Når man tænker på kunst, falder tankerne hurtigt i retning af store oliemalerier på tunge lærreder, skulpturer og moderne installationer. Men en ofte overset form for kunst findes hjemme i dit køkken. Mad, skønne råvarer og selve madlavningsgerningen er i høj grad en kunstform i sig selv, og netop derfor er køkkenet det ideelle sted at lade maden optræde. Eksempelvis som centrum på en stor kunstplakat i en smuk ramme.
Mad som kunst er ikke noget nyt
Kunstnere har i århundreder haft en forkærlighed for mad som motiv. Fra de detaljerede stilleben-værker i renæssancen, der præsenterer alt fra saftige frugter til velskårne fisk, til moderne kunstneres kreative fortolkninger af madens æstetik, har køkkenets indhold været en konstant inspirationskilde. De gamle mestre vidste, at mad er mere end blot næring – det er en visuel, nærmest multisensorisk oplevelse; en fortælling om kultur, tradition og sans for detaljen.
Kunstplakater – stilleben og farvefest
Når du skal vælge din næste plakat, kan du lade dig inspirere af denne kunstneriske tradition. Overvej plakatkunst som eksempelvis de mange fine stilleben, altså en omhyggeligt arrangeret samling af frugter, grøntsager, blomstervaser eller måske en kreativ fortolkning af et middagsbord. Disse plakater fungerer som en fest for øjnene, da de ofte er meget kulørte. Former og farver fejrer de råvarer, du bruger hver dag, og din køkkensfære får et skud sofistikeret, men samtidig jordnær charme.
Et andet populært valg er plakater, der på kunstnerisk vis illustrerer ingredienser og madlavning. Tænk dig en plakat, der skildrer processen med at tilberede en lækker ret, fra friske råvarer til færdigret. Disse plakater kan fungere som både en smuk fremstilling og en praktisk påmindelse om de retter, du elsker at forkæle familien med.
Kunst og funktionalitet
Hvis det passet godt til dig at kombinere kunst med funktionalitet, kan du vælge plakater, der også indeholder specifikke opskrifter. Forestil dig en plakat med skønne illustrationer af kaffetyper eller smoothies eller måske pandekager til søndag morgen. Sådanne kunstplakater er ikke bare pæne at se på, men også praktiske og passer perfekt til rummet. De giver dig nemlig opskrifterne på faktisk at lave alle disse dejlige ting. Det er smart, når du alligevel befinder dig tæt på både komfur, blender og kaffemaskine. Disse plakater gør det let at holde styr på dine yndlingsopskrifter, mens de samtidig løser problemet med de mange bare vægge.
Kunstplakater til alle rum
En kunstplakat er det foretrukne valg, når der skal shoppes vægkunst til stue eller soveværelse. Men plakatkunst bør også finde vej til køkkenet. Når du indretter dit køkken med kunst, der fejrer madens æstetik, anerkender og hylder du madens rolle i dit og din families liv. Det skaber madglæde og lyst til at kokkerere.
Med andre ord gør det husets mest velduftende rum til et sted, hvor kunst og funktionalitet går hånd i hånd. Så næste gang du overvejer, hvordan du skal udsmykke dit hjem, så tænk på madens kunstneriske dimension – fra stilfulde stillebens til praktiske opskriftsplakater. For i køkkenet er kunsten ikke kun i det, du anretter på tallerkenen, men også det, du pryder væggen med. Og vi ved jo alle sammen godt, at maden først spises med øjnene.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)