Seks ønsker for året 2023

Skønt vi allerede er et lille stykke inde i det nye år, vil jeg alligevel komme med seks af mine egne ønsker for året 2023 – i vilkårlig rækkefølge. Vi har vel alle et par ønsker, som vi inderligt håber vil gå i opfyldelse, ønsker, som er så store, at vinderchancen vil være på linje med at vinde den helt store gevinst i lotto, men der er jo altid nogle, der vinder, og man har da lov til at håbe på et mirakel eller to.

Som min yndlingskat Garfield siger med en lille omskrivning: ”Et nyt år truer”. For det nye år ser unægtelig ikke særlig lyst ud, så hvad kan vi håbe på de næste 12 måneder – og hvad kan vi forvente? Med den nye grumsede regering er det svært at bevare en flig af optimisme og ikke lade de mørke tanker tage over. Selv har jeg en række store ønsker for det kommende år, ikke kun for mig selv men for hele Danmark. 

Efter corona-nedlukningen troede vi, at nu måtte det da lysne. I stedet er det nærmest væltet ned med nye ulykker over os stakkels danskere, og oveni og ikke mindst er den ”livsfarlige” virus blevet til den livsfarlige vaccine. Ikke desto mindre fortsætter politikerne deres opfordring til, at alle skal tage fjerde stik, femte stik, osv. osv.

Så for det første vil jeg derfor ønske, at vores politikere vil melde klart ud, at de tog så grueligt fejl af corona, som vel ret beset blot er en mere alvorlig form for influenza, og at de dertil hørende vacciner har vist sig at være farligere end sygdommen. Det ønske går dog helt sikkert ikke i opfyldelse, da det vil kræve, at alt for mange politiske overhunde må trække stikket – for Fanden har det med at hytte sine.

For det andet ønsker jeg, at statsminister Mette Frederiksen får prøvet sin håndtering af samme corona-krise for en rigsret. Heller ikke dette ønske ser dog ud til at gå i opfyldelse, dertil er hendes vennekreds i folketinget for stor. Og det har efterfølgende vist sig, at flere politiske modstandere tilsyneladende kan bestikkes med et ministerkontor, så de stikker piben ind – en skamplet på dansk politik.

For det tredje ønsker jeg sandheden bag ”energikrisen” frem i lyset. Jeg sætter energikrise i citationstegn, for der ligger stærke kræfter bag, der intet har med Putin at gøre. Der er masser af energi til rådighed, men nogle tjener tykt på at holde både olie og gas tilbage. Dette ønske går helt sikkert heller ikke i opfyldelse, dertil er der for store penge på spil og for meget magt bag.

For det fjerde. Gid vores skatteyderbetalte stats-tv må blive lukket. Deres ensidige venstreorienterede såkaldte nyheder er ofte en lidelse at høre på. DR’s tv-avis er venstrefløjens helt egen reklamekanal, og de er dygtige til at skræmme befolkningen til at reagere, som politikerne ønsker. Vi så det under corona, og vi ser det under klimafortællingen. Over 80% af mainstreammediernes journalister ligger politisk ude på venstrefløjen, og de lægger ikke engang skjul på det i deres reportager. De danske journalister er en skamplet på journalistfaget – ikke mindst når de rapporterer fra USA. Heller ikke dette ønske bliver nok opfyldt, dertil sidder socialisterne for fast i sadlen. 

For det femte, at den grønne omstilling bliver klædt af til skindet som den eventyrfortælling, den er. Men også her har den ideologiske politik overtaget. Venstrefløjen har nu kastet øjnene på landbruget som det næste, der skal aflives i deres ideologiske korstog. De ser gerne Danmark omdannet til én stor naturpark og plastret til med vindmøller, som kun virker i blæsevejr. Opfyldelsen af dette ønske har desværre også lange udsigter.

Og så er vi nået til mit sjette ønske og det allerstørste, at få stoppet islamiseringen af Danmark og påbegyndt tilbagerulning af samme. Vores lille land ligger som pølsen i en hotdog mellem Tyskland og Sverige, hvor islamiseringen nu er så fremskreden, at det vil ende med en borgerkrig. Og hvor længe kan vi i så fald holde stand, vi er kun et meget lille land og med et forsvar, der hænger i laser og intet er værd. Og imens fortsætter tilstrømningen af unge våbenføre mænd fra Afrika og Mellemøsten i titusindvis ind i Europa med deres hale af vold og kriminalitet efter sig, uden at EU får det stoppet. 

Apropos EU, så skal der gøres noget ved de altødelæggende konventioner, vores politikere har skrevet under på uden vores samtykke, hvis vi skal fortsætte i dette diktatoriske foretagende, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Mit sjette ønske er det mest brændende af dem alle, for det gælder Danmarks overlevelse. Men da politikerne på dette område har mainstreammedierne på deres side til at skjule sandheden om den muslimske indvandring og dens fatale følger, mangel på integration, og de enorme summer det koster os danskere, vil dette store ønske også blive skrevet ind i glemmebogen og ikke blive opfyldt til enorm skade for Danmarks fremtid som et kristent demokrati og dermed også for de kommende generationer.

Så alt i alt, seks ønsker for året 2023 men desværre ikke meget at have disse få ønsker i. Andre har sikkert deres egne ønsker for det kommende år, disse var blot en lille del af mine. Så som jeg skrev: ”Et nyt år truer”, men vi må bare fortsætte kampen for fred og frihed og bevare håbet lidt endnu.