Klumme: Ved kasse 1 i Det Hvide Hus

Danskerne elsker at promovere Danmark som et lille, åbent, tolerant og progressivt skandinavisk demokrati. Men det, der går som en rød tråd gennem dansk historie, er kræmmermentalitet, ussel eftergivenhed over for de værste despoter og en kynisk, usolidarisk politik vendt mod det USA, som er ultimativ garant for dansk sikkerhed.

Løgnen om det solidariske Danmark

En fremtrædende fortælling i dansk udenrigspolitik er historien om det æreløse, selvgode og opportunistiske Danmark – Puslingelandet, ”som hygger sig i smug” – mens andre må ofre velstand og menneskeliv for at forsvare de værdier, som danskerne påstår også er deres. Mens de vestlige allierede med USA i spidsen således kæmpede mod Nazi-Tyskland, var Danmark Nazi-Tysklands næststørste handelspartner (efter Mussolinis Italien) under hele krigen. Efter krigen sadlede det opportunistiske Danmark hurtigt om og rebrandede sig til ”det lille, åbne, tolerante og progressive skandinaviske demokrati”.

”Vi har altid stået last og brast med USA”, bedyrer danske politikere i dag. Men det er en løgn. Mens USA og NATO under Den Kolde Krig lå i et bittert våbenkapløb med sovjetblokken og garanterede danskernes sikkerhed, har Danmark ført en tilpasningspolitik over for Sovjetunionen og DDR, og en usolidarisk fodnotepolitik over for NATO. Danskerne demonstrerede mod USA’s ”forbrydelser” i Vietnam, Ronald Reagan var en skydegal cowboy, George W. Bush var dum og reaktionær, og i dag er Donald Trumps tur: han er en afskyelig racist og bølle.

Det kan ikke gå hurtigt nok med at svigte USA

Det er en underdrivelse at sige, at såvel den danske befolkning som det officielle Danmark tager afstand fra USA’s præsident. Danmarks udenrigsminister har for nylig skåret det ud i pap: ”Danmark er allieret med USA, men ikke med USA’s præsident”. Kun 8 pct. af danskerne og kun 11 pct. af de konservative vælgere synes, at Donald Trump er en god præsident for USA. For danskerne er USA’s præsident god, så længe han er villig til at finansiere den danske hygge og dolce vita uden brok. Det har Donald Trump ikke tænkt sig at fortsætte med, og derfor har danskerne travlt med at finde nye velgørere.

For mange i Danmark er Kina en oplagt kandidat. Både politikerne, erhvervslivet og medierne er så fascinerede af landets stærke økonomiske vækst, og samtidig så forhippede på at tage afstand fra USA, at de fremstiller det kinesiske diktatur som et eftertragtelsesværdigt demokrati og en pålidelig supermagt, der er forkæmper for globaliseringen, frihandelen og miljøet. Rasmus Tantholdt er gået så vidt, at han på TV2 News har sagt: ”Vi har mere til fælles med Kina end med USA”.

Det er påfaldende, at når det ”det lille, åbne, tolerante og progressive skandinaviske demokrati” bliver bedt om at overholde indgåede aftaler, kan det ikke gå hurtigt nok med at glemme solidariteten, svigte USA og indlede en tilpasningspolitik over for det Kina, som er bygget på paranoid militær- og politidiktatur, tvang, ensretning, undertrykkelse og folkemord, og som står sammen med Rusland imod Vesten. Og dermed imod Danmark.

Danmark er med til at undergrave NATO

Både i forhold til EU, NATO og USA handler det for Danmark om at høste gevinster og samtidig slippe for at være solidarisk og trække sin del af læsset. Det danske bidrag til NATO er en vits. Danmark har hverken en funktionsdygtig brigade eller besætninger til alle krigsskibe, en fjerdedel af hele forsvaret består af civile, og forsvarsbudgettet bruges til at betale arbejdsskadeerstatninger på over 1 mia. kr. om året.

Danskerne bliver krænket helt ind i deres kræmmersjæl, når Trump siger, at de skal betale 2 pct. af bnp til NATO. Politikerne udviser derfor en utrolig opfindsomhed for at forvirre begreberne omkring det danske bidrag. Det kan godt være, at vi har lovet 2 pct., men da dansk forsvar er langt mere effektivt end de fleste andres, skal dansk bidrag ganges med to.

Løkke har endda præsteret noget så uværdigt som at regne ud, at de faldne danske soldater i Afghanistan svarer til de 0,7% af bnp, som Danmark mangler at betale i NATO-bidrag. Ser man bort fra, at både USA og Estland har lidt lige så store tab som Danmark, er det en fornærmelse mod USA og kraftig undervurdering af amerikanernes intelligens at komme med så let gennemskuelige søforklaringer og krumspring.

Med NATO-allieret som Danmark har USA ikke brug for fjender

Det siger sig selv, at USA hverken kan respektere eller have tillid til en NATO-allieret, som har et forsvar, der ikke er up to date, som mangler forsvarsvilje, og som nægter at øge forsvarsbudgetterne og betale de aftalte 2 pct. af bnp til NATO. Hvorfor skulle USA forsvare Danmark, når landet ikke tager det seriøst?

Meningsmålingerne viser, at forsvaret er blandt de politikområder, som flest danskere finder det oplagt at spare penge på. Det vil koste 17 mia. kr. at hæve forsvarsbudgettet til de 2 pct., som Danmark skal betale i NATO-bidrag. Det svarer til halvdelen af, hvad Danmark bruger på uintegrerbare muslimske indvandrere om året.

”Trump opfører sig som en bølle. Hvorfor skal vi øge vores militærudgifter for at gøre USA til en endnu større bølle? Lad os bruge pengene til uddannelse, hospitaler, flere læger og meget mere”, skriver en Ole Mortensen i et læserbrev i Berlingske. Han er prototypen på de 92 pct. af danskerne, som USA ikke kan regne med.

Danmark satser på at hyggen snart vender tilbage

Hele Danmark ser tiden an og håber på, at der sker et præsidentskift i USA i 2020, hvor den irriterende Donald Trump bliver erstattet af en, som det bliver nemmere at snøre. Hele Danmark håber, at det bliver muligt at vende tilbage til tidligere tiders hyggelige arrangement, hvor man blot stiller sig i køen ved kasse 1 i Det Hvide Hus og får inddækket det manglende danske bidrag til NATO.

Men sagen er, at det ikke er Trump, der driver udviklingen i USA – han er blot symptomet på holdningen hos både Republikanerne og Demokraterne. Opfattelsen af, at de europæiske NATO-lande, herunder Danmark, er utaknemmelige snyltere, findes nemlig langt inde i USA’s sikkerhedspolitiske establishment. Og denne opfattelse forsvinder ikke med Trump.