Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker lige nu et mistænkeligt dødsfald i Esbjerg. En 36-årig mand er i forbindelse med sagen anholdt og sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
Politiet har siden klokken 07.01 mandag morgen været til stede i Exnersgade i Esbjerg, hvor en 44-årig mand er fundet død i en ejendom. Opgangen er fortsat afspærret, og politi og retsmedicinere arbejder på stedet for at afklare, om der er sket en strafbar handling og for at sikre eventuelle spor. Politiet forventer at være på stedet nogle timer endnu.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket. Den afdødes pårørende er underrettet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)