Klumme: Skæbnevalg i Polen

Først hen på mandagen efter præsidentvalget i Polen søndag d. 12. juli stod det fast, hvem der i de kommende fem år skulle være Polens næste præsident. Det blev en spændende kamp næsten til målstregen, inden det stod klart, at sejrherren ville blive den siddende nationalkonservative præsident Andrzej Duda. Han opnåede 51,1% af stemmerne, mens modstanderen, den venstreliberale borgmester i hovedstaden Warszawa, Rafał Trzaskowski, fik 48,9%. Valgdeltagelsen var på 68,2%, hvilket er højt efter polske forhold.

Det har vist sig, at Dudas vælgere først og fremmest var at finde i den ældre del af befolkningen i de landlige distrikter, mens især de yngre vælgere mellem 18 og 29 år, bosat i de  større byer og naturligvis hovedstaden, satte deres kryds ved Trzaskowski. Det har endvidere vist sig, at blandt de 600.000 stemmeberettige polakker bosat i udlandet, stemte de, der bor i USA og Canada, overvejende på Duda, mens polakker boende i Vesteuropa foretrak Trzaskowski.

Mandag eftermiddag indrømmede Trzaskowski sit nederlag og lykønskede via Twitter sejrherren med ordene: ”Jeg gratulerer Andrzej Duda, men jeg håber virkelig, at denne embedsperiode bliver anderledes.” Ja, rønnebærrene er sure og taberen havde svært ved at skjule, at det ikke er ham, der bliver den næste præsident.

Hvem er Andrzej Duda?

Den 48-årige Andrzej Duda er uddannet jurist og har studeret ved universitetet i Kraków. I foråret 2005 grundlagde han sit eget advokatfirma og i 2008 underviste han ved sit tidligere universitet som docent. Han var medlem af det polske parlament, Sejm, fra 2011 til 2014 og repræsenterede her det kristeligt-demokratiske, konservative parti Ret og Retfærdighed (PiS) ledet af partietes grå eminence Jarosław Kaczyński; i dennes regering indtrådte Duda i 2006 som vicejustitsminister. To år senere blev han nærmeste rådgiver for broderen til Jarosław Kaczyński, den daværende polske præsident Lech Kaczyński, der omkom i forbindelse med en flyulykke i Smolensk i 2010. Endvidere var Duda valgt til Europaparlamentet i perioden 2014 til 2015.

Som bekendende katolik er Duda helt tydeligt af konservativ observans. Ligesom den katolske kirke er han modstander af fri abort og ægteskab mellem homoseksuelle og disses ret til at adoptere børn. I den seneste valgkamp har han ligeledes vendt sig mod LGBT- og genderbevægelsen med dens dyrkelse af transkønnethed og heraf følgende kønsskifte selv blandt skolebørn.

Udenrigspolitik er Duda langt snarere USA- end EU-orienteret, og han er modstander af indførelsen af euroen som sit lands valuta. Han er generelt skeptisk over for andre landes indflydelse i Polen ikke mindst – af historiske grunde – Tysklands. Men han går fuldt og helt ind for en stationering af amerikanske tropper på polsk jord. Han blev da også under valgkampen inviteret til Washington D.C. af præsident Trump, hvilket faldt i god jord hjemme i det pro-amerikanske Polen, der ikke har glemt den sovjetrussiske undertrykkelse.

Hvem er Rafał Trzaskowski?

Den ligeledes 48-årige Rafał Trzaskowski tilhører partiet Borgerplatform (PO), der ideologisk set er konservativt orienteret, men hvad angår økonomiske spørgsmål snarere er liberal og udenrigspolitisk stærkt EU-orienteret. Han studerede statsvidenskab og engelsk ved universitetet i Warszawa og var 1995 stipendiat ved Oxford University og i 2002 stipendiat ved The EU Institute for Security Studies i Paris. Mellem 2009-13 var han medlem af det polske parlament og fra 2013 til 2014 minister for administration og digitalisering i en regering ledet af den tidligere præsident for Europarådet Donald Tusk.

I 2017 opstilledes Trzaskowski som PO’s kandidat til borgmesterposten i Warszawa og valgtes året efter med 56,6% af de afgivne stemmer – altså et pænt flertal. Til præsidentvalget i 2020 kunne Borgerplatformens oprindelige noget farveløse kandidat Małgorzata Kidawa-Błońska ikke rigtig komme op af starthullerne. Hun måtte træde tilbage til fordel for Trzaskowski, der denne gang dog ikke kunne samle et flertal omkring sig.

Allerede som borgmester understøttede Trzaskowski LGBT-bevægelsen, der for ham blev udvidet til LGBTQ-bevægelsen, og ønskede at dets program skulle inddrages i seksualundervisningen i Warszawas skoler. Reaktionen var dog ikke udelt positiv i hoivedstaden, og i provinsen besluttede beboerne i flere områder som en reaktion at oprette LGBTQ-fri zoner. Trzaskowski er således en omdiskuteret politiker og var da heller ikke sit partis oprindelige kandidat til præsidentvalget.

Et splittet Polen?

Det var således to yderst forskellige kandidater, der har kæmpet om præsidentposten. Det er således betegnende, at Dudas sidste optræden før valget fandt sted i den centralpolske provinsby Łowicz kendt for at have landets smukkeste nationaldragter. ”Her er Łowicz”, råbte Duda ud over den forsamlede menneskemængde. ”Her er Polen, og endnu mere, her er Polens hjerte.”

Om Polens hjerte sagde Trzaskowski intet i sin valgtale, der blev holdt i et shoppingcenter i Warszawa. Her var påklædningen T-shirt og ikke nationaldragt. Flere gange fremførte han kravet om et systemskifte. Det gælder om at fjerne Duda og med ham det almægtige parti PiS fra magten. Valget d. 12. juli bliver derfor ”et valg mellem et åbent Polen og et Polen, der til stadighed søger nye fjender. Et Polen, der akcepterer kvinders rettigheder eller et Polen, der ikke gør det. Et valg mellem fremtid og fortid, mellem sandhed og maniupulation”. Dette er typisk demagogi, der langtfra viser den tolerance, som Trzaskowski ellers har prædiket, og adressen er snarere det nationalkonservative og EU-skeptiske PiS-parti med den almægtige partichef Kaczyński i spidsen end Dudas selv.

Trzaskowskis egentlige fjende

Ved parlamentsvalget i 2019 vandt PiS med 43,6 % af de afgivne stemmer, hvilket er det højeste procenttal noget parti har opnået i det demokratiske Polens historie. Partiet fik ovenikøbet en fremgang på 6% og fik hermed i parlamentet et absolut flertal med 235 af ialt 460 sæder.

Som modsætning til disse tal er det ganske oplysende at se på valgtallene for Trzaskowskis PO-parti, der op til valget indgik et samarbejde med to andre mindre partier. Tilsammen fik de 27,4% af de afgivne stemmer, en tilbagegang på 4,3%, og 134 sæder.

Der er ingen tvivl om, at Duda på mange måder danner parløb med Kaczyński og dennes parti og dermed sikrer landets stabilitet med en klar afvisning af udenlandsk indblanding – ikke mindst fra Bruxelles’ side – i de indre anliggender. Betegnende er Kaczyńskis udtalelse fra valgkampen i 2019, i hvilken han karakteriserede LGBT-bevægelsen, som i dag betegner sig som LGBTQQAAIP (man tror, det er løgn) – som en udenlandsk import, der truer den polske nation. Ligeledes erklærede han, at alle bør anerkende kristendommen som Polens officielle religion: ”Vi er udsat for et direkte angreb på familie og børn – en seksualisering af børn, hele LBGT- og gender-bevægelsen. Alt dette importeres udefra og truer vores identitet, vores nation, dens forfatning og dermed den polske stat.”

Mon ikke Polen i de næste fem år er i gode hænder med Andrzej Duda som præsident? Gudskelov for dét!