Om fri tale og fulde folk 

Et enkelt optrin, der involverer en etnisk dansk og ”pattevissen” mand og et ungt muslimsk par med to mindreårige børn får hele det politiske establishment til at suspendere al kritisk sans og afsløre deres dobbeltstandard.

Med godt fyrre års muslimsk indvandring til Danmark er termen ”racisme” kommet for at blive. Desværre.

Utrætteligt bidrager især venstreorienterede og andre Gutmenschen til narrativet om, at Danmark er gennemsyret af racisme. Og de søger hjemmel i straffelovens paragraf 266b.

Senest er påstanden blevet fremført af politikere, lederskribenter samt debattører på de sociale medier i forbindelse med optrinnet i Kastrup Havn d. 23. maj, hvor en ung muslimsk familie ”blev overfuset” af en midaldrende etnisk dansk mand, Lars, der havde fået lidt for meget inden for vesten. 

Ordene ”blev overfuset” er med vilje sat i citationstegn, selvom der var tale om grov og nedsættende tale, men på den flittigt delte video – optaget af den ene forurettede, Kodes Hamdi – så vi kun anden halvleg af optrinnet. 

Idet danskere som flest reagerer instinktivt med ubehag over for folk, der går over gevind, selv i beruset tilstand, samlede al sympati sig om det muslimske par og ikke mindst deres to mindreårige børn, der blev de ufrivillige og skræmte vidner til forældrenes højrøstede skænderi med Lars, som fra alle sider er blevet beskyldt for racisme – og nu også er sigtet. 

Var Lars’ grovkornede udgydelser så udtryk fra racisme…? Ja, ifølge en ny og bredere betydning af begrebet. 

Men berettiger grovkornet fuldemandssnak til en eventuel dom som racist? Bør det gøre Lars til en moderne fredløs? En kriminel, der med en plet på straffeattesten måske vil miste sit job? Gør det Lars til et bedre og mindre ”racistisk” menneske? 

Denne sag er en provokation i mere end én forstand:

Man kommer uvilkårligt til at tænke på de mange tilfælde, som optrinnet i Kastrup Havn ikke tåler sammenligning med og som ALDRIG nyder den opmærksomhed, der blev denne sag til del.

Vores statsminister mente, at (…) ”den slags hører ikke hjemme i Danmark” og Pernille Skipper opfordrede alle til at se videoen (…) ”For det sker tit for dem af os, der har brun hud eller går med tørklæde. Det er ikke enestående – det her blev bare fanget på video”.

”Bare fanget på video”? Nej, denne episode var fra begyndelsen en ikke-sag, der skulle have været kvalt i fødslen, men som meget bevidst blev eskaleret og optaget på video med det formål at sprede den på nettet.

Hvorfor holder vores politikere sig ikke for gode til at kommentere en sag de endnu ikke kender optakten til og intentionen med?

Hvad er der blevet af den kritiske sans? 

Og vigtigere endnu: Hvor befinder de samme politikere sig, når der fremlægges fuldt dækkende dokumentation for grove tilfælde af vold, ydmygelser, dominans-adfærd – og racisme vendt mod danskere – begået af især børn og unge med anden etnisk baggrund? 

Pia Kjærsgaard skrev meget rammende, at det er venstrefløjen, der har skabt en fyr som Lars, ved at agitere for multikultur. Og ja, hun har ret: indvandringens konsekvenser på især boligområder og lokalmiljøer er i høj grad blevet tørret af i helt almindelige danskere. Men over en bred kam er danskere trætte af, at een bestemt minoritet konstant sætter dagsordenen.

Desværre kom Kjærsgaard i samme kommentar til at begå et faux pas ved at skrive, at hun havde svært ved at mobilisere medlidenhed ”når en Zenia Stampe, en Johanne Schmidt Nielsen eller en Pernille Skipper er blevet ”kaldt” ting på sociale medier og modtaget trusler”… 

Hov! Ingen – ingen – skal finde sig i trusler, hvad enten det er Stampe, Skipper eller Kjærsgaard! 

Videoens hovedperson Lars, har siden over for Ekstrabladet undskyldt til familien for sin uhøviske adfærd, og Kodes Hamdi kvitterede med reaktionen, (…) ”Jeg har tidligere sagt, at vi alle er lavet af kød og blod. Selvfølgelig kan jeg tilgive ham.” 

Og så skulle alt være såre godt. 

Det mente i hvert fald Søren Pape Poulsen, der i et patetisk opslag på Facebook d. 27. maj skrev, ”Hold da op – der blev jeg godt nok ramt af en klump i halsen… Nogle gange er det altså også bare de små ting i tilværelsen, der giver en tro på fremtiden”. 

Træerne vokser ikke ind i himlen, og et spørgsmål melder sig: hvorfor lader Kodes Hamdi videoen forblive på sin Facebook-side, når hun har tilgivet den arme synder – og det efter eget udsagn blot var hendes eget netværk, der i første omgang skulle se den? Og hvorfor trækker hun ikke sin politianmeldelse af Lars tilbage?

Det er dybt utroværdigt.

Lige meget hvor træls det kan være at skulle lytte på fulde folk og fjolser, så bør ytringsfrihedens grænser alene gå ved injurier, trusler og opfordringer til vold. Det sker nok ikke foreløbigt – desværre – men politikere burde sætte ALT ind på at fjerne paragraf 266b fra straffeloven. Den gør ondt værre.

Kit Louise Strand er medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse