Stemningsfulde værker i Takkelloftets foyer

Kammermusikalske sjældenheder af kvindelige komponister står på programmet til Det Kongelige Kapels anden kammerkoncert i sæsonen.

Fem kvindelige komponister fra før og nu står bag de stemningsfulde værker til Det Kongelige Kapels Kammerkoncert #2, der byder på et usædvanligt stort udbud af forskellige instrumenter til en kammerkoncert. Koncerten er en unik chance for at høre værker, som man ellers ikke har mulighed for at høre, og værkerne er håndplukket af Det Kongelige Kapels musikere, der brænder for at spille dem for publikum.

Franske Marie de Grandval (1828-1907) var en kendt og respekteret komponist i sin samtid. Hun studerede sammen med Chopin og Saint-Saëns i Paris. Hun var den fremtrædende, franske kvindelige komponist i anden halvdel af det 19. århundrede. Hun efterlod et betydeligt og varieret arbejde, hvoraf meget er af højeste kvalitet.

Russiske Sofia Gubaidulina (1931 -) er en af ​​de førende russiske komponister i anden halvdel af det 20. århundrede. Hun er en af de helt store, banebrydende komponister på vor tids klassiske musikscene. I sit værk Garten von Freuden und Traurigkeiten, der er fuld af modsætninger, bruger hun usædvanlige og svævende klange.

Svenske Veronika Voetmann (1986 -) skrev sit værk Corona under den først corona-lockdown. Titlen referer til himmelsk stråleglans og er baseret på et digt om tabte kære af Paul Celan. Corona uropføres ved denne kammerkoncert.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Man tror det er løgn! Der er børn med et utroligt musiktalent - og så er der Raffi Arto

Rumænske Doina Rotaru (1951 -) arbejder ofte med arketyper og symboler, som hun omhyggeligt væver ind i sine værker. Hun har indtil videre skrevet over 120 værker, der dækker næsten enhver musikalsk genre. Det er første gang, at Dincolo … opføres i Danmark.

Danske Hilda Sehested (1858-1936) var en af ​​de få kvinder i dansk romantisk musik. Som ung studerede hun klaver i Paris og hos C.F.E. Horneman i København. Hun havde en tæt relation til Det Kongelige Teater og var studieven med Carl Nielsen. Hendes iørefaldende Septet er et raffineret guldalderværk skrevet til Thorvald Hansen.

Program:
de Grandval: Salontrio for obo, fagot og klaver
Gubaidulina: Garten von Freuden und Traurigkeiten for fløjte, bratsch og harpe
Voetmann: Corona for sopran, cello og klaver
Rotaru: Dincolo … for obo og slagtøj
Sehested: Septet for kornet, klaver og strygere

Kammerkoncert #2 spilles 23. oktober i Takkelloftets foyer i Operaen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)