Korruption på højt plan

Kan man have en situation, hvor en departementschef, der har forbrudt sig mod elementære embedsmandspligter som lovlighed og sandhed, skal godkende ansættelsen af en direktør for en styrelse, som skal rådgive regeringen om en personalesag imod hende? Det kan man da i Danmark, skriver Berlingske.

”Juraprofessor Frederik Waage er umiddelbart enig i, at Barbara Bertelsen ikke på nogen måde kan være involveret i ansættelsen af en ny direktør for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. ’Den proces kan hun ikke deltage i, og det kan begrundes i forvaltningslovens regler om inhabilitet’, siger Frederik Waage om Bertelsens rolle.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er i færd med at ansætte en ny øverste chef, og ansættelsen skal godkendes af regeringens ansættelsesudvalg, og dette består af statsministeren og finansministeren, som rådgives af deres respektive departementschefer.

Barbara Bertelsen er altså – imens hendes fremtid afgøres af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – formelt involveret i ansættelsen af den øverste chef i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Vi har altså en departementschef, som er dybt involveret i en proces, som hun selv er genstand for”.

24NYT: De ti embedsmænd, herunder statsministerens departementschef Barbara Bertelsen, som Minkkommissionen konkluderer kan stilles til ansvar for skandalen, arbejder videre. Den meget alvorlige kritik af statsministeren, regeringen og ti navngivne topembedsmænd får således ingen konsekvenser for de involverede. Hvilket er helt i pagt med traditionen i bananrepublikken Danmark. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)