Store elever er langt gladere for skolen, end deres kammerater – og alle andre – tror

De ældste folkeskoleelever er langt mere glade for at gå i skole, end både deres forældre og lærere og deres kammerater går og tror. Forskere undersøgte elevernes skoleglæde på otte folkeskoler i København, og fandt, at der hos både elever og de voksne omkring dem hersker en udbredt negativ forventning til elevernes tilfredshed med skolen. Og det kan gå ud over elevernes trivsel og læring, advarer en af forskerne bag Københavnsundersøgelsen.

Vi er sådan nogen, der er trætte af at gå i skole. Det lader til at være selvforståelsen hos næsten halvdelen af eleverne i folkeskolens 7.- 9. klasser. Når man spørger eleverne, hvordan de tror, at deres kammerater har det, antager de, at kun 54% af deres kammerater er glade for at gå i skole. Men spørger man eleverne om deres egen skoletilfredshed, er 77% af dem faktisk glade for skolen.

Der hersker med andre ord blandt eleverne en udbredt misforståelse og fordom om, at andre elever er meget mindre tilfredse med skolen, end de reelt er.

Det viser Københavnsundersøgelsen, som er den første store danske undersøgelse af sociale misforståelser ang. elevers holdning til deres skole. Undersøgelsen sammenligner sociale misforståelser blandt unge i udsatte områder med unge i ikke-udsatte områder, og viser, at der florerer flere myter og lavere forventninger, når det handler om de unge i udsatte områder.

De sociale underdrivelser omkring skoletrivsel er så udbredte, at det sandsynligvis kan påvirke skolekulturen negativt, mener en af de forskere, der står bag undersøgelsen

-Sociale misforståelser kan bidrage til en “tavshedens spiral” og en negativ skolekultur, hvor elever ikke taler højt om egen skoletilfredshed, fordi de tror, at normen er, at elever er trætte af skolen. Det kan skabe problemer, både for elevernes vilje til at møde op i skolen og deres lyst om at lære noget, og eventuelt også elevernes trivsel i skolen, siger sociolog og forfatter Aydin Soei, der har udarbejdet undersøgelsen sammen med professor emeritus Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg.

LÆS OGSÅ:  29-årig mand anholdt for narkohandel ved skole

Københavnsundersøgelsen er foretaget i perioden 2019-2022 blandt unge i udskolingen (7.-9. klassetrin) på otte skoler i Københavns Kommune: Fire skoler beliggende i såkaldt udsatte boligområder (dem kalder forskerne ”forsøgsskolerne”), og fire naboskoler i ikke-udsatte boligområder (kaldet ”kontrolskolerne”).

Også negative forventninger blandt forældre og lærere
Eleverne i undersøgelsen er først og fremmest blevet spurgt til deres egen adfærd og holdning til skolen samt, hvordan de tror, deres kammerater har det med at gå i skole. Men forskerne har også spurgt de voksne omkring eleverne -forældre, lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere – hvordan de forestiller sig, at elevernes tilfredshed med skolen er. Også de voksne viste sig at undervurdere de store skoleelevers skoletilfredshed markant.

-Når også elevernes lærere og forældre (og i nogen grad også SSP-personalet) undervurderer elevernes skoleglæde og går og tror, at de er meget mere utilfredse og skoletrætte, end de egentlig er, kan de voksne omkring de unge mennesker mere eller mindre ubevidst komme til at understøtte en negativ skolekultur, og det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt, siger Aydin Soei.

I en mindre forløber til Københavnsprojektet undersøgte forskerne i 2016-2017 trivslen blandt udskolingseleverne påTingbjerg Skole, der ligger i et af Københavns tidligere udsatte boligområder. Her gennemførte forskerne den første kortlægning af negative forventninger til de store elevers skoleglæde i den såkaldte Tingbjergundersøgelse.

Med Tingbjergundersøgelsen påviste forskerne en udpræget såkaldt forventningsfattigdom, hos både udskolingseleverne selv, deres forældre, lærere og SSP-medarbejdere. Alle parter viste sig at have lavere forventninger til elevernes engagement i skolen, end de rent faktisk havde. Den viden gav Tingbjerg Skoles ledelse og lærere fokus på at arbejde med både elevernes forestillinger om hinanden og med lærernes og forældrenes forestillinger om elevernes forhold til skolen.

LÆS OGSÅ:  Penge og gode tiltag til erhvervsuddannelserne

-Vores forventninger var misvisende. Vi troede meget dårligere om de unge, end hvad der egentlig var rigtigt. Det kunne vi ikke være bekendt. Så vi besluttede os i stedet til at have oprigtige, positive og høje forventninger til eleverne og deres forældre. Gennem mus-samtaler, lærermøder og forældremøder har vi i dag fokus på, at eleverne skal møde voksne, der helt oprigtigt tror på dem og har høje forventninger, for vil de langt størstedelen af tiden gøre alt, hvad de kan for at imødekomme de forventninger. Og så vil de også i højere grad tro på sig selv, siger Marco Damgaard, der er skoleleder på Tingbjerg Skole.

Høje forventninger giver flere mod på uddannelse

Forskerne bag Tingbjergundersøgelsen og Københavnsundersøgelsen fremhæver, at en langsigtet målestok for elevernes skoleglæde og trivsel er, hvor mange elever, der fortsætter i en ungdomsuddannelse, efter de er færdige med folkeskolen, og her skiller Tingbjerg Skole sig i dag positivt ud. Af de elever, der gik ud af 9. klasse i sommeren 2017 var kun 65% i gang med en ungdomsuddannelse 15. måneder senere. Blandt afgangseleverne fra 2021 var det tal steget til 97%.

-Tingbjerg er en af de skoler, hvor der er foretaget flest undersøgelser og tiltag. Her har vi derfor det bedste grundlag for at vurdere eventuelle langtidsvirkninger, og selvom vi ikke kan påvise 1:1, at det er skolens arbejde med positive forventninger, der gør udslaget, så er det er markant, at så mange af skolens elever, i dag vælger at fortsætte i en ungdomsuddannelse, når de er færdige med folkeskolen, siger Aydin Soei.

Også børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) er optaget af, at både elever, forældre og lærere har høje forventninger til folkeskolen, til hinanden og til sig selv.

-Det er vigtige indsigter, som forskerne her bringer på banen, og jeg vil gerne, at den viden er noget, alle vores skoler tager til sig og arbejder med i hverdagen.  Noget af det mest motiverende for et menneske er jo at mærke, at alle omkring en har tillid til, at man både kan og vil gøre sit yderste for at klare sig godt, siger han.

LÆS OGSÅ:  Danske forældre ikke modstandere af mobiler i skolerne

Byområdet Tingbjerg blev i december 2022 taget af den tidligere såkaldte ”ghettoliste” og regnes i dag blot for et ”forebyggelsesområde”

Fakta om Københavnsundersøgelsen:

  • Spørgeskemaundersøgelse på otte københavnske folkeskoler i perioden 2019-2022

Fire skoler i udsatte byområder (forsøgsskoler) og fire skoler i andre områder (kontrolskoler)

  • Eleverne i skolernes 7.-9.-klasser er blevet spurgt til deres tilfredshed med skolen, deres forestilling om kammeraternes skoletrivsel
  • Elevernes forældre, lærere, pædagoger og områdernes SSP-medarbejdere har også besvaret spørgsmål om forventningerne til elevernes skoletrivsel.
  • På de fire ”forsøgsskoler” har forskerne også gennemført et forsøg med social pejling, for at afdække, om man på den måde kan påvirke elevernes forventninger til kammeraternes skoletrivsel.
  • Det er den første store danske undersøgelse af sociale misforståelser vedr. elevers adfærd og holdninger til skole
  • Forskerne bag undersøgelsen er Flemming Balvig, sociolog og professor emeritus, Lars Holmberg, lektor i jura på Københavns Universitet og Aydin Soei, sociolog, forfatter og foredragsholder.
  • Københavnsprojektet er støttet af Trygfonden og Københavns Kommune

Eksempel på spørgsmål i Københavnsundersøgelsen:

Hvor mange af eleverne på din egen skole og dit eget klassetrin tror du synes temmelig eller

vældig godt om:

  • at gå i skole?
  • undervisningen?
  • lærerne?
  • klassens sociale fællesskab?

Svarmuligheder (samt tildelt procentværdi, så det er muligt at beregne et gennemsnit)
• ”Ingen” 0 pct.

• ”Nogen få” 5 pct.

• ”En del” 25 pct.

• ”Omkring halvdelen” 50 pct.

• ”De fleste” 75 pct.

• ”Næsten alle” 95 pct

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)