Klumme: Sproget dræber

En 22-årig tosse går ind i et stort supermarked ved København og skyder tilfældige mennesker til døde eller invaliditet. 

Det var, hvad vi oplevede søndag aften den 3. juli. Det var selvsagt en fej, ussel og meningsløs handling begået af et sølle menneske. En psykisk syg taber, som tydeligvis ikke følte, at han fik opmærksomhed nok. I medierne betegnes handlingen imidlertid som ”et angreb”, ikke som en ussel handling. Og tossen betegnes som en ”gerningsmand” og ikke som en fej morder uden blik eller følelser for andre end sig selv. En sølle psykopat.

Der er noget heltemodigt over ordet ”angreb”. Noget aktivt, noget initiativrigt, noget målrettet. Og hvem vil ikke gerne være heltemodig, aktiv, initiativrig og målrettet? Og betegnelsen ”gerningsmand” er da meget bedre end ”morder” eller ”lystmorder”, ikke? I hvert fald i en psykopats optik. Men hvorfor ikke benytte de sidste betegnelser: ”Morder” eller ”lystmorder”? For det var jo mord, der var tale om, ja faktisk lystmord på tilfældige mennesker. En modig kunde i butikscenteret søndag filmede med sin mobiltelefon lystmorderen, der stolt poserede med en ladt riffel, mens han råbte og åbenlyst nød sin magtposition.

Det, som fandt sted i Fields butikscenteret, var ikke noget ”angreb”. Enhver idiot kan da gå ind i et butikscenter og skyde løs på tilfældige mennesker. Det kræver blot, at man kan skaffe sig et skydevåben med ammunition. Og så kræver det, at man er en kæmpestor egoist uden tanker for andre end sig selv. Med andre ord: Et sjældent dumt svin – eller en psykisk syg person. Meget syg.

Jeg vil opfordre til, at journalister og presse fremover benytter andre ord og vendinger, når de omtaler disse tragiske hændelser. Fordi ord kan dræbe. Drop ordet ”angreb” eller ”skudangreb”, som hører til i den militære verden. Og skriv dog, hvad der er tale om, nemlig feje, sindssyge mord og mordforsøg.