Statsministeren: Medierne er fulde af løgn

De statsstøttede medier i dette land er fulde af løgn. Det er ikke noget 24NYT påstår, nej, vi har det fra landets statsminister, som på folkemødet for nylig har udtalt, at hvem som helst kan komme med falske påstande, som ukritisk gengives i aviser eller andre medier.

Statsministerens udfald mod medierne faldt Berlingskes Anne Sofie Allarp for brystet. I en kommentar i den nominelt borgerlige avis skriver Allarp, som er med til at tegne avisens politiske og redaktionelle linje, at ”det danske journalistkorps arbejder hver dag med dokumentation for indhold, og med grundige diskussioner af troværdigheden af information og kilder. Den demokratiske samtales fundament er fakta. Vi har behov for en stærk presse, der kan søge fakta og prøve påstande. Jo svagere presse, jo mere propaganda. Og propaganda er det modsatte af demokrati og samtale. Og det var en gigantisk underkendelse af det arbejde, der kom fra statsministeren her på folkemødet”.

”Jo svagere presse, jo mere propaganda”, mener Allarp. Vi lader dette udsagn stå et øjeblik. Der er vist nok ikke mange i dette land, der er i tvivl om, at de statsstøttede medier i Danmark er en vigtig del af den politiske magtelites propagandaapparat. Det er et faktum, at i Danmark kontrolleres de statsstøttede mediers nyhedsdækning dels gennem politisk styring (politisk udpeget bestyrelse og mediestøtten), og dels gennem uformelle aftaler mellem politikerne og chefredaktørerne om at belyse alt fra magtelitens perspektiv, herunder tilbageholde og censurere politisk ukorrekte informationer. Og det er velkendt, at den der betaler for orkestret, bestemmer, hvad der skal spilles. Det har vi fra selve Stig Ørskov, som er den administrerende direktør for JP/Politikens Hus.

Det betyder ikke, at regering og folketing bestemmer, hvad der skal stå i medierne, hvordan nyheder vinkles osv. Og så alligevel. For virkeligheden er, at de statsstøttede medier fortolker data, tal og fakta, indtil de viser, hvad politikerne og medierne allerede har besluttet, at de synes, at de skal vise. Medierne praktiserer, hvad man på engelsk kalder “cherry picking” – de udvælger og formidler kun de data, tal og fakta, der skal fremme den dominerende politiske dagsorden og fortælling.

Det er velkendt, at de statsstøttede medier bygger på et grundsyn, der ligger til venstre i dansk politik. Det præger de enkelte redaktionelle nyhedsartikler og lægger en grundtone, en hovedvinkel. Journalisterne i dette land er i gennemsnit langt mere venstreorienterede end resten af befolkningen, sådan har det været de seneste 50 år. Det reflekteres i deres valg af emner og kilder. De fleste journalister ved godt, hvad en given ekspert vil mene om det bestemt emne. Hvis man gerne vil fremme en bestemt vinkel, er det derfor afgørende at vælge den rigtige ekspert, mens ekspertperspektiver, som kunne rokke ved den vinkel, der fremmes, ignoreres. Problemet er med andre ord ikke så meget, hvad medierne dækker, men alt det, de ikke dækker.

Lad os se på et par eksempler.

Når det drejer sig om mediernes dækning af amerikansk politik, er almindelig journalistisk upartiskhed sat ud af spillet, idet de statsstøttede danske medier fungerer som eftersnakkere af de venstreorienterede amerikanske medier og det Demokratiske Parti.

Aktuelt sender Berlingskes USA-korrespondent Michael Danielsen (der har afløst de Trump-hadende korrespondenter Poul Høi og Michael Bjerre) reportager fra høringerne i det særudvalg i Repræsentanternes Hus, som i 11 måneder har gransket angrebet på Kongressen 6. januar. Det er som bekendt et godt journalistisk princip, at man hører begge parter. Det gør Berlingske ikke. Man viderekolporterer udelukkende Biden-administrationens og Demokraternes verdensbillede, mens kritikken fra den republikanske opposition, herunder fremtrædende konservative politikere samt medier som Fox News, Newsmax, Breitbart, National Review eller The Federalist forbigås i tavshed.

De offentlige høringer i Kongressen bringer minder frem om de sovjetiske skueprocesser, hvor Stalin i perioden 1936-1938 udrensede sine politiske modstandere. Mens disse blev anklaget for forræderi, trotskistisk konspiration og mordsammensværgelse mod Stalin og andre sovjetiske ledere, udstiller og dæmoniserer Demokraterne i dag på samme måde deres politiske modstandere – Trump og Republikanerne – som indenlandske fjender og en trussel mod demokratiet. For Berlingske og de øvrige statsstøttede medier i Danmark er repræsentanterne for den legitime politiske opposition i USA irrelevante. De ignorerer derfor røster, der sætter spørgsmålstegn ved undersøgelsesudvalgets anklager om, at Trump og hans støtter har konspireret med henblik på at vælte den amerikanske regering, på samme måde som de gamle bolsjevikledere for ca. 100 år siden blev beskyldt for at vælte Stalin.

Når det drejer sig om Brexit, følger medierne en redaktionel linje, der skal skabe det indtryk, at Brexit var et økonomisk selvmord. De statsstøttede medier dækker Brexit-problematikken fra en rendyrket EU-vinkel, og langt de fleste kommentatorer (herunder Berlingskes Ulrik Bie) har glemt den grundlæggende regel i journalistikken, som er, at der altid er to sider af en sag.

Når det drejer sig om Israel-Palæstina-konflikten, manipulerer medierne kynisk med historiske fakta og dækker udviklingen i Mellemøsten på en måde, så det demokratiske Israel fremstår som skurk og aggressor, og terroristerne i Hamas som den uskyldige part, der blot forsvarer sig. Det kan derfor ikke undre, at Berlingske netop har afvist at publicere et polemisk indlæg, som kritiserer Carolina Kamils dækning af konflikten (det vender 24NYT tilbage til på et senere tidspunkt).

Når det drejer sig om Ukraine-krigen, kom Jyllands-Posten med en bemærkelsesværdig tilståelse i en leder: ”Heller ikke Jyllands-Posten er totalt og aldeles objektiv i sin dækning af krigen. I stort og mindre skinner vores foragt for Putins Rusland og vores sympati for de kæmpende ukrainere igennem. Vi har slagside, også i selve den journalistiske produktion, og det er faktisk en indrømmelse, der rent professionelt er svær at stå ved”. En klokkeklar tilståelsessag.

Sidst men ikke mindst bliver de statsstøttede medier ved med at fortie muslimsk kriminalitet og antisemitisme, selv om alle selvstændigt tænkende mennesker i dette land er udmærket klar over, at når det drejer sig om bilafbrændinger, gruppevoldtægter, bandekriminalitet, vanvidskørsel o.lign. samt antisemitiske overgreb på jøder, er skurkene næsten altid muslimer fra Mellemøsten eller Afrika.

Bringer de statsstøttede danske medier fake news med fuldt overlæg? Ja, det mener et flertal i den danske befolkning ifølge den årlige rapport ”Danskernes brug af Nyhedsmedier”. Ifølge rapporten mener 60 pct. af danskerne, at de statsstøttede nyhedsmedier bevidst går efter at levere falske eller forkerte historier. Undtagen Allarp, som påstår, at ”det danske journalistkorps arbejder hver dag med dokumentation for indhold, og med grundige diskussioner af troværdigheden af information og kilder”. Det store spørgsmål er, om påstanden skyldes gemen dumhed, intellektuel dovenskab eller uvederhæftighed – eller alle tre.

André Rossmann