Den danske regering med den islambegejstrede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i front blåstempler nu en bog, der befaler sine tilhængere at dræbe alle, der ikke tilbeder samme politiske ideologi som de selv. Det skal ved lov gøres strafbart at destruere denne terrorhåndbog offentligt. Denne terrormanual indeholder blandt andet begrebet jihad, som befaler muslimer at bekæmpe alle, som de kalder vantro, fordi de enten foretrækker at tro på noget andet eller ikke tror på noget som helst.
Overalt i Europa er der angreb på den etniske befolkning enten gennem større terrorangreb, eller enkeltpersoner overfaldes og dræbes. Den slags er nu med politikernes velvilje blevet dagligdag for os europæere. Jihad iflg. den danske ordbog: Hellig krig, en grundlæggende religiøs pligt for en muslim til at kæmpe for islam både mod ydre modstandere og mod personlig indre modstand. Det, der foregår i disse år, er en langsom islamisk magtovertagelse af Europa. At bosætte sig i lande, der har en anden – ofte kristen – kultur for derefter langsomt at få deres egen kultur indført i små bidder ad gangen, er islams måde at arbejde på.
Også her i Danmark er det foregået i årevis, hvor skiftende regeringer har givet køb på vores egen danske kultur til fordel for denne fremmede politiske ideologi. Hos os begyndte det med kravet om halalmad i offentlige institutioner under påskud af, at muslimer ikke må spise andet, så pludselig var almindelig dansk mad ikke acceptabel, maden skulle være velsignet af en fremmed gud, og visse madvarer var helt bandlyst. Og kravene fortsatte stille og roligt fra kønsopdelte svømmehaller til fjernelse af vores kristne kors på steder, hvor det kunne støde og forarge denne fremmede kultur. Nu skal der så tages endnu en bid af vores demokrati, vores ytringsfrihed skal beskæres, fordi islamiske mørkemænd med deres had til demokrati tilsyneladende står over dansk lovgivning.
Eller har araberne en klemme på Lars Løkke? Lige fra starten skulle det have været gjort krystalklart, at når en totalt fremmed kultur slår sig ned i vores fredelige Danmark og begynder at kræve deres egen kultur indført på bekostning af vores, så stopper festen. For det her er Danmark, og her gælder de danske love og regler, og kan man ikke lide lugten i bageriet, så må man finde sig et andet bageri, hvor udbuddet af brød og kager passer bedre til ens lugtesans. Overalt i verden bliver kristne forfulgt og dræbt i tusindvis af denne blodtørstige politiske ideologi, også dem der har vendt islam ryggen. Her i Danmark forfølges frafaldne muslimer også af deres tidligere trosfæller og må leve med dødstrusler. Alligevel fortsætter politikerne deres knæfald for islam og byder fortsat muslimer velkommen i stort tal.
I årevis er der blevet advaret mod konsekvenserne af underdanighed overfor islam og den rundhåndede uddeling af danske statsborgerskaber til denne voldelige ideologi. Nu er terrortruslen mod Danmark så igen røget op i det røde felt, men alligevel rettes skytset – med velvillig hjælp fra mainstreammedierne – mod budbringeren i stedet for at fokusere på, hvor truslen reelt kommer fra, nemlig fra islam. Den danske regering bevæger sig nu endnu længere ud på et skråplan. Ræk Fanden – her islam – en lillefinger og det stopper ikke med lillefingeren. Islams endemål er et verdensherredømme, hvor alle skal underkaste sig de islamiske love eller enten blive dræbt eller leve under slavelignende forhold. Men vores ytringsfrihed har også fjender blandt vore egne.
I EU-bunkeren i Bruxelles troner den radikale Margrethe Vestager, der sammen med Christel Schaldemose (S) har fået vedtaget en lovpakke, der fra slutningen af dette år indfører censur på de sociale medier. Er det begyndelsen til enden for vores demokrati? Det danske demokrati er under kraftigt angreb fra ikke mindre end to sider. Hvem går af med sejren? Eller vil vi overleve som land og som folk?
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)