Klumme: Vi er nødt til at tænke lidt egoistisk

I det globalistiske ekkokammer er man bekymret over øget protektionisme under Donald Trump. Men USA er ikke det eneste land, som gennemfører protektionistiske tiltag. Alle gør det, ikke mindst Danmark.

Politikerne og medierne skaber stærke fortællinger om, hvad man må anse for godt og ondt. Da Donald Trump blev valgt til USA’s præsident, har hans politiske modstandere skabt en stærk fortælling om det onde, protektionistiske USA kontra de gode, frihandelselskende lande.

USA er grundlæggende tilhænger af frihandel

Selv om USA under Donald Trump ganske vist har indført en række protektionistiske tiltag, er landet grundlæggende tilhænger af global samhandel. I WTO-sammenhæng er USA faktisk et af de lande, der har sænket sine toldsatser mest og som opsætter færrest handelsrestriktioner. De seneste tal fra USA’s handelsministerium modbeviser, at USA er protektionistisk. 2017 var nemlig det år efter finanskrisen, hvor USA’s samhandel med udlandet er steget mest. https://edition.cnn.com/2018/02/09/opinions/trade-trump-first-year-paul-sracic-opinion/index.html.

Alle gemmer sig i skyggen af Trump

Over hele verden gemmer man sig i skyggen af Trumps “America First”. Tal fra Global Trade Alert, der måler alle former for handelshindringer, viser nemlig, at der siden finanskrisen i 2008 er sket en mangedobling af handelsbarrierer, afgiftsændringer, eksportsubsidier, statsstøtte og andre indgreb, der rammer den frie handel. Donald Trump løber ganske vist med alle overskrifter, men alle gennemfører protektionistiske tiltag. FLSmidth er f. eks. en af de internationale virksomheder, der oplever, at der kommer mere og mere protektionisme, fordi kravene om lokal tilstedeværelse, lokalt indhold, lokal beskatning, ansættelse af lokal arbejdskraft og uddannelse af lokale medarbejdere er tiltagende.

Tom kinesisk snak om frihandel

Donald Trump har al mulig grund til at tale dunder imod Kina. Kina nægter at åbne økonomien, så udenlandske virksomheder kan sikres lige konkurrencevilkår. Kina stjæler intellektuelle rettigheder. Kina er protektionistisk over for vestlige virksomheder. Industrier som elektriske biler, pharma og vedvarende energi er et lukket land for udenlandske virksomheder, fordi Kina har udset dem som strategiske sektorer. Ca. halvdelen af de europæiske selskaber i Kina mener, at de bliver uretfærdigt behandlet i forhold til kinesiske konkurrenter. “Vi ser et Kina, som bruger konkurrencelovgivningen til egen fordel og giver statsstøtte til kinesiske rederier”, siger topchefen for Mærsk, Søren Schou.

Protektionistisk dagsorden på EU-plan

Siden finanskrisen er der indført over 7.000 nye handelsprotektionistiske tiltag i verdens 60 største økonomier, herunder EU. I Frankrig har præsident Macron talt for protektionisme for at beskytte arbejdspladser og industri. EU’s “værdibaserede” aftaler, der inkluderer betingelser om bæredygtighed og arbejdstageres forhold, er skjult protektionisme. På landbrugsområdet er EU en af verdens stærke protektionistiske kræfter. EU’s regler om rettigheder og støtte til mindre virksomheder skaber nye handelsbarrierer, som gavner særinteresser i EU, men skader alle andre, inklusive EU’s egne borgere. EU’s aftaler sniger protektionisme ind ad bagdøren, når bønder i afrikanske lande afkræves omfattende papirarbejde, før de må sælge varer i Europa. Eksemplerne er legio.

Rendyrket dansk protektionisme

Herhjemme gør man i flere brancher alt for at ”beskytte” job mod udenlandsk konkurrence. I speditørbranchen vil det således snart ikke være lovligt for de ca. 6.000 udenlandske lastbilchauffører at holde langtidshvil på statslige rastepladser langs motorvejene.  DSV’s topchef Jens Bjørn Andersen synes, at “det er problematisk, at vi laver nogle regler, som kun gælder for Danmark. Det er en form for protektionisme“.

På forsvarsområdet har EU-Kommissionen åbnet en sag mod Danmark for at have “pålagt uberettigede krav om modkøb fra ikke-nationale leverandører“. Modkøb hæmmer ikke alene konkurrencen på markedet og strider med hele tanken om et frit marked, men er i strid med EU-direktivet om offentlige indkøb af forsvarsmateriel.

Det oprindelige udspil til forsvarsforliget 2018-2023 ville have afskåret de danske værfter fra at bygge danske miljøskibe. Er der tale om miljøskibe, skal de i EU-udbud. Derfor blev forsvarsforliget ”genovervejet” med det resultat, at der nu skal bestilles krigsskibe, som også kan bruges som miljøskibe. Og krigsskibe kan kun udbydes rent nationalt. Så nu er værfterne glade. Er det ikke rendyrket protektionisme? “Slet ikke. I øvrigt gør alle lande netop dette“, siger Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime, til Børsen.

Protektionisme florerer også på det offentlige udbudsmarked. 95 pct. af alle EU-udbud herhjemme bliver vundet af en dansk virksomhed. Særligt i byggeriet er der mange begrænsende branchestandarder og byggetraditioner, der afskærer udenlandske virksomheder fra at byde på danske udbud. Det hæmmer konkurrencen og giver højere priser, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I skåltaler frihandelselskende, reelt protektionistisk

EU-Kommissionen beskylder Danmark for ulovlige indkøb, fordi Danmark har indgået ulovlige modkøbsaftaler i forbindelse med indkøb af kampvogne, køretøjer og artilleri til Forsvaret. “Altså der vil jeg sige, at vi er også nødt til at tænke lidt egoistisk. Vi skal selvfølgelig støtte fri handel, for det er vi som lille nation bedst tjent med, også på det våbenteknologiske område. Men vi har omkring 450 virksomheder, der producerer forskellige ting, som forsvaret kan bruge, og der har vi også en interesse i at understøtte de virksomheder,” siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Rendyrket protektionisme? Absolut. Men i dansk selvforståelse er Danmark en lille åben økonomi, der elsker frihandel.