Kvindelig værnepligt og Moderaternes forslag om “generel borgerpligt” – grundlovsstridigt og totalitært

Hele Grundlovens kapitel VIII garanterer, at ”den personlige frihed er ukrænkelig,” hvilket siges i kapitlets første § 71, som indleder hele dette frihedskapitel. Fordi § 81 om værnepligt er den eneste undtagelse fra denne helt grundlæggende grundlovsgaranterede borgerlige frihed, er denne paragraf netop indsat i Grundlovens frihedskapitel. Og som en undtagelse udelukkende af hensyn til landets militære forsvar. Vi ønsker at opretholde et samfund – et såkaldt demokratisk samfund – hvor enhver borgers ”personlige frihed er ukrænkelig.” Men Grundloven er bevidst om, at et sådant samfund ikke kan opretholdes ved ren idealisme og luftige principper, men om nødvendigt må forsvares med krop og blod; eller som § 81 udtrykker det: ”med sin person.” Et dansk samfund med ”den personlige borgerlige frihed” i højsædet kan ikke garanteres eller forsvares uden denne undtagelse.

Debatindlæg af Jens Kristian Bech Pedersen

Der findes politikere i Folketinget, der ikke ønsker at fortolke Grundloven sådan. I deres magtambitioner ønsker de at have uindskrænket lovgivningsmæssig magt over borgerne ved hjælp af almindelig lovgivning og ud over de undtagelser og indskrænkninger, som Grundloven sætter. For ifølge dem kan lovgivningsmæssige forpligtelser for borgerne følge af både lov og grundlov. Om en lov er grundlov eller almindelig lov, er hip som hap, når vi taler om den grundlæggende sikring eller ophævelse af borgernes friheder. Hvad der står i Grundloven har ikke større betydning end, hvad der står i en almindelig lov. Herregud, borgerne skal jo under alle omstændighederne bare gøre, hvad politikerne siger og lovgiver om. Det er lovfedt det hele! Men en sådan forståelse er en himmelråbende foragt for Grundloven, som sætter grænser for vores politikeres lovgivning og magt over borgerne.

Nej, Grundloven er netop Grundlov ved, at den sætter rammer og begrænsninger for, hvad der kan vedtages med almindelig lov. Grundloven beskytter borgerne mod Folketingets lovgivere. Kunne man fx gennem en almindelig lov vedtage, at Folketingets medlemmer vælges for seks år, når Grundlovens § 32 siger, at medlemmerne vælges for fire år. Nej, vel! Det er ikke et miskmask af lovgummi det hele. Grundlovens § 81 om værnepligt for mænd er netop Grundlovens indskrænkende undtagelse fra princippet om, at ”borgerens personlige frihed er ukrænkelig.” Og som en sådan undtagelse siger Grundlovens § 81: Hertil og ikke længere! Derfor siger denne grundlovsparagraf netop, at man ikke ved almindelig lov kan udvide Grundlovens undtagelser fra borgerens personlige frihed, ligesom man heller ikke kan udvide folketingsmedlemmernes valgperiode.

Grundlovens § 81 siger som bekendt, at ”Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar – – – osv.” Denne forpligtelse er gældende for mænd; dvs. den gælder ikke kvinder. Og denne forpligtelse er eksklusiv, da den alene omfatter bidrag til landets militære forsvar. Hvilket betyder, at staten ikke kan bruge denne paragraf til at indskrænke borgernes personlige frihed på anden måde og til andre formål eller til andre former for samfundstjeneste. Fx til en almindelig borgerpligt, som Moderaterne ønsker det. Hvis en sådan anden form for samfundstjeneste skal indføres, eller hvis der skal indføres tvungen kvindelig værnepligt, kræver det en grundlovsændring.

Grundloven har ved sine paragraffer fjernet dette fra almindelige lovvedtagelser i Folketinget. Det er os, Danmarks befolkning, hver enkelt stemmeberettigede borger, familierne, kvinder og mænd, der alene ved grundlovsændring og folkeafstemning afgør, om § 81 skal gælde for vores kvinder og eventuelt tillige skal gælde for andet end militærtjeneste.

Som bekendt ønsker Moderaterne, at alle unge, uanset køn, bruger et halvt år på at arbejde for fællesskabet og fremtidens Danmark. Derfor skal Forsvarets Dag ifølge Moderaterne erstattes af et ”Borgerpligtsmøde”, hvor de fremmødte unge kan indgive deres ønsker om, hvor de ønsker at aftjene deres borgerpligt. For ikke sandt, uden denne offentlige borgerpligt kan borgerne i alle deres private gøremål, familieliv, sociale liv, deres arbejde og deres selvstændige styring af deres dannelse og sociale udvikling slet ikke ”arbejde for fællesskabet og fremtidens Danmark.” Private fællesskaber og private sociale bindinger gælder slet ikke. Kun offentlige tvangsforanstaltninger kan udvikle fællesskabet og fremtidens Danmark. Hvilken foragt for danske borgere, og for hvad de i deres privathed og personlige frihed leverer til det danske fællesskab. I 2022 udtalte Løkke Rasmussen: ”Et sabbatår, ud at rejse, et højskoleophold. I virkeligheden taler jeg om at systematisere noget, som mange unge gør selv.” Ja, tænk, de unge og deres familier socialiserer sig selv – i frihed. Men den har Løkke Rasmussen og Moderaterne grebet. Denne frie selvsocialisering, som Grundloven værner om med sin tale om ”den personlige friheds ukrænkelighed”, skal nu underlægges statslig systematisering; altså statslig tvang.

Men man kan meget frygte, at regeringens hensigt om ved almindelig lov at indføre kvindelig værnepligt tillige er et underliggende og fordækt ønske om ad omveje at undergrave og ophæve Grundlovens almindelige bestemmelse om, at ”den personlige frihed er ukrænkelig.” Og at regeringen ønsker at udvide Grundlovens § 81 om militær værnepligt til – med tiden – at omfatte en pligt til at udføre en hvilken som helst samfundstjeneste. For både mænd og kvinder – ”med deres person.”

Dette viser sig i to forhold, der har noget med hinanden at gøre i deres fælles krænkelse af borgerens personlige frihed. Dels i Moderaternes ønske om at indføre den ”generelle borgerpligt.” Dels i regeringens mulige oplæg til kompromis om kvindelig værnepligt ved at regeringen vil ”nøjes med” at forlange/indføre, at alle kvinder kun skal forpligtes til at møde op til Forsvarets Dag, og dér lade kvinder afklare/afsløre deres ønske om at aftjene militær værnepligt eller ikke.

Men selv denne forpligtelse for en kvinde til ”med sin person” at møde på Forsvarets Dag er et helt uhyrligt angreb på den grundlovssikrede ”personlige frihed.” Selv denne forpligtelse om fremmøde på Forsvarets Dag kræver en grundlovsændring. Indføres en sådan grundlovsændring ikke, kunne man ønske sig, at samtlige indkaldte kvinder forblev borte fra Forsvarets Dag, blot for – ved et sådant borgerligt fraværsoprør – at kalde vores politikere til respekt for Grundloven og for kvinders frihed ifølge Grundloven. Enhver kvinde kan jo med rette sige: Hvad er jeg anklaget for, siden jeg skal møde op her? Hvad er sigtelsen imod mig?

Allerede ved denne kvindelige pligt til at møde op vil lovgiverne og staten på en ganske uhyrlig og revolutionær måde have overtrådt den røde linje for borgernes personlige frihed. Og her påbegyndes en ganske totalitær udvikling hen imod den tilstand, hvor borgerne tilhører staten. At indføre noget sådant vil være intet mindre end en samfundsrevolution, der omvælter alt, hvad et demokrati forstår ved borgernes personlige frihed. Man kan bruge meget grimme ord fra menneskehedens tidligere og nutidige historie for at betegne karakteren af en sådan revolution; det skal jeg undlade. Men det vil være et helt eklatant og revolutionært – og altså antiborgerligt – brud på det hidtil gældende forhold mellem den frie borger og staten.