på Europa.

Pressen, medierne burde for længst have fået læst og påskrevet, hvorledes god presseetik burde eksekveres, især for de medier, som er de bærende elementer i nyhedsdækning og påvirkning af vælgerstrømme. Rekruttering af journalister burde følge faglige og politiske kriterier om ikke at søge egne agendaer i forhold til nyhedsformidling. Det er ret enkelt at stille krav og betingelser til politisk dækning af området for udlændingepolitik og politik i øvrigt. Jeg udformede dem gerne blot for at slippe for både DRs og TV2s røde lejesvende og jammerkommoder fra det politisk korrekte overdrev, Steinmetz og Kretz, Deadlines Steen Nørskov mv.

Folketinget burde for længst have ladet Danmark udtræde af såvel FNs Flygtningekonvention som EMRK eller i det mindst have udformet lovregler, der lader domstolene langt tydeligere forstå, hvilke stramninger et folketingsflertal ønsker. Etablering af internationale asylcentre i 3. verdenslande er skridtet bedre end at se migranter vandre på E45. Det bør aldrig være en naturret at kunne bevæge sig hen, hvor velfærdssamfundene er mest attråværdige.

Danmark bør forbyde islamisk Sharia-lovgivning og de dele af koranen, som er i modstrid med dansk lovgivning i øvrigt, i og med at Sharia grundlæggende strider mod dansk retsopfattelse og grundlovens frihedsrettigheder. Konsekvensmæssigt kan Danmark sætte en stopper for muslimsk indvandring relativt enkelt. Det kan gennemføres uden at vi kommer i karambolage med internationale konventioner. Det kan ske ved at opstille øgede krav til reguleringen af opholdsgrundlag i Danmark i form af krav om selvforsørgelse for såvel flygtninge som almindelige indvandrere, stop for velfærdsydelser mv. Glem alt om aktivering og integration. Spild af penge og øvrige ressourcer.

Velfærdsydelser i form af pensioner mv. bør følge statsborgerskabsreglerne. Udvisning bør finde sted ved første straffelovsovertrædelse. Afsoning bør finde sted i hjemlandet gerne finansieret af Danmark blot så vi slipper for delinkventerne. Ulandsbistand bør følge modtagerlandenes evne og vilje til at modtage egne statsborgere retur. Det er på tide, at Danmark og danskerne lader deres egne med størst behov komme frem i køen.

Danmark burde for længst have underkendt forpligtelsen til at ville overholde EUs Schengen-aftale om fri bevægelighed i og med at EU ikke har sikret de ydre grænser. En udtræden af et EU, der undergraver den danske nationalstat, burde tilsvarende rangere højt på den politiske dagsorden, medmindre man bifalder et mere og mere og mere omsiggribende og udemokratisk funderet og styret EU-samarbejde.

Alt i alt burde de valg, den almindelige danske vælger skulle træffe, ikke være så vanskelige at få øje på. Hvem er det vælgerne vil sikre fremtiden for, dem selv, deres efterkommere, de normer og sædvaner de selv er vokset op under og med eller hensyntagen til det fjerne spøgelser i religiøse sandstorme nedfældet i koranen? Måske vågner den enkelte venligboer, gennemsnitsvælgeren, den bløde dansker op, når han eller hun ser sig selv eller sine nærmeste udsat for den hverdag, multikulturalisme medfører med vold og mellemøstlig dominans? Det massemedierne tier om.

Lad der ikke gå så lang tid, at det bliver for sent for os, der har en mere fornuftsorienteret indstilling til hverdags- og værdipolitikken, medmindre der skal en borgerkrig til for at rense luften. Forhåbentlig kommer det ikke så langt ud, men som tiden går, bliver fronterne trukket mere og mere op. Hvad er det for et Danmark I ønsker, jer vælgere og politikere, som reelt ikke har taget stilling endnu? Svar udbedes og lad komme hurtigt, lad svarene være velargumenterede og veldokumenterede, hvis I vil tages alvorligt. Uden svar vil stærkere islamiske kræfter sætte dagsorden eller også vil et nyt lys dukke op efter kaos.