Dine billeder og film kan hjælpe politiet i efterforskningen af lørdagens to brande i Nordborg
Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker nu borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af lørdagens brande på Storegade i Nordborg. Politiet vil gerne se borgernes billeder og film fra brandstedet.
”Mange borgere var forsamlet og flere optog film og tog billeder af brandene i Storegade. Vi er interesserede i alle billeder og alle film fra brandstedet. Materialet vil indgå i efterforskningen og hjælpe os til at opklare sagen”, siger vicepolitiinspektør Kent Brynildsen fra Syd- og Sønderjyllands Politis afdeling Central Efterforskning.
Har du billeder eller film fra brandene, så kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4 , hvor du vil blive vejledt om, hvordan du kan aflevere dine billeder og film.
Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet to mænd for brandstiftelse. De blev søndag varetægtsfængslet i fire uger.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |