Stærkt påvirket spiritusbilist kunne ikke stå på egne ben

 

Under kørende patrulje torsdag den 8. april om aftenen lagde to betjentene mærke til en bekymringsvækkende bilist på Østermarksvej i Hjallerup.

Det forreste, venstre hjørne af bilen var nemlig revet af samtidig med, at det forreste, venstre fordæk manglede således, at bilen kørte på fælgen. Bilens udstyr var kort sagt i en uacceptabel tilstand.

Betjentene signalerede derfor til bilisten, at vedkommende skulle holde ind til siden. Føreren af bilen fortsatte dog med at køre med en lav hastighed mellem ca. 20-30 km/t. Politiet kørte derfor op på siden af bilen, så de kunne få øjenkontakt med føreren. Det var nu tydeligt, at bilisten så meget påvirket ud – formodentlig af spiritus og/eller bevidsthedspåvirkende stoffer. Efter ca. 100 meter lagde føreren formodentlig mærke til politiet, hvorefter han standsede sit køretøj.

Politiet henvendte sig derefter til bilisten, som viste sig at være en 58-årig mand. Føreren viste sig ikke at være i stand til at stå på sine ben. Han kunne ligeledes ikke fuldføre en sætning uden at mumle. Det vidnede yderligere om, at føreren var stærkt påvirket.

En alkometer- og en narkometertest blev derefter udført for at kvalificere betjentenes mistanke. Det viste sig, at føreren tilsyneladende havde en promille på 2,13. Endnu alkometertest blev senere udført – og denne viste 2,84 promille. Begge resultater var betydeligt højere end den lovlige grænse på 0,5 promille. Derudover kunne betjentene se, at manden i forvejen var blevet frakendt førerretten ubetinget.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel samt kørsel uden førerret. En blodprøve blev efterfølgende udtaget på skadestuen som bevismateriale i sagen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)