Palæstinensisk muslim dræber to døtre og deres mor i Israel – palæstinenserne fejrer det med slik og blomster

De tre dræbte, en mor og hendes to døtre på 15 og 20 år. Palæstinenserne fejrer drabene med slik og blomster.
(Foto: Familien til de dræbte.)
En palæstinensisk terrorist angreb fredag flere israelere i deres bil i Jordandalen i Israel. Han skød adskillige gange mod bilens chauffør og to passagerer. Passagererne, to jødiske søstre på 15 og 20 år, blev dræbt på stedet af pistolskuddene. 
Bilens fører, moren til de to piger, blev ligeledes alvorligt kvæstet af skud, og blev efterfølgende evakueret med helikopter til et hospital i den israelske hovedstad, Jerusalem. Gerningsmanden affyrede over 20 skud.
Mandag døde moderen, en 48-årig engelsklærerinde, af sine kvæstelser.

Palæstineserne fejrer drabene

Palæstinensere fejrede efterfølgende terrorangrebet ved at uddele gratis slik til børn og blomster til kvinder, som tog del i glæden over drabene på de tre jøder.
Det er en tradition, at muslimske palæstinensere fejrer drab på jøder, ligesom utallige gadenavne og pladser i de palæstinensiske selvstyreområder er navngivet efter terrorister.
De efterladte, to andre døtre og en søn samt en familiefar, kunne søndag begrave de to døtre. Mandag fik de besked om moderens død, hvorfor de igen torsdag måtte til endnu en begravelse.
Moderens organer er doneret til fem andre personer, hvis liv hun dermed redder.

Dine skattekroner går til palæstinenserne

Danmark er et af de lande, som støtter palæstinenserne med flest donerpenge hvert år. Det drejer sig om hundredvis af millioner, som overføres til Selvstyret.
En fast post på den palæstinensiske finanslov er udbetaling af belønning til muslimer, som lykkes med at dræbe jøder.
Der har 24NYT bla. skrevet om her.
Terroristen er endnu ikke anholdt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)