Sådan ser danskerne og grønlænderne på Trump’s Amerika

Jeg er nervøs for at danskerne er i risikozonen for at miste deres gode gammeldags dømmekraft, især når det drejer sig om USA og landets folk.

Jeg befinder mig i Danmark og forleden dag lyttede jeg til en podcast fra en populær dansk radiostation hvor værten hævdede at Donald Trump var det værste der kunne ske for verden og at Danmark burde afslutte sin alliance med det han kaldte “Trumps Amerika.”

Selvom han flere gange blev spurgt om hvad der specifikt skulle gøres, dansede han rundt om spørgsmålet og nægtede at give et præcist svar.

For mig var podcasten og værten eksempler på de mange provokerende udsendelser og bombastiske overskrifter som medierne her står for – nærmest døgnet rundt. De er alle rettet mod at tegne et negativt billede af USA overfor de almindelige seere og lyttere.

Jeg skal haste med at føje til at mange af disse debatprogrammer og interviews er redigeret, skabt at velmenende professionelle mediefolk og at mange af panelerne er besat af erfarne akademikere og andre såkaldt “Amerika eksperter.”

Desværre er der alt for mange der blot gentager de samme argumenter og de store overskrifter som andre programmer og kloge åger tidligere har givet udtryk for. Det ender med at blive en endeløs kaskade af negative holdninger baseret på mangel på kendsgerninger og viden om vores kulturs kompleksitet.

Men denne bølge af foragt og skuffelse over for Amerika er faktisk reel og eksisterer  i endnu højere grad i dag end under tidligere Democratic præsidenter.

Dog er det mange danskere som hævder at Amerika har svigtet dem, og glemmer at vi amerikanere, ligesom dem må leve med vore valgte ledere, uanset deres lederskabs kompetencer eller evner. Det er sådan det er i Vestens demokratier og, i vores tilfælde, et land, en konstitutionel republik bestående af 50 stater. Det er i forskellen mellem disse systemer, at selve sagens kerne ligger begravet.

Ligesom med æbler og appelsiner der begge er frugter ligner the U.S. og Europa ofte hinanden på de store stræk, men ligeså ofte er der uoverensstemmelser når det drejer sig om fundamentale værdier, som f.eks. ytringsfrihed.

Kendsgerningen er, at vi amerikanere valgte Donald Trump og det af mange gode grunde – ikke nødvendigvis fordi vi mente han var den absolut bedste leder af alle potentielle ledere i Amerika. Vi valgte ham fordi flertallet i bund og grund er uenige med Demokraterne og deres stadige kulturkrig mod Amerikas kerneværdier, og fordi vi troede Kamala Harris ville fortsætte med at følge Bidens politik (for ikke at nævne hendes mangel på erfaring og evne til at lede os). Traditionelt indstillede amerikanere der ikke bort på Østkysten eller Vestkysten, men bor i vort hjerteland forkastede tydeligt Demokraternes forfejlede økonomiske og kulturelle politik og i en vis grad vor udenrigspolitiske retning.

Amerikas massivt forfejlede budget- og handelsbalance er et produkt af Kongressens langvarige bevidste modstand mod at gøre noget ved problemet. Trump lovede at lægge kursen om. Det er derfor han erklærede “krig” mod de over bureaukratiserede amerikanske departementer og regerings agenturer, som han tror har forårsaget betragtelig skade. Det stod klart for mange af os der har fulgt Trumps karriere, at han ville indtage samme holdning til organisationer som NATO, WHO og så videre.

Endnu en misopfattelse i Europa er at Trump er krigsgal. I virkeligheden er han fredssøgende, selvom det kan se ud til han holder af en konflikt. Han praktiserer det jeg kalder “snebobbel politik” – en metode der minder os om de snebobler vi legede med, der indeholder et vinterlandskab en vinterscene, og derpå faldende sne når kuglen rystes.

Det er Trump i en nøddeskal. Han vender tingene på hovedet og venter og ser hvor lang tid det tager for ‘sneen’ af falde til ro. 

Diplomati er blot et sofistikeret ord for Hestehandel.

Europæerne føler at den bedste form for diplomati er diskussioner/samtaler – mange endeløse samtaler. Og hvis der ytres noget offentligt skal det være formuleret så diskret og ofte så vagt som muligt. Ingen bør ydmyges eller trænges op i et hjørne. Det er sådan det altid har været, og europæerne føler sig godt tilpas med det. Det er derfor mange ganske enkelt ikke kan forstå Donald Trump og amerikanerne – fordi vi efterlader dybe fodtrin og følger ikke altid den “accepterede” diplomatiske praksis.

I over 50 år har Trump befundet sig på begge sider af et forhandlingsbord. Han har ansat tusindvis af arbejdere og været bestyrelsesformand for et forretningsimperium. Han var Amerikas præsident i fire år, rejste verden rundt og kender mange af verdens ledere. Men det betyder absolut intet for mange europæiske ledere. De bryder sig bare ikke om ham. De føler sig overset, krænkede, og ønsker ham ikke som medlem af deres eksklusive klub af “respektable” politikere.

Og nu er det de almindelige europæeres tur til at være oprørte. De truer med at boykotte amerikanske varer uden at være klar over, hvor mange produkter der produceres under licens i Europa. Her i Danmark har Coca-Cola en aftale med Carlsberg bryggeriet om at producere deres produkter. Den Danske Salling Gruppe har licens til at lede Starbuck kæden og  Carl’s Jr. burgerkæden.

Mange danske virksomheder har lignende aftaler med amerikanske producenter og en boykot ville ikke kun skade de amerikanske virksomheder – den ville kunne koste danske jobs og skatter hvis den implementeres..

Ideologisk betinget handel og boykot er ødelæggende for et lands økonomi og relationer.

Jeg spørger ofte danskere om de dog ikke lige ville tage sig tid til at læse hvad der står på varernes indpakninger for at sikre sig et produkts oprindelsesland før de køber. Mange siger de har for travlt. Heldigvis for dem. Europæiske forbrugere kan se, hvor deres fødevarer stammer fra, men der er ingen yderligere information om hvor råmaterialer eller ingredienser kommer fra. Andre non-food produkter følger ikke samme regler, så ingen kan altid helt præcist sige hvilket land der er oprindelseslandet. Hvis vi skulle følge vor politiske samvittighed og KUN købe produkter fremstillet hos os selv og af de som vi politiske eller etisk er enige med, ville vi skulle lave om på vore indkøbsvaner ganske markant.

I the U.S. skal der på alle produkter sættes information om deres oprindelsesland. De som er produceret med mere end 50% amerikanske komponenter eller har en produktionsværdi på 50% kan kvalificeres som  “Made in America.” Dette gør det lettere for os at finde og boykotte udenlandske varer, hvis det er det vi vælger. I sidste ende ville europæerne ikke få gavn af at boykotte amerikanske varer blot fordi de ikke kan lide Donald Trump eller fordi de føler sig krænkede af hans udtalelser.

Således er mit råd til dem – køb de bedste produkter du har råd til og hvis der kun er en producent i et land hvis politik du ikke bryder dig om så overvej om du faktisk har brug for produktet og lev med din samvittighed og din tegnebog.

Med hensyn til Grønland, landet der netop har haft valg og det ledende parti blev tvunget fra magten. Den nye vinder er et parti der læner sig mod selvstyre og fik 29% af stemmerne, sammen med et meget pro-separatistisk parti, der muligvis vil indgå i koalition med dem. Den nye regering vil benytte sin nyvundne støtte til at presse den danske regering for flere penge, mere selvbestemmelse, noget de kan takke Donald Trump for, fordi før han begyndte at vise interesse for Grønland følte grønlænderne at de blot var passagerer i det danske styres bus.

Det har imidlertid ikke ændret på hvordan danskerne føler om USA. En frisk meningsundersøgelse lavet af Berlingske Tidende viser et dramatisk fald i respekten blandt almindelige danskere i deres holdninger over for amerikanerne. Ikke siden Vietnam konflikten har jeg set en meningsundersøgelse i Danmark så lav. Klik her og se resultatet. Du vil blive overrasket om ikke andet så noget trist til mode.