SUNDHED: Stress blandt læger går ud over patientsikkerheden

En ny undersøgelse fra Yngre Læger tegner et billede af et presset sundhedsvæsen, hvor et stort antal medarbejdere er så stressede og fortravlede, at det går ud over patienterne, skriver Berlingske.

”Knap hver fjerde læge på hospitalerne vurderer i høj grad eller i meget høj grad, at de er påvirkede af arbejdsrelateret stress i dagligdagen. Flere end 9 ud af 10 læger har i løbet af den seneste måned oplevet, at der var for få ansatte på arbejde i forhold til opgaverne. Ca. 10 pct. af de læger, der i meget høj grad oplever arbejdsrelateret stress, registrerer i meget høj grad problemer med behandlingskvaliteten og patientsikkerheden.

De mest stressede medarbejdere, som også har et højere sygefravær, finder man blandt læger inden for psykiatrien og på akutområdet; det vil sige på landets akutmodtagelser og skadestuer.

I Danske Regioner opfatter formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), budskabet fra lægerne som et faresignal. ’Det er ikke meningen, at man skal få stress og blive syg af at gå på arbejde. Vi ved godt, at det øger risikoen for, at der sker fejl i forhold til patienterne’, siger hun”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)