32-årig mand idømt 6 år og 6 måneders fængsel for drabsforsøg i Brøndby.
Den 32-årige var tiltalt for at have stukket en anden mand med kniv mindst 20 gange. Knivofret var i livsfare, og alene fordi han fik akut og kompetent lægehjælp, døde han ikke af de mange knivstik. Drabsforsøget skete i en ejendom på Lysedammen i Brøndby den 12. oktober sidste år, og på baggrund af vidneudsagn og efterforskning, kunne politiet dagen efter anholde den nu dømte. Dagen efter anholdelsen blev han varetægtsfængslet, og han har været fængslet siden.
Den dømte er tidligere blev dømt for et alvorligt knivangreb. At manden har begået en lignende forbrydelse tidligere, har haft indflydelse på straffen:
”Sagen er efter min opfattelse en ganske alvorlig drabsforsøgssag. Det siger sig selv, at 20 knivstik i overkroppen medfører livsfare, og det er i sådan en situation en tilfældighed, at ofret overlever. Den dømte er tidligere dømt for et alvorligt knivangreb, og derfor er jeg også tilfreds med, at retten er gået over de 6 års fængsel, som ellers er det klare udgangspunkt i sager om drabsforsøg,” siger anklager Søren Yde Halse.
Den dømte modtog dommen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)