Sverige, bandekriminalitet og en ny statsminister

Af Judith Bergman–  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Sveriges nye statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, der tidligere var finansminister, står over for en enorm opgave: håndteringen af den stadigt voksende bandevold og skyderier i svenske byer. Hendes forgænger, Stefan Löfven, formåede end ikke at bremse den eksponentielle vækst i antallet af skyderier i løbet af sine syv i embedet. I november valgte Sveriges parlament med et snævert flertal Andersson som Löfvens efterfølger, efter Löfven havde annonceret sin fratrædelse i august.

“Sverige er et fantastisk land, men vi står over for en række alvorlige problemer”, siger Andersson. “Jeg agter at vende hver en sten for at åbne parallelsamfundene og tilbagerulle den voldelige kriminalitet, der plager Sverige…”

Sverige står over for langt mere end et “alvorligt problem”. Sverige har i årevis slået nye kriminalitetsrekorder, mens man har nægtet at tale åbent om forbindelsen mellem indvandring og bandekriminalitet. Denne tilbageholdenhed kan skyldes en kombination af politisk korrekthed og Sveriges frygt for ikke at kunne leve op til landets egen erklærede ambition om at blive verdens “humanitære supermagt”. Lederen af oppositionspartiet Moderaterna, Ulf Kristersson, kaldte allerede i 2019 situationen for “ekstrem for et land, der ikke er i krig”.

I mange år var enhver offentlig diskussion om forbindelsen mellem indvandring og den stigende kriminalitet og bandevold tabubelagt. Sveriges nationale kriminalitetsforebyggende råd (Brå) offentliggjorde statistikker om emnet to gange, i 1996 og 2005, men det fik en brat ende. I 2017 nægtede den daværende justitsminister, Morgan Johansson, at offentliggøre statistikker om etnicitet for kriminelle i Sverige, idet han hævdede, at det var irrelevant. Et flertal blandt parlamentsmedlemmerne støttede hans synspunkt. Privat udført forskning inden for emnet blev ganske enkelt ignoreret. I takt med, at skyderier er blevet en daglig foreteelse, der i stigende grad har såret og dræbt tilfældige forbipasserende, er det unævnelige imidlertid gradvist blevet et diskussionsemne.

“I dag er det ikke længere en hemmelighed, at en stor del af problemet med bander og organiseret kriminalitet med skyderier og eksplosioner er forbundet med de seneste årtiers indvandring til Sverige”, skrev Göteborgs politichef Erik Nord i en kronik i maj.

“Hvis man som jeg har mulighed for at følge tingene på det personlige plan, kan man se, at praktisk talt alle, der skyder eller bliver skudt i bandekonflikter, stammer fra Balkan, Mellemøsten, Nordafrika eller Østafrika.

Ved en fuldstændig kovending, der afspejler, hvor meget stemningen har ændret sig i Sverige siden 2017, offentliggjorde Sveriges nationale kriminalitetsforebyggende råd (Brå) i august for første gang i 16 år en ny rapport indeholdende statistik for registrerede kriminelle gerningsmænds etnicitet og skriver:

“Fordelingen af registrerede gerningsmænd blandt personer af svensk eller udenlandsk herkomst er ofte et diskussionsemne. Sveriges nationale kriminalitetsforebyggende råd (Brå) har tidligere offentliggjort to forskningsrapporter om emnet, men der er gået adskillige år siden offentligørelsen af det seneste studium (i 2005), der fokuserede på registreret kriminalitet i perioden 1997-2001. Indvandringen til Sverige er steget siden 2001, og sammensætningen af befolkningsgruppen af udenlandsk herkomst har ændret sig. Nærværende studium blev påbegyndt på denne baggrund og havde til hensigt at opdatere og forbedre vores viden om kriminalitet blandt personer af svensk og udenlandsk herkomst.”

Rapporten fastslog:

“Risikoen for at blive registreret som en forbryder er størst blandt personer født i Sverige af to udenlansk fødte forældre… Risikoen for at blive registreret som en mistænkt er 2,5 gange højere blandt udenlansk fødte personer end blandt personer født i Sverige af to forældre af svensk herkomst. For personer født i Sverige af to forældre af udenlansk herkomst er risikoen over 3 gange så høj.”

Sverige har det højeste antal dødbringende skudepisoder per million indbyggere i Europa ifølge et sammenlignende studie af skyderier i Europa, som Brå offentliggjorde i maj. Sverige er desuden det eneste land i Europa, hvor antallet af dødbringende skudepisoder er steget siden år 2005. I 2020 blev 47 mennesker dræbt og 117 såret i forbindelse med 366 skyderier. I år 2021 har der frem til november allerede været 42 dræbte, og der har været 290 skyderier. Brå skriver:

“Niveauet for skuddræbte ligger i Sverige meget højt i sammenligning med andre europæiske lande, med omkring 4 døde per million indbyggere per år. Gennemsnittet for Europa er cirka 1,6 døde per million indbyggere. Ingen af de andre lande inkluderet i studiet har oplevet stigninger, der er sammenlignelige med den, der er set i Sverige. I stedet så man i størstedelen af disse lande både et fortsat fald i det samlede antal drab og antallet af skuddrab.”

Politiet mente i 2019, at problemet vil fortsætte i de kommende år. “Vi mener, at det her [skyderier og ekstrem vold] kan fortsætte fem til ti år i de særligt udsatte områder”, udtalte Sveriges rigspolitichef Anders Thornberg i 2019. “Narko er en del af samfundet, og det købes af almindelige mennesker. Der er et marked, som banderne fortsat vil kæmpe om”.

“Forskning viser”, hedder det i Brås rapport, “at stigningen i dødbringende skyderier i Sverige er tæt forbundet med kriminelle miljøer i udsatte områder.”

Svensk politi er nået frem til samme konklusion: “Udsatte områder er midtpunkt for organiseret kriminalitet”, skrev svensk politi for nylig. “Kriminelle i udsatte områder eksporterer kriminalitet til andre dele af landet”.

Svensk politi definerer “udsatte områder” som “geografisk afgrænsede områder, der er karakteriseret ved lav socioøkonomisk status, og hvor de kriminelle har indflydelse på lokalsamfundet.”

Ifølge den nyeste rapport om udsatte områder, som svensk politi offentliggjorde den 3. december, findes der 61 af disse enklaver. Nogle af områderne er ifølge svensk politi kategoriseret som “særligt udsatte områder”, hvor der er et endnu højere niveau af problemer. Disse områder er karakteriseret ved “systematiske trusler og voldshandlinger” mod især vidner til forbrydelser, nærmest umulige arbejdsbetingelser for politiet og “parallelsamfund, ekstremisme, såsom systematiske brud på religionsfriheden eller en stærk fundamentalistisk indflydelse, der begrænser menneskerettighederne og frihedsrettigheder, personer, der rejser ud for at deltage i kampe i konfliktområder [og] en høj koncentration af kriminelle.”

Sverige har omkring 10 millioner indbyggere, og heraf lever 556.000, svarende til 5,4% af befolkningen, i de 61 udsatte områder, kan man læse i rapporten “Fakta för förändring – en rapport om Sveriges 61 utsatta områden”. Tre ud af fire i de udsatte områder har udenlandsk baggrund; De mest almindelige oprindelseslande er Syrien, Tyrkiet, Somalia, Polen og Irak. Ifølge rapporten varierer det, hvor mange med udenlandsk baggrund, der bor i et udsat område. I fem af landets udsatte områder er beboerandelen med udenlandsk baggrund 90% eller højere: Rosengård i Malmø, Hovsjö i Södertalje, Fittja i Botkyrka, Rinkeby/Tensta i Stockholm og Hjällbo i Göteborg. Der er omkring 2,5 millioner mennesker i Sverige med udenlandsk baggrund; 16,2% af dem bor ifølge rapporten i udsatte områder. Svensk politi skrev for nylig i en pressemeddelelse:

“Den vigtigste underliggende årsag til udviklingen med skyderier og eksplosioner er situationen i udsatte områder, hvor beboerne føler sig truet af kriminelle, hvor der er åben narkohandel, og hvor kriminelle nogle steder har dannet parallelsamfund.”

Sverige nye statsminister har bekendtgjort, at hun nu er rede til at pålægge strengere straffe for at afskrække banderne.

“Der vil blive pålagt endnu strengere straffe for banderelateret kriminalitet”, erklærede Anderson i sin første redegørelse om regeringens politik den 30. november.

“Det burde ikke være muligt at true vidner til tavshed; De burde i stedet modtage den støtte, som de behøver for trygt at kunne gøre deres pligt. Det vil blive lettere at arrestere folk, der er mistænkt for alvorlige forbrydelser… Enhver, der begår flere forbrydelser, skal have en strengere straf. Nedsatte straffe for unge på 18-20 år, der begår alvorlig kriminalitet, skal afskaffes. Straffe skal bedre afspejle forbrydelsens alvor, selv når gerningsmanden er ung.”

Nedsatte straffe for unge har været en alvorlig forhindring for at kunne håndtere problemerne, for unge er blandt de vigtigste kræfter bag bandevolden, der nu også inkluderer børn.

I seks ud af syv politidistrikter bruger bander 12-årige børn til deres kriminelle aktiviteter, herunder narkosalg og våbentransport. I byerne Stockholm og Göteborg fortæller politiet angiveligt, at hundreder af børn er involveret i at begå kriminelle handlinger for bander. Ifølge Sverige efterretningschefer er rekrutteringen af børn steget i de seneste år, og ifølge nogle eksperter rekrutterer kriminelle bander nu børn helt ned til otte års alderen.

I august arresterede politiet tre teenagere på omkring 15 år i Kristianstad for skyderi og for at såre to mænd og en 60-årig kvinde alvorligt – de havde blot befundet sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. “Det er desværre blevet rutine”, udtalte en kvinde, der arbejder i området. “Hvis der har været skyderier i løbet af natten, så er der som regel flere skyderier den næste dag… Man er bange for at komme i vejen.”

Judith Bergman er klummeskribent, jurist, politisk analytiker og Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.