Nærhospital på Frederiksberg ? Ja, tak


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Partierne i Region Hovedstaden er kastet ud i et gevaldigt slagsmål, om der i fremtiden skal være et nærhospital på Frederiksberg. Dansk Folkeparti er ikke i tvivl. Selvfølgelig skal der det. Og vi forstår slet ikke, at socialdemokraterne og de radikale er imod et massivt flertal af Frederiksborgeres ønske om et mindre nærhospital på den nuværende Frederiksberg-hospital grund. Flere nærhospitaler var et valgløfte fra socialdemokraterne, men de holder desværre ikke hvad de lover.
Visionen bør være, at samle en række sundhedsfunktioner, for at give øget sammenhæng i borgernes forløb, bl.a. ved fysisk og organisatorisk nærhed mellem funktionerne. Derfor skal det selvfølgelig undersøges, hvordan det kan ske på hospitalsgrunden. Desuden bør der søges midler til projektet i den såkaldte Nærhospitalspulje. Den er jo netop etableret med henblik på nærhospitaler. Dansk Folkeparti har konsekvent kæmpet for nærhospitaler. Vi var imod lukning af Helsingør Sygehus. Vi var imod lukning af Frederikssund Hospital. Men, vi kæmper fortsat for, at socialdemokraternes og de radikales beslutning i regionsrådet, om at lukke Frederikssund Hospital, skal gøres om. Det vil være det eneste rigtige og DF forbereder nu en afstemning om dette.
Mange af de nuværende hospitalsfunktioner på Frederiksberg, er flyttet eller på vej til Bispebjerg Hospital. Men, tilbage bliver stort behov for et mindre nærhospital på Frederiksberg. Det er netop det, som vi i DF kæmper for.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)