Køge Bugt Motorvejen, Greve
Kl 15.12 blev en personbil ført af en 41-årig lokal mand standset på Kildegangen af en hundepatrulje, da der var mistanke om spirituskørsel. Manden valgte dog pludseligt at sætte i løb ned mod motorvejen, og en af patruljehundene blev derfor sendt efter manden. Den 41-årige stoppede i første omgang op, da han nåede autoværnet til motorvejen, hvorfor hunden på kommando også stoppede. Men manden valgte så alligevel at krydse motorvejen og forcere et hegn på den modsatte side. Hund og fører fik dog fundet manden kort efter og lagt ham i håndjern, så han kunne indtransporteres til udtagning af blodprøve. Der blev fundet en kniv langs mandens flugtrute og han erkendte senere, at det var hans kniv. Ud over at være sigtet for at overtræde knivloven og for at krydse motorvejen til fods, så sigtes den 41-årige også for at have ført bilen, selvom han er frakendt kørekortet. I mandens bil blev desuden fundet en taske med to små poser med få gram hhv amfetamin og kokain i. Hundepatruljen fortsatte bagefter hjem til mandens bopæl, hvor man i et skab fandt yderligere 126 gram hash og en mængde piller.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)