Redaktionsansvarlig Kir S. Thomsen har i Go’Aften Danmark udtalt, at det er ”en magtanvendelse at kønne nogen”. Barnets køn er ifølge denne tankegang ikke objektivt konstaterbart, men noget der ved en magtanvendelse tildeles det sagesløse barn, skriver Anne Sofie Allarp i Berlingske.
”Forsøget på at teoretisere eller eliminere kønnet som et biologisk faktum er imidlertid ikke en frigørelse, men en trussel mod kvindekønnet.
Ifølge Sexusundersøgelsen, baseret på data fra over 62.000 danskere indsamlet i 2017 og 2018, identificerede 0,1 procent af befolkningen sig som det modsatte af deres biologiske køn. Men en promille med stor definitionsmagt.
TV 2 skal ligesom andre medieinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og offentlige institutioner vide, at deres sproglige formuleringer omkring køn i denne tid ikke kan undgå at blive en politisk tilkendegivelse.
Dette er ikke noget, som løseligt kan rubriceres som politisk korrekthed. Dette er et tilbageslag, og det er blodig alvor”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)