Spildevand og drikkevand kan opvarme tusinder af danske hjem

“Det bør være et lovkrav, at varmen i spildevandet udnyttes. Det er grotesk, at samfundet skal producere ny varme til erstatning for det, vi bare lukker ud,” siger Per Holm, direktør i BlueKolding, i februar-nummeret af DANSKVAND, DANVAs branchemagasin. I dette års første udgave af magasinet er temaet “Vand og klima.”

Det er ikke specielt vanskeligt at udnytte varmen i spildevandet, og teknologien er velkendt. Der er i princippet tale om en varmepumpe, som man kender fra jordvarmeanlæg. I stedet for jorden er det bare vand, der er varmekilden. Og til det formål er spildevandet meget velegnet, fordi temperaturen er forholdsvis høj. Det giver varmepumpen en højere nytteværdi.

“Der er et kæmpe stort potentiale i det her, og der findes ganske enkelt ikke grønnere fjernvarme end at upcycle spildevand,” siger Per Holm.

Omkring 700 mio. m³ spildevand bliver hvert år renset på de danske renseanlæg, og hvis man udnytter varmepotentialet ved hjælp af varmepumper, vil man teoretisk set være i stand til at opvarme 300.000 gennemsnitlige, danske parcelhuse. Regnestykket er baseret på resultater fra Kalundborg Forsyning, der har en stor varmepumpe koblet på spildevandet. Gør man det samme med drikkevandet, vil man kunne opvarme yderligere 100.000 huse.

Sparer atmosfæren for tonsvis af CO₂
Varmepumpen i Kalundborg sparer hvert år atmosfæren for 16.000 ton CO₂, så hvis varmepumper i stigende grad erstatter kulkraft, bliver der tale om en enorm gevinst for klimaet, lyder vurderingen fra Thomas Bo Sørensen, seniorkonsulent i DANVA.

“I forhold til klimaeffekten, skal man se på, hvilken opvarmningsform varmepumperne erstatter. Kul er den mest sorte energikilde, vi bruger i dag, så man sparer atmosfæren for meget CO₂ ved at erstatte noget af varmen fra kulkraftværker med varme fra varmepumper,” siger Thomas Bo Sørensen.

Klimagevinsten bliver endnu større i takt med, at mere og mere af strømmen, der skal drive pumperne, kommer fra vind og andre vedvarende energikilder.

I Kolding udnytter man kun fem procent af potentialet, fordi vandselskaber som udgangspunkt ikke må producere mere varme, end hvad man kan få ud af et anlæg på 250 kW. Ellers kommer man under varmeforsyningsloven.

“Vi vil blive pålagt afgifter og en masse administrativt bøvl. Der er et stort revisionsapparat, der skal startes op, når man kommer under varmeforsyningsloven. De krav kan vi ikke honorere i dag, og derfor må vi lade de 95 procent være,” fortæller Per Holm.

 Slam som kilde til olie

I DANSKVAND kan man også læse historien om, hvordan danske forskere får brændstof ud af spildevandsslam og andet organisk materiale.

“Processen i vores reaktor svarer til det, der foregår, når der i naturen dannes råolie over et spænd på nogle millioner år,” forklarer Thomas Helmer Pedersen, lektor og projektleder på Aalborg Universitet. Teknologien hedder HTL, og den kan reducere processen til mellem et kvarter og 30 minutter. Dette biobrændstof vil direkte kunne erstatte en del af den benzin og diesel, der bliver brugt i dag. Og det vil have en særlig gavnlig virkning på klimaaftrykket, hvis det erstatter flybrændstof og lastvognsdiesel, som forskeren håber på.

Vandselskaberne er klimaforkæmpere

I DANSKVAND kan man også læse om, hvordan vandsektoren har en ambition om at være klima- og energineutral i år 2030. Det er udmeldingen fra det klimapartnerskab, som repræsenterer vandsektoren. Her spiller energioptimeringer og bedre udnyttelse af ressourcerne store roller.

Februarnummeret af DANSKVAND beskriver også, hvordan Esbjergs største renseanlæg næsten kan kalde sig selvforsynende med elektricitet. Det er sket gennem flere års optimeringer af de forskellige processer, og DIN Forsyning har yderligere tiltag i ærmet, så man kommer til at ligge stabilt på en selvforsyningsgrad over 100 procent på elektricitet.

I Billund sætter det utraditionelle renseanlæg, Billund BioRefinery, nye rekorder inden for energiproduktion, og samtidig sparer det Billund Vand & Energi for millioner af kroner hvert år, fordi spildevandet bliver renset bedre end nogensinde. Og i Horsens har Samn Forsyning gang i et lovende projekt, hvor bakterier skal reducere klimaaftrykket fra iltning af drikkevandet ved at omdanne den potente metan, som bliver frigivet, til det mildere CO₂.