Klumme: USA’s sammenbrud

I en kronik I Jyllands-Posten udtrykker professor Bent Jensen, der som Sovjethistoriker har god forstand på politiske omvæltninger, frygt for, at USA vil bryde sammen. Tegnene er tydelige: I adskillige amerikanske storbyer råder gadevolden og anarkiet. Virkelige eller påståede modstandere af det demokratiske parti bliver slået ned eller dræbt. Biler og forretninger bliver afbrændt. Skyderier, vold og anden kriminalitet er dagens orden i byer og enkeltstater med demokratisk ledelse. Demokraternes svar er at nedlægge politiet eller i det mindste bringe det under det demokratiske partis kontrol, sådan at det ligesom Hitlers brunskjorter kan sættes ind mod “højrefløjen”.

Bent Jensen konkluderer, at demokraterne og deres klakører i medierne og på universiteterne må være gået fra snøvsen og har tabt troen på sig selv og nu ikke aner deres levende råd.

Tillad mig en lille indsigelse: I flere år har demokraterne arbejdet på at fremme identitetspolitikken – altså opfinde identiteter, som de kunne sætte op mod hinanden. De kan nemlig svagt mindes det gamle Roms herskerprincip: Divide et impera, del og hersk. Den herskerklasse, der kan få undersåtterne til at slås med hinanden, sidder sikkert.

USA’s herskende klasse – også kaldet “Den Dybe Stat” – følger en velovervejet strategi og mener at være på vinderkurs. Selv har den det godt og lever i særlige ghettoer omgivet af mure og beskyttet af sikkerhedsvagter. Den ved, hvad den gør.

Og da den har hele pressen og de sociale medier på sin side, står den senildemente Joe Biden til at vinde præsidentvalget i november. Kort efter, at den affældige gamling har aflagt ed som præsident i januar, træder han tilbage af helbredsgrunde for at give plads for sin venstreekstremistiske vicepræsident.

Intet tyder på, at den herskende klasse agter at opgive magten, er forvirret eller har tabt forvisningen om sin adkomst til at regere.

Men, som Bent Jensen påpeger, er det gået skidt for mange tidligere så imponerende stater og imperier, hvis herskere hyggede sig med deres absolutte magt. Snart blev imidlertid nervøse over at herske over den opløsning, som de selv har lavet, og anede ikke, hvad de skulle gøre for at bevare deres privilegier.

Med deres identitstspolitik, der går ud på at sætte borgerne op mod hinanden, har USA’s demokrater banet vej for det rene anarki.

De må så gøre op med sig selv, hvor sjovt det er at herske over et sammenbrud. Der var ingen glæde i Frankrigs ancien régime i månederne op til revolutionen i 1789, ligesom mismodet bredte sig i den russiske tsars inderkreds, før de blev skudt.

Den danske Lügenpresse bliver på et tidspunkt tvunget til at forklare, hvorfor det er så godt for Europas sikkerhed, at vi ikke længere har USA at holde os til. Fordi USA ikke længere findes.