Påskefigurer tilbagekaldes

Børn har let adgang til knapcellebatterier i mal selv påskefigurer med LED solgt i Rema 1000. Nu tilbagekaldes produkterne fra forbrugerne.

Tilbagekaldelsen skyldes, at der grundet en produktionsfejl mangler en sikring på batterilåget på figurerne.

Der er dermed risiko for, at små børn let kan få adgang til knapcellebatterierne i påskefigurerne, når de maler på dem eller leger med figurerne. Sluger et barn et knapcellebatteri, kan det have fatale konsekvenser for barnet.

Følgende modeller er omfattet af tilbagekaldelsen:

Mal selv påskefigurer med LED – påskeharer og påskeæg med batchnumre:

2022-1901-1

2022-1901-2

2022-8777

Produkterne er solgt i Rema 1000 butikker over hele landet i marts 2022.

Har du købt de tilbagekaldte figurer, skal du omgående fjerne dem fra dit barn, og aflevere dem i butikken, hvor de er købt.

Søborggaard er importør af påskefigurerne og har frivilligt tilbagekaldt figurerne i samarbejde med Rema 1000.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)