Vil det lykkes de elitære EU-tilhængere at narre danskerne?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Af klummeskribent André Rossmann – cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

To meningsmålinger viser, at danske vælgere helt umotiveret har kastet deres kærlighed på EU. Danskernes tro på, at EU kan levere holdbare løsninger på de mange udfordringer, som unionen står over for, har imidlertid ingen bund i virkeligheden.

Både en TNS Gallup-måling, der er foretaget for Berlingske, og en anden måling, der er foretaget af den EU-venlige Tænketanken Europa, viser, at danskerne er mere positive over for EU i dag end de var for et år siden, og at to ud af tre ville stemme ja til unionen ved en folkeafstemning. Vælgernes uventede opbakning og tillidserklæring til EU skyldes angiveligt bekymringen over Ruslands aggressive adfærd, terrortruslen, Donald Trumps kurs på især forsvarsområdet samt turbulensen omkring Brexit. 

André Rossmann er fast klummeskribent på 24NYT. Han er cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

Jubeleuropæerne med Marlene Wind i spidsen, der sidder ved EU’s respirator og klamrer sig til ethvert håb om, at patienten overlever, hilser naturligvis de to meningsmålinger velkommen som et tegn på, at det værste er overstået. Alle troede, at døden var nær, men så – hokus pokus – får de to meningsmålinger det hele til at vende 180 grader. Nu er der ingen grænser for, hvor godt det går for EU-projektet. De journalistiske flokdyr i danske medier hylder Macron og Merkel som de store ledere, der kan puste et nyt liv i unionen og ”genstarte EU-toget”. Troen på, at EU har svaret på de mange udfordringer, som unionen står over for, har imidlertid ingen bund i virkeligheden.

Det er langt fra alle EU-lande, der er bange for Rusland. Mens flere øst- og nordeuropæiske lande advarer mod at lette sanktionspresset på Moskva, ønsker Italien, Ungarn og Grækenland en opblødning af sanktionerne. Frau Merkel er heller ikke bange for at gøre Europa mere afhængig af russisk gas. Tyskland vil have gasledningen, mens Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Sverige og de tre baltiske lande er stærkt kritiske. Der er således intet, der tyder på, at EU har vilje og evne til at imødegå Ruslands aggressive adfærd.

EU har heller ikke leveret et troværdigt svar på terror-problemet. I stedet har EU-eliten, som har åbnet Europas grænser på vid gab, overbevist vælgerne om, at islamisk terror er en naturlov, som Europa er nødt til at leve med. Dagligt hvidvasker EU-politikerne islamisk terror som almindelig kriminalitet med det formål at normalisere terrorens tilstedeværelse i europæernes liv. De nyeste tal for antallet af IS-jihadister og IS-sympatisører, som EU-eliten har inviteret til EU, er svimlende høje. Tallet er 23.000 for Storbritannien, 18.000 for Belgien og 17.000 for Frankrig.

Uviljen mod Trumps kurs på forsvarsområdet kan man godt forstå, for EU-landene i årtier har kørt på frihjul og har ladet USA betale regningen. Derfor er man ikke glad for, at slemme Trump har ødelagt festen. Europæiske vælgere vil helst betale så lidt som overhovedet muligt for deres frihed og gerne mindre, hvis de ellers kan slippe af sted med det. Det er fortsat NATO med USA i spidsen, og ikke EU, der er garant for europæernes frihed og sikkerhed.

I forbindelse med Brexit-forhandlingerne er det kun naturligt, at både EU og Storbritannien puster sig op med hård retorik for at styrke deres respektive forhandlingspositioner. Jubeleuropæerne udlægger dette som tegn på, at Storbritannien står svagt i forhandlingerne. Faktum er imidlertid, at begge parter har brug for hinanden, og at det er alt for tidligt at spå om, hvad forhandlingerne ender med. Det mest realistiske bud må være, at der til sidst bliver indgået en frihandelsaftale, som både EU og Storbritannien kan leve med.

Som sædvanlig lader det danske kommentariat sig styre af flokmentalitet og kærlighed til EU. Erfaringen viser dog, at EU-positive meningsmålinger ofte bliver reduceret dramatisk, når vælgerne står i stemmeboksen. F. eks. kunne tv2.dk i marts 2015 under overskriften ”Måling: Stort flertal vil have tilvalgsordningen” berette, at blot 19 pct. mente, at retsforbeholdet skulle bevares. Ved afstemningen i december samme år stemte 53,1 pct. imidlertid nej til en tilvalgsordning og altså ja til at bevare retsforbeholdet.

Det samme gælder indvandringsspørgsmålet. Selv om de seneste meningsmålinger viser, at 64 pct. af danskerne ønsker et stop for muslimsk indvandring, stemmer 80 pct. af danske vælgere alligevel på de magtbærende partier, som har givet og fortsat giver grønt lys til indvandring.

Meningsmålingsinstitutter antager, at folk, der bliver interviewet, er velinformerede. Det er imidlertid velkendt fra forskning, at vælgerne ofte ved meget lidt eller har decideret forkert viden om de ting, de ventes at have en mening om. Bl.a. EU. Adskillige undersøgelser har vist, at der blandt danske vælgere er en ikke-ubetydelig andel, som har meget unøjagtig eller helt ikke-eksisterende faktuel viden om politiske og økonomiske forhold, som de ikke desto mindre har holdninger til. Et betragteligt antal danske vælgere ved f.eks. ikke, hvilke partier der sidder i regeringen, hvilke partier ministrene tilhører, eller hvordan den samfundsøkonomiske udvikling har været de seneste år. Alligevel har de holdninger til, hvem der bør have magten, og til den økonomiske politik.

Hvorom alting er fortsætter EU-krisen med uformindsket styrke, og man bør derfor udvise sund skepsis over for meningsmålinger, der fremstiller EU som en tryg oase i en kaotisk verden, som tryghedsøgende danskere søger hen til og slår ring om. Den skråsikkerhed, som jubeleuropæerne lægger for dagen, skal tages med et gran salt.

Du er er velkommen til at deling din mening i kommentarfeltet herunder. 



Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb