Når samvittigheden skal råde

Debatindlæg af Jørn Jensin

Jeg håber dette indlæg vil få hele befolkningen til at tage deres samvittighed op til overvejelse, også selv om det belaster familieøkonomien væsentligt. Skulle der være nogen, der trækker racismekortet, bedes I først lige læse definitionen af dette. Det har intet at gøre med nedgørelse af andre religioner eller etniske oprindelser, men udelukkende dårlig samvittighed over at være med til at finansiere terror, død og ødelæggelse mod mine medmennesker.

Man kan læse sig til og få oplyst alt omkring fødevarer, (næsten alt) e-numre, tilsætningsstoffer, sukker, fedt, fibre osv., osv. Men når det kommer til halalcertificering af fødevarer eller andet (for det gælder også produkter som smøremidler til biler mv.), er det en mangel, der glimrer ved sit fravær, idet der ikke findes en mærkningsordning, der oplyser, om man som forbruger betaler halalafgift. Når man betaler halalafgift, medvirker man efter min bedste overbevisning til terror på linje med tilskud til forbudte organisationer som FARC. og lignende, fordi halalafgifterne sikrer tilskud til moskéer i Danmark samt finansiering af andre islamiske aktiviteter.

Ud over halalslagtemetoden, der udsætter levende dyr for en unødvendig langstrakt og pinefuld død, betales der voldsomme store beløb til ”Muslim World League”, som administrerer udstedelsen af eksport-halalcertifikater herhjemme. Det kan være via forskellige organisationer som Islamisk kulturcenter, andre foreninger eller direkte beløb, der efter mine oplysninger andrager på verdensplan i omegnen af 9.000 milliarder dkr. Penge der betales hertil, må kun bruges iht. sharia-lovgivningen. Det kan meget vel tænkes, at en del af de penge, Muslim World League får for sine halalcertifikater, går til IS, der står bag adskillige terroraktioner mod den vestlige verden, hvor medborgere bliver såret eller dræbt. 

Jeg tænker endvidere, at den pine, dyrene udsættes for, også kan måles i udledning af CO2 pga. et øget stressniveau, dog uden at have videnskabeligt belæg for dette. Beløbet er på verdensplan ganske sandsynligt, med tanke på, at flere end 50 danske firmaer betaler denne ”skat”, og Danpo er det eneste firma, jeg i skrivende stund har kendskab til, der selv har oplyst, at deres andel udgør langt over 100.000 dkr. årligt.

LÆS OGSÅ:  Kuppet mod præsident Trumps eftermæle

Jeg tænker, at nævnte firmaer direkte eller indirekte støtter død, ødelæggelse samt terror.
Det seneste terrorangreb, der har fået dækning i dansk presse er angrebet, foretaget på Sri Lanka i starten af 2019, hvor adskillige uskyldige mennesker blev dræbt, og som IS angiveligt stod bag. Senere er der fundet flere hundrede detonatorer, våben samt sprængstof hos lokale beboere, hvilket er bemærkelsesværdigt, da prisen herpå langt overstiger en gennemsnitlig Sri-Lankansk borgers indtægt. 

Herudover er der adskillige terroraktioner, hvor IS har påtaget sig ansvaret og hvor våben var involveret, bl.a. i Madrid, Hamborg, Nice, Paris, København mv. Våben er dyre, meget dyre, så gennemsnitsborgeren ikke har råd til det – og det gælder hele Europa. Spørgsmålet er, hvor finansieringen kommer fra.

Som jeg ser det, er det bl.a. hr. & fru Danmark, hr. & fru Europa samt resten af verdenen, der selv er med til at finansiere terroren. Det er en uhyggelig skræmmende tanke: Tænk at være med til at betale for sine medmenneskers liv og førlighed.

Jeg har været i dialog med Naser Khader, der umiddelbart mener, at finansieringen kommer fra menneskehandel eller menneskesmugling, hvilket unægtelig genererer mange penge, men udgør ”kun” en brøkdel af udgiften til våben og terrorister. Det netop kuldsejlede forsøg på at oprette et kalifat i Syrien er muligvis den største udgift og man må igen spørge sig selv, hvor kommer pengene fra.

LÆS OGSÅ:  Journalistikken marcherer målrettet mod sin død

Der bør i den forbindelse også nævnes dyrevelfærden samt halal-slagtemetoden, der velsignes af Dyrenes Beskyttelse, og som er rent dyrplageri. Fritgående og økologiske dyr opretholder ganske vist en rigtig god dyrevelfærd, men den knækker ved en barbarisk halal-slagtemetode, der i øvrigt blev forbudt herhjemme omkring starten af 1970’erne. Dyr slagtet efter denne slagtemetode kan i øvrigt ikke opnå EU’s grønne økologimærke og alligevel tillader EU dette barbari.

Seneste skud på denne stamme hørte jeg på vej i bilen forleden dag. Det kommer angiveligt fra SF, der i ramme alvor foreslår at forbyde Foie Gras, da det er en overklassespise og udtryk for ren og skær dyremishandling. Det er så blot underligt, at politikerne ikke ønsker at stoppe denne dyremishandling, når det handler om halal-slagtemetoden. Opfordringen er derfor at lade samvittigheden råde, når der handles ind. 

Da der kun er meget få fødevarer (navnlig kyllinger), der er mærket med, at de er afgiftsbelagt, bør man spørge om dette de steder, man handler ind eller spiser. Selvfølgelig skal der indføres en mærkningsordning, således at vi forbrugere har en mulighed for selv at vælge, om man vil støtte terrorisme, død og ødelæggelse mod andre medborgere.

De, som er imod mærkning, kan så selv lade samvittigheden råde, når der handles ind eller bestilles fødevarer på restauranter, fastfoodkæder pølsevogne cafeterier og lignende. Da mærkning med rituel slagtning ikke er et lovkrav, er det forskelligt om et produkt er mærket eller ej. Ca. 95% af fødevarer ikke er mærket, og det er derfor ikke muligt at gennemskue, hvad det er man, støtter.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Danmark atter frit?

Såfremt politikere, Folketinget og regering samt familier til udsendte soldater mener noget som helst med støtten til disse fantastiske, frihedselskende og modige mennesker, udover symbolpolitik, bør de lade samvittigheden råde i de daglige indkøb, da udsendte soldater dagligt sætter livet på spil og desværre betaler den ultimative pris af og til. Den respekt skylder vi alle disse brave mennesker.

Når jeg i det daglige taler med mine kunder og forretningsforbindelser, oplever jeg, at de intet aner eller har fået oplyst noget omkring halalslagtning og derfor handler i uvidenhed, hvilket næsten er det værste. Om det så skyldes pressens berøringsangst eller den generelle uvilje fra politikkernes side mod at oplyse om emnet, skal jeg herved lade være usagt, men overlader det fremadrettet til din egen samvittighed.