LEDER: MEDIEFORLIGET ER EN ULIBERAL LAPPELØSNING

Det færdige udspil til det nye medieforlig er udskudt til efter påske, men det står allerede nu klart, at regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti agter at forslå, at licensen afskaffes, og at DR slankes med en beskæring på tyve procent af deres årlige budget, svarende til cirka 750 millioner kroner.

Nedskæringerne skal indfases over en femårig periode startende i 2019, hvor det nuværende forlig udløber. Pengene til betaling for Danmarks Radio drift, nu hvor licensen afskaffes, skal betales via skattebilletten og foreslås finansieret via lavere personfradrag.

Dette udspil er en falliterklæring for en regering, der i deres egen selvforståelse bilder sig selv ind, at den baserer sin økonomiske politik på liberalistiske principper.

For den triste kendsgerning er jo den, at der lige præcis intet liberalt er i at tvinge alle skattebetalende danskere til at betale til en kanal, hvis journalistiske produkter og verdenssyn rigtig mange danskere ikke bryder sig om eller deler. I det hele taget er statsstøtte til medier en opfindelse fra helvedet i et liberalt demokrati. Det turde være indlysende for enhver, da statsstøtte jo naturligvis altid vil medføre en eller anden form for politisk indflydelse.

Det eneste argument for overhovedet at have et statsfinansieret mediehus bygger i øvrigt på to falske præmisser:

Den første falske præmis går på, at de dumme danskere ikke ved, hvad der er bedst for dem, og at de ville se Dallas og Paradise Island alle sammen, hvis de selv skulle vælge, hvilket fordrer at der er behov for indsigtsfulde og kloge DR-ansatte til at opdrage pøbelen og lære dem lidt om, hvordan verden bør anskues.

Den anden falske præmis går på, at Danmark er et lille sprogområde, der har behov for en bærende kulturinstitution, der kan lave produkter, som ikke ville se dagens lys i et frit mediemarked. Et farvel til DR succesrige dramaserier har således flere gange været nævnt som et latterligt skræmmeeksempel på, hvad en fremtid uden et statsstøttet DR ville medføre.

Eksemplet er komisk ubegavet, for det er nu engang sådan, at det er mennesker og ikke mursten, der laver tv-indhold, og dansk drama ville storblomstre, såfremt man fjernede al støtte og lod markedet bestemme.

DR har igennem årtier drevet en énsidig journalistisk linje, der mere eller mindre åbent har  arbejdet for, hvad man – med en lidt bred og diffus betegnelse – kan kalde: en kulturradikal dagsorden. Det er fuldstændig legitimt at være kulturradikal, lige som det er fuldstændig i orden at være konservativ, socialist, kommunist eller anarkist. Disse holdninger skal bare ikke udbredes for tvangsudskrevne penge.

Men den indlysende kendsgerning ændrer det kommende medieforlig ikke på. Tværtimod!

Vi på 24NYT hilser slankningen af DR særdeles velkommen, men måden det sker på er forkert. Danskerne havde trods alt en teoretisk mulighed for at fravælge licensen, men ved at flytte finansieringen over på skattebilletten er tvangsbetalingen nu fuldstændig, den utidige politiske kontrol er intakt, og der er intet der tyder på, at den massive indoktrinering og den falsk objektive vinkling fra de ansatte i DR vil blive ændret med det nye medieforlig.

Forliget er derfor en tam og kosmetisk lappeløsning.

En ægte liberal regering havde naturligvis foreslået en total afvikling af et statsstøttet Danmarks Radio, og i stedet gjort institutionen til en frivillig betalingskanal. Og så ville de ansatte være i deres gode ret til at producere lige præcis, hvad de har lyst til.