Smuglede 24kg kokain og 47kg hash til Danmark

Københavns Politi, Særlig Efterforskning Øst, anholdt i går to mænd, der er mistænkt for medvirken til indsmugling og distribution af ca. 24 kg kokain og 47 kg hash. De menes at stå bag hvidvask og hæleri af et større kontantbeløb.

Torsdagens anholdelser udspringer af en længerevarende efterforskning i en narkotikasag, hvor der i forvejen er otte varetægtsfængslede personer, som bl.a. er sigtet for handel og distribution af mere end 160 kg kokain.

 

Det er i forbindelse med efterforskningen af den økonomiske del af sagen, at politiet er kommet på sporet af de to nu anholdte mænd.

De to mænd, der er hhv. 41 og 46 år, mistænkes for – over en længere periode – at have varetaget narkotikanetværkets pengeindkrævning hos deres købere og faciliteret den efterfølgende transport og hvidvask af pengene.

»Udsigten til penge og store fortjenester er årsagen til, at organiserede kriminelle beskæftiger sig med narkotikahandel, og hvidvaskning er her helt afgørende for dem. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at det i denne sag er lykkes at afdække netop det led og dermed ramme netværket på økonomien,« siger vicepolitiinspektør Torben Henriksen fra SEØ.

I forbindelse med torsdagens anholdelser har politiet foretaget ransagninger på flere adresser i Storkøbenhavn.

De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret i dag, den 6. november. Københavns Politi forventer at begære lukkede døre.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)