Helt orwellsk lovpriser Journalister uden Grænser ytringsfriheden i Irland, netop mens landets politiske elite med ny lovgivning kriminaliserer tankeforbrydelser.
”Irland overhaler Danmark med hensyn til pressefrihed”, forkyndte Kristeligt Dagblad forleden (KD 04.05) og henviste til et internationalt indeks for pressefrihed offentliggjort af Journalister Uden Grænser (RSF), der påstod, at mediers sikkerhed og uafhængighed, såvel som graden af ytringsfrihed for den enkelte borger angiveligt skulle være højere i Irland end i Danmark?
RSFs sammenlignende undersøgelse af international ytrings-og pressefrihed bygger på subjektive vurderinger fra fagfolk og journalister, der alle selv befinder sig indenfor statsbetalte medier og statsbetalte NGO’ers politisk korrekte boble.
Det forklarer måske også, hvorfor Journalister uden Grænser nu lovpriser ytringsfriheden i Irland på et tidspunkt, hvor den irske regering paradoksalt nok begrænser almindelige borgeres ytringsfrihed og indfører ny lovgivning mod en ikke-nærmere defineret ”hadtale” – den såkaldte Criminal Justice Incitement to Violence or Hatred and Hate Offences Bill – ?
Helt orwellsk lovpriser Journalister uden Grænser altså ytringsfriheden i Irland, hvor regering og statsmagt netop er i færd med at kriminalisere tankeforbrydelser.
Irlands nye hatespeech-lovgivning blev debatteret og vedtaget i det irske parlament den 26. april 2023, hvor alle de største partier stemte for loven. Her afviste regeringsminister James Browne konsekvent en række ændringsforslag rettet mod beskyttelse af ytringsfriheden. Dels afviste Browne at imødekomme kritikernes ønske om mere præcise definitioner af ”hadtale” i loven, og desuden afviste ministeren at ændre på lovens mest kontroversielle afsnit, som kriminaliserer borgere blot for at være i besiddelse af såkaldt ”hadefuldt” materiale – uden at dette materiale nødvendigvis er blevet offentliggjort. På grundlag af uklare definitioner af ”hadtale” indfører regeringen i irsk lovgivning hermed en form for tankeforbrydelse, som giver den dømmende og udøvende magt autoritære beføjelser til indgreb i ytringsfriheden.
”Lovens afsnit om hadefuld tale tager ikke hensyn til ytringsfrihedens vigtige betydning. Det er min opfattelse, at den vil skabe et klima, hvorved folkets ytringsfrihed, demokratiske handlinger og offentlige meningstilkendegivelser bliver indskrænket, fordi man ikke får at vide, hvilke grænser, der indføres af en upræcis lov, som ikke en gang definerer, hvad den forstår ved had” – udtalte senator Rónán Mullen ved en debat i Irlands andetkammer.
I mainstreammedier finder Irlands regering ikke overraskende bred opbakning til dens autoritære lovgivning mod ikke-defineret hadtale – i hvert fald så længe loven ikke rammer medierne selv, men rettes mod almindelige borgere.
Politisk ukorrekte offentlige figurer i Amerika kritiserer loven, f.eks. har Donald Trump Jr kaldt loven ”sindssyg” og Twitterchef Elon Musk kalder loven ”et massivt angreb på ytringsfriheden”, men det misbruges blot af Irlands justitsminister Simon Harris som et slags negativt afhængigt pseudo-argument for loven: ”Når som helst, hvor Donald Trump og Elon Musk har en anden mening end dig, er det ikke en dårlig dag på kontoret”, udtaler Irlands justitsminister Harris og bedyrer, at han skam går ind for ytringsfrihed … MEN:
”Det er absolut din ret at sige krænkende ting … men, … det er absolut ikke din ret at sige noget, der opildner til had”, udtaler Harris til den engelske avis The Independent, som mediekarakteristisk vinkler modstand mod loven som konspirationsteoretisk.
Den canadiske psykologiprofessor Jordan Peterson delte i øvrigt på Twitter Elon Musks kritik af Irlands nye hadtale-lov med bemærkningen: ”Det er næsten uundgåeligt, at had-tale skal defineres af dem, som hader tale” og Peterson sammenlignede loven med Trudeau-regeringens seneste lovindgreb C-11 mod uafhængige og regeringskritiske medier i Canada
Irland har i senere tid oplevet en vækst i regeringskritisk borgerjournalistik og folkelige protester mod sociale konsekvenser af regeringens åbne udlændingepolitik. Og formentlig skal den fjerde statsmagts opbakning til nye, autoritære bestræbelser fra landets politiske elite forstås på denne baggrund: Som magthaverinstrument til nedlukning af kritiske røster.
”Frihed er Slaveri. Uvidenhed er Styrke”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)