Statsbeskyttede monopoler gør danskerne fattigere

Staten beskytter monopolerne til stor ugunst for forbrugerne, skriver Jonas Herby fra Cepos i Børsen.

DSB lever et liv beskyttet af politikerne mod konkurrence fra busser, selv om den seneste ændring af lovgivningen nu giver DSB konkurrence på alle ruter længere end 75 km. De mange millioner årlige rejser i bl.a. hovedstadsregionen har DSB dog fortsat monopol på.

I den mere kuriøse afdeling udnytter staten sit monopol på ønskenummerplader til at tage høje priser. 1.000 kr. pr. år skal du betale ekstra, hvis du ønsker en nummerplade, der skiller sig lidt ud fra mængden.

Derudover er der store dele af den offentlige sektor, som på den ene eller anden måde er beskyttet mod konkurrence. F.eks. kan borgere i så forskellige kommuner som København og Jammerbugt ikke vælge en privat daginstitution, der ikke har åbent i mindst 48 timer om ugen. Det sikrer kommunernes institutioner mod konkurrence fra vuggestuer, der satser på kortere åbningstider, men til gengæld f.eks. højere normeringer.

Det er Konkurrencestyrelsens opgave at overvåge, at konkurrenceloven overholdes. Men konkurrenceloven fritager i dag en lang række offentlige aktiviteter for Konkurrencestyrelsens overvågning. Det skyldes bl.a., at konkurrencelovens forbud mod monopolmisbrug og konkurrencebegrænsende aftaler ikke gælder, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering.

24NYT: Når vi handler privat, er det almindelig sund fornuft at undersøge, hvad man får for pengene. Det er logik for burhøns. Det offentlige burde handle efter præcis samme logik. Hver gang en offentlig opgave ikke bliver sendt i udbud, er der stor sandsynlighed for, at det offentlige bruger flere penge på at få opgaven løst end nødvendigt. Det offentlige aner jo ikke, om der er andre, som kan løse opgaven bedre og billigere.

Konkurrencen i den private sektor betyder, at forbrugerne dropper dårlige leverandører til fordel for gode og effektive leverandører. I den offentlige sektor kan kunderne (borgerne) ikke fravælge de institutioner og aktiviteter, der ikke er pengene værd, da der ofte ikke er noget alternativ til offentlige monopoler. Dermed er der heller ikke det fornødne pres på de enkelte institutioner til at sikre, at omkostninger og produceret værdi står i et rimeligt forhold til hinanden.

Det økonomiske potentiale ved udlicitering kan der ikke være tvivl om. Det er grundigt undersøgt og positive økonomiske effekter er kendt. Den offentlige mafia (byrådspolitikere, fagforeninger, forvaltningschefer, institutionsledere, offentligt ansatte mv.) har imidlertid en direkte privatøkonomisk interesse i at skærme det offentlige mod udlicitering. Mens mafiaen har en klar økonomisk fordel, er den samlede effekt samfundsskadelig. Danmark og danskerne bliver fattigere. Læs mere her.